Sikker i solen med UV badetøj fra MALA

“Nej, det er ikke nødvendigt for mig. Jeg har aldrig brugt solcreme,” sådan kan min far sige en skyfri sommerdag. Og flere af hans generation er sandsynligvis af samme mening. Det samme siger teenageren, som er skrækslagen for at være den blegeste i klassen, for ikke at tænke på “bleg i byen” lørdag aften. Men det er jo helt forfejlet! Det ved vi. Jeg tror faktisk, at min og mine børns generation bliver dem, der kan (skal og bør) indføre en god solkultur til Danmark.

Baby i skygge under parasol

Solkampagne startet af Kronprinsesse Mary
Kronprinsesse Mary var med, da Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens solkampagne “Skru ned for solen mellem kl. 12 og 15″ blev skudt i gang april 2009.

Årets solkampagne blev startet på Teknologisk Institut, hvor et modeshow viste, at det ikke er kedeligt at være UV-sikker. En af de bedste måder at beskytte sig mod for meget sol er nemlig med tøj.

Kronprinsesse Mary hilser på MALA pige
Kronprinsesse Mary er protektor for Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens kampagne “Skru ned for solen”. Her hilser hun på pige i UV badetøj fra MALA.

UV badetøj
Jeg elsker UV badetøj. Det beskytter huden som svarende til faktor 50, og så sparer du at smøre huden på store dele af kroppen. Så nemt – og sikkert!

UV badetøj til store og små
MALA producerer solsikkert UV-badetøj til både børn og voksne.

Børnetøjsfirmaet MALA var blandt de første danske producenter, der lancerede UV-badetøj til børn. De producerer supersmart og sikkert badetøj, og donerer hvert år penge til Kræftens Bekæmpelses solkampagne.

Alberte og Andrea er meget snart klar til at indtage Amager Strandpark iført deres UV badetøj! Jeg glæder mig!

Se forhandlere af MALA

Frem til d. 14. juni 2009 kan du som BabyBusiness læser få 10% på UV-badetøj hos Solbutikken.dk. Læs i BabyBusiness Tilbudsmail hvordan.

MALA UV-badetøj
MALA UV-badetøj sommeren 2009

Få styr på hvad UV-index er – og har af betydning
Hvornår skal du beskytte dig?
Graden af UV-stråling afhænger af både skydække, ozonlagets tykkelse, solens stilling på himlen, partikler i luften osv.

Det er typisk fra april til september, at UV-index når 3 eller mere. Tidspunktet har også betydning. Ca. halvdelen af dagens UV-stråling falder mellem kl. 12 og 15 (sommertid). Derfor skal du beskytte dig med SIESTA – SOLHAT og SOLCREME, når UV-indexet er 3 og op til 7 i dette tidsrum.

Når UV-indexet er under 3, kan du nyde solen uden særlig beskyttelse.

Er UV-index 8 eller mere – hvad der er højst usædvanligt i Danmark – skal du undlade at opholde dig i solen i middagstimerne, men i stedet gå indendørs eller søge skygge. Er du nødt til at opholde dig udendørs, så er tøj, hat og solcreme et absolut must!

Kilde: UVindex.nu – hvor du kan se det daglige uv-index

Solferie og baby
Skal du og familien på solferie? Læs Kræftens Bekæmpelses gode råd til solferien, så I undgår solskoldninger og i stedet nyder solen på de rigtige tidspunkter og i fornuftige mængder.

Solferie er sagen!

Kræftens Bekæmpelses tips til solferie med børn
Du ved det sikkert allerede, men gode budskaber kan vel aldrig gentages for ofte?

At pakke til solferien

* Løst tætvævet tøj (afkøler dig i varmen og beskytter dig mod solens UV-stråler)
* En solhat med skygge hele vejen rundt
* Solcreme mindst faktor 15
* Solbriller med både UVA- og UVB-filter.
* Siesta-lege til børnene
* Parasol eller skyggetelt.

Tips på ferien

* Undersøg det lokale UV-index
* Følg de tre solråd siesta, solhat og solcreme når UV-indext er 3 eller mere
* Opfør dig som en lokal – spis og drik ikke i solen – og hold siesta eller søg skygge midt på dagen mellem kl. 12 & 15.
* Beskyt dine børn
* Undgå at blive forbrændt så får du ikke ødelagt din ferie.
* Kend skyggereglen – beskyt dig i solen når din skygge er kortere end din egen højde.

Kilde: Kræftens Bekæmpelse

Spred det ud
Spred det gode budskab, og solcremen, ud nu! Det gælder om at være solbevist – ikke solforskrækket.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Giv mig besked om nye kommentarer til dette indlæg via email.