Jeg er desværre ikke helt igennem grøn, økologisk og 100% miljørigtig. Siden vi fik børn, tænker vi imidlertid meget mere over, hvad vi herhjemme spiser, vasker os med og smører os i.

Lene Midtgaard og Tino Rabe Tønnesen (er ikke et ægtepar – men de har indgået et “bogfællesskab) gjorde det samme – i langt højere grad end jeg, og det har de skrevet en fantastisk bog omkring.
De skriver på deres hjemmeside www.familieudenkemi.dk:
Når man stifter familie begynder mange at tænke ekstra meget over, hvordan de kan reducere kemikalier og tilsætningsstoffer i hverdagen. Men da vi er omgivet af mange produkter med tvivlsomme og uigennemskuelige ingredienslister, kan det være utrolig svært at overskue, hvordan man nemmest nedbringer kemien i hverdagen. Derfor har vi skrevet denne bog. For hvad dækker de mange betegnelser over? Hvor farlige er de egentlig? Hvordan undgår man dem? Og hvor finder man de gode alternativer?
Bogen er giver både information og masser af tips og praktiske råd. Bagerst i bogen er der en side, som er lige til at rive ud putte i indkøbstasken eller pungen, så har du altid de vigtigste informationer med dig, når du skal ud at shoppe kemifrit.

Familie uden kemi kan købes hos saxo.dk og koster 249,95 kr.
Boganmeldelse af Familie uden kemi
Kender du vidensportalen AllergiskHverdag.dk? Et meget informativt site for de mange danskere, der lider af en og anden form for allergi. AllergiskHverdag.dk har anmeldt bogen Familie uden kemi, og jeg har fået lov til at bringe boganmeldelsen her til glæde for jer læsere af BabyBusiness. Læs neden for.
Bekymrer det dig at høre om alle de kemiske stoffer, der findes i mange af de produkter, vi anvender i vores dagligdag? Har du lyst til at du og din familie skal til at leve en sundere hverdag uden påvirkning af allergifremkaldende eller hormonforstyrrende stoffer? Så er Familie uden kemi den bog, du har brug for. Bogen er spækket med informationer om, hvordan man undgår de problematiske stoffer bedst muligt.
Personlig pleje
Produkter til personlig pleje kan indeholde rigtig mange problematiske stoffer f.eks parfumestoffer og konserveringsmidler – Familie uden kemi hjælper dig med at styre uden om de værste. Bogen indeholder bl.a. en liste over de mest skadelige stoffer – listen er beregnet til at rive ud af bogen og ha’ med i tasken, når man går på indkøb. I det hele taget er bogens afsnit om plejeprodukter meget omfattende med masser af forslag til, hvilke produkter man kan bruge til sin personlige pleje uden at belaste sig selv og miljøet med unødig kemi. Man kan nemlig sagtens være lækker, selvom man er fornuftig.
Tøj og legetøj
Vores beklædning kan også være fyldt med kemiske stoffer. Vidste du f.eks. at 25% af verdens pesticidforbrug anvendes ved dyrkning af bomuld? Regntøj kan være fyldt med ftalater, det smarte tryk på t-shirten ligeså. Også hvad tøj og sko angår er der altså mange kemiske farer, der lurer på os, men igen hjælper Familie uden kemi med at styre uden om.
Legetøj kan også indeholde en masse kemiske stoffer som tungmetaller, flammehæmmere, ftalater og parfumestoffer for bare at nævne nogle af dem. Bogen anviser, hvordan du beskytter dine børn bedst muligt mod kemikalier i legetøjet.

Indeklima
Også indeklimaet kan belastes meget af kemiske stoffer. Stofferne kommer fra de rengøringsmidler vi bruger, fra møbler og gulvbelægninger, fra maling og byggematerialer og fra elektronik osv.osv. Bogen giver forslag til, hvordan vi kan minimere kemibelastningen i vores hjem. Der er meget vi selv kan gøre ved at ændre på små ting i vores adfærd, træffe bevidtste valg når vi køber ind osv..
Vores mad
Selv vores mad kan være fyldt med kemi. Bogen fortæller udførligt om tilsætningsstoffer, farvestoffer og pesticidrester, som belaster både det enkelte menneske og miljøet. Bogen giver også her gode råd om, hvordan vi kan undgå giftstofferne.
Alt i alt en utrolig gennemarbejdet bog fyldt med nyttige informationer og gode råd til en sundere hverdag. Vil man passe på sig selv, sin familie og miljøet, er man hjulpet godt på vej med denne bog.
Vil du gå dybere, så køb bogen. Eksempelvis hos saxo.dk og koster 249,95 kr.

Temaarrangement om Baby og Kemi på Nørrebro
Lørdag-søndag d. 21.-22. marts 2009 kl.10-15, i Lygten Station, afholdes arrangement med fokus på baby og Kemi.
Der vil være rådgivning om valg af miljøvenlige babyplejeprodukter.
Der vil endvidere være Stort Lagersalg af økologisk børnetøj af mærkerne Ballade, Mini-o, Esencia og Pureheaven.
Der sælges ud af kollektionsprøver og lagerrester til meget fordelagtige priser.
Kilde: Bispebjerg Miljøcenter
Gode grønne netbutikker med plejeprodukter
Helsebarn.dk
TheGreenFactory.dk


