Skal I have barn nummer to?

Forsiden » Forside » Familieliv » Søskende » Skal I have barn nummer to?

Skal I have barn nummer to?

Denne artikel er sponsoreret af netsundhedsplejerske.dk og babybusiness.dk og morsbaby.net og babybusiness.dk og babybusiness.dk og saxo.com og babybusiness.dk og babybusiness.dk og babybusiness.dk
Alle links markeret med orange er sponsoreret

[ad]

Mange par vælger på et tidspunkt at forøge familieidyllen med et barn mere. Men hvornår er det bedste tidspunkt, hvordan reagerer det ældste barn på at skulle dele opmærksomheden med en lille ny, og hvordan kan man i det hele taget forberede sig bedst muligt? Læs mere om det her.

Hvornår skal det være?
Hvornår man ønsker at få barn nummer to er naturligvis meget individuelt, og der er ingen universel opskrift på, hvornår det bedste tidspunkt er. Man bør tage udgangspunkt i sig selv og vurdere, hvornår man har lyst og er klar til et barn mere.

“Jeg tror, det er meget vigtigt at man får barn nr. 2, når man har lyst til det. Det skal være når de voksne synes det kunne være dejligt at få en lille mere og grunden skal således ikke være hensynet til storebror,” skriver Netsundhedsplejerske.dk.

Børn med meget lille aldersforskel, også kaldet pseudotvillinger, kan have glæde af hinanden, netop fordi de stort set er lige gamle og derfor kan lege sammen og senere hen fx. gå til en sport sammen. Men børn med større aldersforskel kan også sagtens have glæde af hinanden og som små lege sammen. Her skal man blot være opmærksom på, at børnene er på forskellige udviklingstrin og dermed har forskellige måder at lege på.

“Der er fordele og ulemper ved alle aldre. De fleste børnepsykologer vil nok sige at 3 år imellem er passende. Det lille barn bruger de første 3 år af sit liv på at udvikle sig på mange forskellige planer. Især i 1-3 års alderen øver børn jo det, der hedder selvstændighedsfasen, hvor de forholder sig til sig selv og til verden omkring sig.”

Kilde: Netsundhedsplejerske.dk.

Det kan altså være en fordel, at den ældste har en vis alder, før der kommer en lille ny til verden. På den måde kan den store nemmere forholde sig til, hvad det egentlig er, der foregår.

Mor til to
Når man får barn nummer to, kan man som forældre drage nytte af en masse erfaring – som man ville ønske, at man havde haft, da man fik det første barn. Til gengæld dukker der nogle andre udfordringer op, som fx. pludselig at skulle tage sig af to på én gang og dele sin opmærksomhed i mellem begge børn.

“Fødslen af dit andet barn kan ændre dine følelser for det første barn, det er helt almindeligt. I begyndelsen kan du godt få den følelse, at du på en eller anden måde ikke elsker dit første barn så meget, som du gjorde, inden dit andet barn kom til verden – eller i hvert fald ikke “nok”. Måske bliver du irriteret på dit store barn fordi han larmer og er for voldsom omkring baby.”
Kilde: morsbaby.net.

Det er altså helt naturligt, at det kan være svært at forholde sig til ikke at få lov til at give nummer to baby sin fulde opmærksomhed, fordi den ældste også kræver at blive set og hørt. Samtidig kan det føles mærkeligt ikke at være i stand til at give den ældste hele sin opmærksomhed, som man hidtil har været vant til at kunne gøre.

Forbered den ældste
Selvom man måske går rundt og har en anelse dårlig samvittighed over for sit store barn, er det vigtigt, at man ikke undskylder over for barnet, men at man i stedet for accepterer de nye vilkår og gør noget ud af at forklare den store den nye situation. Det handler altså om at inddrage den kommende storebror- eller søster i processen så tidligt som muligt.

Gode råd:
– Fortæl den ældste om det nye barn i maven (alt efter barnets alder og forståelsesniveau), og lad fx. barnet mærke maven, hvis baby sparker.

– Fortæl den ældste om dengang, han eller hun selv lå inde i maven og vis fx. billeder fra babytiden.

– Forbered den store på, hvad der skal ske; hvor mange måneder der går, at baby skal fødes på hospitalet, og at han/hun skal passes under fødslen, og lad den store komme med ud og købe babyting.

– Hvis fødslen er om natten – væk storebror- eller søster og fortæl, at I tager afsted, så han eller hun ikke vågner op og er forvirret.

– Lad den ældste komme med på hospitalet og se sin nye bror eller søster.

Kilde: Morsbaby.net

Overse ikke storebror
Ofte er der i forvejen udfordringer med barn nummer et; sutten skal smides, første dag i vuggestue eller børnehave m.m., og nu skal man også til at dele mor og far! Det kan være svært for børn. Lidt jalousi kan nok ikke undgås, men overordnet handler det om at vise det ældste barn, at man stadig elsker ham eller hende, selvom man også elsker det nye barn.

Top 5 over idéer, så den ældste ikke føler sig overset:
1. Snak med venner og familie om ikke at overse den store, når I ses, selvom den lille ny er spændende.

2. Forbered tid en gang i mellem, hvor I skiftevis er alene med den store og lille – så den store også oplever at få den fulde opmærksomhed fra en af jer.

3. Bliv ikke vred, hvis den ældste en gang i mellem begynder at opføre sig som en baby for at få opmærksomhed. Giv storebror- eller søster lov til det og forklar om, hvordan det er at være baby, evt. med eksempler fra dengang, den store selv var baby.

4. Inddrag den ældste i pasningen af lillesøster- eller bror, og lad fx. den store hjælpe til med at give ble på eller ved amningen, så den ældste føler sig nyttig. Fortæl samtidig facts om den lille – det vil den ældste måske oven i købet finde interessant.

5. Bibehold gamle rutiner med den store, som fx. en tur på legeplads, historiefortælling om aftenen osv., så alt ikke er forandret.

Læs mere om det påMorsbaby.net.

Det vigtigste er, at den ældste ikke føler sig overset, fordi al opmærksomhed pludselig går til den mindste. Det er forståeligt, at den ældste reagerer på en lille ny, eftersom den store hidtil har været barnet i centrum. Man kan derfor ikke forvente, at den store vil elske den lille ny ubetinget fra begyndelsen. Og man skal ikke blive overrasket, hvis den ældste ind i mellem opfører sig som en baby for at få forældrenes opmærksomhed. Giv barnet lov til det i stedet for at blive vred – så bliver det hurtigt uinteressant igen.

Man kan evt. alliere sig med bedsteforældrene ind i mellem, som give den ældste den alene-tid og fulde opmærksomhed, han eller hun higer efter. Selvom den store skal acceptere, at der er kommet en ekstra i familien, er det også i orden at få lov til at være i centrum en gang i mellem.

Få mere information

En læser skriver:
“Jeg har meldt mig til et kursus på APA for flergangsfødende for at få lidt input til, hvad der er os i vente. APA vil bl.a. kommentere på myter for flergangsfødende, hvad der bør overvejes ændret hjemme og over for barn nr. 1 for at være mere parate til barn nr. 2, arrangere hvem der tager sig af barn nr. 1 i en fødesituation, forberede far på at den forestående fødsel ikke nødvendigvis viser sig ens med den sidste og ej heller amningen osv. Jeg håber og tror, at mange andre kunne have interesse.”

Læs også et tidligere indlæg om samme emne HER.

Læs bogen ‘Barn nr. 2 – når familien vokser’ af Lykke Møller Kristensen. Køb bogen HER.

Læs også om Karen, der er gravid med nr. 2 – ikke helt planlagt…

Har du allerede to børn, men overvejer nr. 3 så læs et meget kommenteret gæsteindlæg her: To eller tre børn?


Henriettes skrev To eller tre børn? og er i dag mor til tre døtre

| 2017-06-18T07:56:03+00:00 september 6th, 2010|Søskende|

6 Comments

  1. Linda 8. september 2010 at 05:59 - Reply

    Når jeg ser spædbørn nu, hvor drengene er blevet 15 måneder synes jeg de er skønne og tænker ind imellem “det ku være dejligt og hyggeligt med en lille en mere”, MEN MEN MEN, så er det jeg kommer til at tænke på alle “ulemperne”, som minus søvn osv. – er jo ikke garanteret at det går som sidst, hverken på godt eller ondt!!

    Tror ikke det blir til flere – havde muligvis nok tænkt anderledes hvis vi ikke havde fået tvillinger første gang, for har altid tænkt at jeg ville have minimum 2 børn!

  2. Rikke 7. september 2010 at 13:42 - Reply

    Vi har altid gerne villet have mere end en. Og fra første gang vidste vi at vi ikke kunne regne med gevinst i første forsøg og at gevinst kan ændres til tab meget hurtigt. Så vi besluttede at det måtte blive når det kom – om det så blev med 2 eller 4 års mellemrum – og så måtte vi tage de udfordringer det nu engang vil give.

    Og det viste sig at være en klog beslutning, for det tog tid og tab igen – men hvis alt går vel ser det nu ud til at vi ender med 3 års mellemrum (ret så præcist, termin er sat til 4 dage før min søns fødselsdag).

    • Anette BabyBusiness 7. september 2010 at 13:55 - Reply

      Jubiiiiiiii! Kæmpestort tillykke Rikke! Hurra! 😀 Din lille liste-fis! 😉

  3. Jeanne 7. september 2010 at 09:26 - Reply

    Og de der KAN planlægge, planlægger måske for meget!
    Tænk hvis alt alligevel ikke går efter planen? Så risikerer man, at frustrationen eller skuffelsen bliver så meget større.

  4. Anette BabyBusiness 7. september 2010 at 09:09 - Reply

    Afgjort! Og alle tendenser viser, at der desværre bliver flere og flere, der IKKE er så heldige positivt at kunne planlægge familieforøgelse.

  5. Lærke 6. september 2010 at 17:29 - Reply

    Al den planlægning får mig til at tænke på alle de, der IKKE selv kan planlægge… Det er ikke så få, der ikke selv bestemmer om/hvornår de får/får flere.

Leave A Comment

Giv mig besked om nye kommentarer til dette indlæg via email.