Der er mange historier om, hvordan man kan optimere chancerne for en graviditet. De fleste råd byder dog ikke på en gennemslagskraft, der reelt udmunder i, at kvinder bliver gravide. Men en ny undersøgelse viser, at det er igennem maden, at drømmen om baby ligger. Igen er dette ikke, ligesom mange andre tiltag til at øge sine graviditetschancer, en mirakelkur – men det har virket for flere.

Stabilt blodsukker – få kulhydrater
Hold computeren væk fra mandens skød, sex i bestemte stillinger og skær ned på alkoholen. Det er bare nogle af de mange råd, som barnløse får, når de gerne vil forsøge sig med en familieforøgelse. Men det er ifølge en ny bog Spis Dig Gravid og ny forskning et stabilt blodsukker og et lavt kulhydratindtag, der er vejen til den gravide mave. Ifølge diætist Charlotte Hartvig kan en meget sukker- og kulhydratholdig kost resultere i alt for højt insulinindhold i blodet, og insulin i store mængde kan påvirke æggestokkenes funktion og nedsætte fertiliteten. Derfor kan man blot ved at sænke sit insulinniveau sørge for, at fertiliteten styrkes.

Spis dig gravid kan bl.a. købes hos SAXO.dk til 199,95 kr.
Tallene taler sit tydelig sprog
Og det er åbenbart ikke en letfordøjelig mirakelkur, der tilbydes. Gynækolog Bjarne Stigsby har foretaget en undersøgelse blandt 5000 par, der hvert år kommer i hans klinik. Hos 56 procent af parrene lykkedes behandlingen, og langt de fleste af disse par bliver gravide blot ved at sænke deres insulinniveau.
”Vi plejer at skelne mellem den ”naturlige” måde at få børn på og den ”kunstige” måde, hvor børnene kommer til verden gennem kunstig befrugtning og hormonbehandling. Men der findes en tredje vej – en mellemløsning mellem den graviditet, der viser sig hos nogle, så snart de forsøger, og så den kunstige befrugtning, som andre tyr til, når ventetiden og frustrationerne har skabt bekymring. Og den tredje mulighed er altså maden. Med den rigtige kost kan mange spise sig gravide,” siger Bjarne Stigsby til jp.dk.
Undgå hormonbehandlinger
Kvinders æggestokke og mænds testikler er meget følsomme overfor insulin, og derfor påvirkes vores evne til at få børn af vores insulinniveau i kroppen. Derfor får de kvinder, der kommer i Bjarne Stigsbys klinik en besked på at fjerne blandt andet slik, kager, hvidt brød, pasta, havre, hvede og kartofler fra menuen. I stedet skal de spise masser af proteinholdig mad som kød, grøntsager, nødder, mandler etc. Der er mange af hans patienter, der har været igennem opslidende hormonbehandlinger, der har bivirkninger som hedestigninger, kvalme, synsforstyrrelser eller overstimulation. Deres humør kan påvirkes, og de risikerer tvillinge- eller trillingefødsler.
“Nogle bliver meget overraskede over at blive sat på diæt hos gynækologen – de havde forventet endnu en hormonkur. Men når kvinderne så har levet efter disse kostregler i nogle måneder, kan vi måle en markant forbedring af deres insulin, og så får kvinderne oftest normal ægløsning og menstruation – og dermed er vejen banet for, at de kan blive gravide,” siger Bjarne Stigsby til jp.dk
Det skal du spise
For højt insulinniveau kan give en række symptomer som hovedpine, træthed, højt blodtryk, vægtproblemer og menstruationsforstyrrelser hos kvinder.
For at nedbringe insulinet kan man ifølge gynækologen og diætisten ved at spise masser af følgende:
– kød, fisk, fjerkræ, æg, mandler, nødder, grønne grøntsager
– (Minus eller sur smiley) Disse fødevarer bør du undgå, hvis du arbejder på at sænke insulinniveauet i kroppen:
– Sukker, hvidt brød, ris og pasta, havre, hvede, rodfrugter, kartofler, cornflakes.
KISS-kostens anbefalinger placerer sig mellem den ekstreme proteinkur og de alt for mange kulhydrater.

Læs hele artiklen på jp.dk og/eller køb Spis dig gravid hos SAXO.dk.



Hovsa – jeg troede man kunne se linket i kommentaren… Det kommer lige her:
spismiggravid.blogspot.com
Velbekomme og held & lykke!!!
Jeg blogger om opskrifter som følger råd og guidelines i “Spis dig gravid” da jeg selv spiser efter den. Der er mange som gerne vil i gang men har svært ved at finde på opskrifter! Køb bogen og brug så min gratis blog som supplement og inspiration. Eller find en opskrift på bloggen hvis du skal lave aftensmad til en gæst der følger kosten fra bogen.