Tak fordi du læser med!

Ja, vejen er lang – og ventetiden er virkelig en prøvelse, som du vil kunne læse et af de kommende indlæg. Men når du står med dit barn i armene, glemmer du lykkeligt alt om det

Lone

mvh Tina

Tak for opbakningen – den er jeg rigtig glad for!

Ja, det adoptionsforberedende kursus bød på rigtig mange måder på stof til eftertanke – og faktisk var mange af problemstillingerne ikke direkte adoptionsrelaterede, men alene mere væsentlige end normalt ved adoption. F.eks. hvilke personlige karakteristika man vil have svært ved at tackle hos et barn. F.eks. udadreagerende adfærd, indadvendthed, generthed osv. Interessante spørgsmål – både for biologiske forældre og adoptivforældre.

Mange tror, de får et barn, der ligner dem selv både fysisk og mentalt, når det er biologiske børn – men det er jo langt fra givet.

kh. Lone

Tak for kommentaren. Dejligt du læser med!

Ja, når storken kommer helt af sig selv, stiller ingen jo spørgsmål. Så går naturen sin naturlige gang.

Men du har ret – det er et sjovt tanke-eksperiment: Hvad hvis vi alle skulle igennem et kursus? Det er jo barske løjer, at nogen skal være herre over, om andre er egnede forældre, når nu naturen måske ikke altid er den bedste “censor”.

Mange af mine venner, som er biologiske forældre har leget med tanken om, hvorvidt de ville være blevet erklæret egnet, når vi har talt om det (hvilket i sig selv gør dem egnede i min bog), men de fortæller også, at de helt automatisk bliver taget i skole af deres børn siden hen – og bliver konfronteret med mange lignende spørgsmål som vi blev bedt om at forholde os til Min veninde er stødt ind i dette: Hvis du skulle af med én af os, hvem ville du så vælge?

Det er måske ikke så skidt at være lidt forberedt.
kh. Lone

Tusind tak for kommentarerne – og skønt I læser med. Og tak, Louise – ja, han er min lille lækkermås, som bare bliver sødere og sødere for hver dag, der går Hvor skal det ikke ende!!

Det er lige præcis mit håb at give en lidt mere nuanceret forståelse af, hvad adoption er. I bakspejlet kan jeg se, hvor mange fordomme og hvor lidt viden, jeg egentlig havde, selv om jeg både kender og har mødt mange adoptivbørn i mit liv.

Jeg tænker også, jeg her -men også i en senere artikel om ventetid – vil gøre lidt reklame for http://www.adoptionzone.dk, som jeg ikke selv benyttede, da jeg ventede, men bruger meget i dag. Et fantastisk forum, der også giver mulighed for at skabe ikke-virtuelle kontakter.

Kender godt det, at man som adoptivforældre kan fremstå pylret. Jeg har skrevet et indlæg om den evige tvivl, som kommer om et par uger. I kan garanteret supplere med eksempler da.

Irene, vil du ikke fortælle lidt mere om dit blogspot?

kh. Lone

Først vil jeg lige ønske dig tillykke med lækre Noah, hvor er han bare kær.

Jeg synes det er rigtig dejligt, at du har lyst til at viderebringe dine erfaringer med adoptionsprocessen her i det offentlige rum. Jeg er selv adoptant og synes, at der er alt for lidt information om adoption udenfor adoptionsspecifikke forums og foreninger mv.
Jeg tror at mange kan have glæde af dine indlæg, hvad end det er kommende adoptanter eller ej. Det er mit indtryk, at også venner og bekendte til adoptanter savner information, så det bliver nemmere at tale om adoptionsprocessen. Ofte er det mere forståeligt, når informationen bliver givet af 3.mand. Man kan let, som adoptant komme til at fremstå som en pylret og meget overbeskyttende mor, hvilket kan medføre en afstandtagen fra netværket.
Jeg håber dine indlæg kan oplyse og fjerne nogle af de fordomme, som folk har til adoptioner.

Med venlig hilsen Louise

Med venlig hilsen
Irene Lykke Fisker
http://adoptionsnyt.blogspot.com/