Stjernebabyer på catwalk ved modeugen i Kbh.

Så er modeugen i København slut for denne omgang. I år har der været gjort meget for at også “menig mand” kunne opleve den branchebegivenhed, som modeugen reelt er. Jeg var en tur på CPH KIDS, og fik et godt indblik i moden til foråret/sommeren 2011. Mere om det senere.

For nu: lad os få nogle babyer på banen! Helt konkret babyerne, hvis mødre, i Danmark, er kendisser. Mødrene viste mode og hvidklædte babyer gennem Strøget i København. Se billederne fra msnd.dk her!


Modeugens babes! Beate Bille havde sin datter på to måneder med, Szhirley sønnen Elton på snart fire måneder, Marie Askehave datteren Gudrun på fire måneder, Laura Christensen sin søn på tre måneder og Mira Wanting datteren Filippa på fire måneder. Se flere billeder her!

Jeg tager hatten af for, at de gjorde det. Mødrene! Jeg havde næppe gjort det. Ville føle mig helt malplaceret stavrende gennem Strøget med en baby på armen. Men jeg er heller ikke kendis (så hvem ville gide se på mig og baby?!). Og hele menageriet støttede jo et godt formål, sååå…

Catwalk babyer støtter børn i Tjenobyl
Helena Christensen, der er protektor for World’s Greatest Catwalk, fortalte under sin åbningstale, at flere af de københavnske strøgbutikker er gået sammen om at give 1% af lørdagens omsætning til Chernobyl Children’s Project International. En velgørende organisation der hjælper Tjernobyl-ofrenes børn og familier, der mere end 25 år katastrofen stadig lider voldsomt.

Hvad mener du; er det en begivenhed – kendis babyer på catwalk – som står til gentagelse? Skriv i kommentarfeltet tak!

7 kommentarer

  1. Tak for hjælpen Louise! :-) Jeg glemte da fuldstændig at tjekke billede 20 for Marianne.

  2. Louise |

    @ Marianne

    Hvis det er den røde barnevogn, du hentyder til på billede 20, så er det en Seed barnevogn. Er et dansk lille firma, der laver dem og de kan også forvandles til en klapvogn – og så kan den slås sammen så ikke fylder noget! Vi har haft vores et års tid nu og er meget glade for den. Der har også været et par artikler om den herinde på Babybusiness. Ellers kig på http://www.seed.dk

  3. He, he – I to!

    @Lærke; jeg synes også, at billedet emmer lidt af “Hvorfor dælen sagde jeg ja til det her?!”. Men jeg kan jo tage helt fejl!

  4. Jeanne |

    :-) Lærke, du ér min blog-buddy!

  5. Lærke |

    Jeg tør næsten ikke sige det…. men jeg er enig med Jeanne. Jeg synes også det har et gran af promovering af ‘mor’ – på baby’s bekostning. Jeg synes egentlig billedet ser lidt ‘trist’ ud – der er ikke meget smil i øjnene hos nogen….

  6. Marianne |

    Fed barnevogn på billede 20…. hvad hedder den?

  7. Jeanne |

    Personligt ville jeg (nok) ikke eksponere mit barn, hvis jeg var kendis. Hvis mit barn skulle i rampelyset, skulle det være efter eget valg, når det var gammelt nok til at træffe det. Eller i hvert fald forstå hvad det handlede om.

    Man kan måske argumentere for ovenstående baby-deltagelse, med at babyer på 2-5 mdr. næppe er bevidste om, at de bliver eksponeret, og dermed heller ikke er disponeret for “primadonna-nykker”. Til gengæld bliver de udsat for et massivt bombardement af indtryk, som jeg heller ikke ville udsætte mit barn for.

    Det er næppe den ene tur ned ad catwalk’en, der påvirker baby på sigt, hverken med nykker eller massive sanseindtryk, men jeg tænker, at når man een gang har eksponeret baby i den gode sags tjeneste, bliver man nok spurgt igen og igen. Og hvornår siger man så stop?

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Giv mig besked om nye kommentarer til dette indlæg via email.