Stor guide til valg af barnevogn 2010

Valg og køb af barnevogn er en af de større beslutninger, når der er baby på vej. Det kan være et ret svært og uoverskuelig beslutning. Hvilken barnevogn skal I vælge, hvad skal der tages højde for, og hvilken en passer bedst til de behov I primært har?

Når du skal vælge den rigtige barnevogn til dit barn er der mange ting, du bør overveje. Omend det hele kan synes lidt surrealistisk, når du venter dig for første gang. For hvad er/bliver ens behov med baby?! Men du kan i hvert fald roligt tænke i barnevognens vægt (skal den bæres op på 4. sal adskillige gange – eller skal den kunne “ligge tungt på vejen” i stormvejr?), mulighed for højdetilpasning (måler mor 1,65 cm. og far 1,95 – så skal styret kunne justeres), hvor meget skal barnevognen kunne klappes sammen, pris, farve og så videre. Her er nogle tips til at hjælpe dig med at vælge den rigtige barnevogn.

Hvilken barnevogn skal vælges?
Valg af barnevogn
Køb af barnevogn i udlandet
Generelt kan du spare, hvis du vælger at købe din barnevogn via hjemmesider i udlandet. Men husk at lægge porto oveni prisen. Læs regler ved internethandel i udlandet på Borger.dk

Du kan selvfølgelig også altid købe barnevognen brugt.

  1. Barnets alder. Hvis du kigger efter en barnevogn til en nyfødt, så hver sikker på, at vognen er designet til en. Det betyder, at dit barn skal kunne ligge fladt ned og ikke sidde i en oprejst stilling. Mange barnevogne (kombivogne) er designet, så de kan tilpasses efter barnets alder.Hvis vognen skal bruges til 2-års alderen, skal du kigge efter en vogn der har liggemålene: L: 85-90 cm, B: mindst 32 cm og D: 20 cm. I en kombivogn, skal kalechen kunne slutte sig tæt til bunden, så barnet ikke kan klemme sig ud.
  2. Barnets vægt. Ligesom barnets alder, bør du også kigge på at vognen er indrettet efter dit barns vægt.
  3. Barnevogne skal have mulighed for at isætte en form for seletøj (bruges når barnet har rundet 6 måneder). Hver sikker på, at selen er sikker og vil holde dit barn i vognen. Stabilitet er også en sikkerhedsfaktor; hvis du placerer en taske på håndtaget og barnevognen begynder at tippe forover, bør du kigge efter en vogn med mere opbevaringsplads.
  4. Hvis du har eller planlægger flere børn, kan du evt. kigge efter søskende- eller tvillingevogne.
  5. Du bør også kigge på klappe-sammen mulighederne. Tjek hvor meget vognen fylder i sammenklappet tilstand. Test barnevognens vægt og vær sikker på, at du ikke skal kæmpe for at få den ind i bagagerummet, ind i bussen eller op i lejligheden alene. Når vognen skal klappes sammen, skal sikringsmekanismen enten bestå at to trin på to dele, eller der skal to bevægelser til at udløse den.
  6. Muligheden for at komme rundt med vognen. Hvilken barnevogn du skal vælge, afhænger af din livsstil, hvor du bor, om du har bil eller er afhængig af offentlig transport, om I rejser meget, om vognen primært skal bruges til gåture, eller om du også skal gennem Matas’ smalle gange med vognen.
  7. Køb vognen i god tid, hvis I vil være sikre på at få den I helst vil have, når I skal bruge den. Gerne cirka otte uger før.
  8. Hvis I har gård, altan eller terrasse, kan I evt. købe en brugt barnevogn som barnet kan sove i.

Guide til barnevogne i 2010
Her får du en guide til rigtig mange af de barnevogne, som er på markedet i 2010. Der findes et kæmpe udvalg inden for barnevogne, så undersøg markedet grundigt inden du vælger din favorit. Allernederst i dette indlæg kan du læse mere ved at besøge de enkelte barnevognsproducenters hjemmeside.

Barnevogn nethandel
Her på siden bliver du klogere – inden du står (sidder!) med barnevognen i hånden!

Barnevogne og kombivogne

Silver Cross Balmoral
Silver Cross vogne oser af nostalgi og romantik. Vognen har detaljer så som ophæng af ægte læderstropper med  kromspænder, svanestyr i porcelæn og det hele er håndfremstillet i England. Levering inkl. original pyntemadras, forkromet indkøbskurv (inkl. fjedreophæng) og pusletaske.

Vognen måler 123 cm. i højden, 59 cm. i bredden og 133 cm i længden. Højden op til styret er 97 cm. Liggemål: ca. 90 cm.
Pris: på tilbud til 10.995,- hos Tojbamsen.dk og koster 14.995,- hos Olgasoldeboern.dk

Silver Cross Kensington
Kensington er ‘lillebror’ til Balmoral. Har de samme detaljer og udstyr.


Vognen måler 120 cm. i højden, 58 cm. i bredden og 122 cm i længden. Højden op til styret er 98 cm. Liggemål: ca. 80 cm
Pris: på tilbud til 9.999 kr. hos Tojbamsen.dk og koster 11.995 kr. hos Olgasoldeboern.dk

Trille Gigant
En stor og robust vogn med mange sikkerheds-detaljer og et gennemført design. Stellet er lavet i aluminium, hvilket gør vognen meget let.

Trille Gigant på alu stel kan pakkes utroligt meget sammen, så den store barnevogn kan pakkes selv i den mindste bil.
Vognen er testet af forbrugerinformationen for bl.a. bremseevne, væltestabilitet, og regntæthed og har fået dansk varefakta.


Liggemål: 95 x 41 x 22 cm, sammenklappet stel: 96 x 62 x 31 cm., vægt stel: 7,4 kg, vægt barnevognskasse: 8,9 kg. Anbefalet alder: 0 – 3+ år.
Pris: Den hvide model er på tilbud til 5.499,- hos sara-babyudstyr.dk og den røde koster 4.999,- hos babytorvet.dk

Zafe First Class
First Class fra mærket Zafe er en billigere barnevogn i læderlook.


Liggemål er 97 cm.
Pris: er på tilbud til 3.999 kr. hos Tojbamsen.dk og koster 3.499 kr. hos Onlinekup.dk. Fås også hos Babyhome.dk

Scandia Move Classic
Sort på silver stel. Med vandtæt og åndbart yderstof samt vaskbart inderfor. Komplet med lift, pusletaske og  to kunstfibermadrasser. Barnevogn oprindeligt ejet af Odder, nu produceret i Polen.

Liggemål: 37 x 97 cm.
Pris: 3.999,- hos Baby-vest.dk og Babysam.dk

Odder Victory
Victory er en helt ny klassisk barnevogn med en smuk, opspændt kaleche og et stilrent look. Man kan selv være med til at designe vognen, da Odder Comfort designoverdelene kan vælges i både Zip og Victory udgaven – og du har mulighed for at vælge helt op til 4 forskellige farver blandt mere end 100 nuancer.

Liggemål: 97 x 37 cm. På X-dream letvægtstel vejer Victory 18,2 kg.
Pris: koster 6.499 kr. hos Babysam.dk

Odder Zip
Zip har en overdel, der forener trendy design med funktionelle detaljer. Der er integreret solskygge, ventilationsåbning på kaleche, aftageligt, vaskbart inderfor, ryglæn og madrasskåner.


Liggemål: 97 x 37 cm.
Pris: koster 6.799 kr. hos Babysam.dk

Emmaljunga Big Star Supreme Chryptonite
Emmaljungas store danske barnevogn på Cryptonite understel. Vognen har Thermobase bund med fantastisk isolerende egenskaber med mulighed for at regulere ventilationen i vognen, til gavn på både varme og kolde dage, når barnet skal stå ude og sove. Overdelen er nem at tage af ved hjælp at EasyFix overdelslås og yderstofferne er lavet i et vejrbestandigt vand og smudsafvisende stof med UV 50+ beskyttelse mod solens stråler. Vognen fås i 11 farver og to forskellige stel.

Liggemål: 97 x 37 cm.
Pris: koster 5.999 kr. hos Baby-vest.dk og Babysam.dk

Emmaljunga Big Star Supreme Uniq
Funktionel barnevogn for de kvalitetsbevidste, hvor der er kræset for detaljerne og med et hav af funktioner. Der er tænkt på barnets komfort med Protex™ yderstof, der er vandtæt og åndbart og Thermobase™ bunden, hvor ventilationshullerne kan justeres efter behov. Vognen er også udstyret med den nye brugervenlig EasyFix™ overdellås, for let og sikker af- og på montering af overdelen.

Liggemål: 97 x 37 cm.
Pris: koster 6.999 kr. hos Baby-vest.dk og Babysam.dk

Brio Sport
Brio Sport er en superfunktionel barnevogn med optimal sikkerhed og komfort. Barnevognen er specielt udviklet til den danske forbruger og lever derved op til alle krav om brugervenlighed, sikkerhed og design. Med et stel produceret i aluminium får du en let vogn med god holdbarhed. Fås i tre farver; sort, grå og kaki.

Liggemål: 95 x 36 cm.
Pris: er på tilbud til 5.499 kr. hos Babycare.dk

Brio Kompakt Plus
En ny og banebrydene barnevogn, som er stor og rummelig, men alligevel lille og kompakt. Barnevognen er fremstillet specielt til det danske marked og har alt hvad en barnevogn skal have! Samtidtig kan den klappes sammen til et minimum, så selv en lille bil kan rumme den store barnevogn.


Liggemål: 94 x 36 cm
Pris: koster 5.999 kr. hos Baby-vest.dk

Teutonia Monsun S
Leveres med praktiske svinghjul. Fuld rammedækning og varekurv. Styret er ergonomisk og kan højdejusteres. Leveres med lufthjul og støttefodsbremse.

Liggemål: 37 x97
Pris: koster 5.999 kr. hos Babysam.dk

Teutonia Élégance 2010
Toppen kan udskiftes.


Liggemål: 77 x 30 cm.
Pris: på tilbud til 560.41 Euro (cirka 4.200 kr.) hos Pingpong-online.com

Stokke Xplory Complete
Gennem sit design giver Stokke Xplory dig fleksibilitet, der gør dig i stand til at bringe dit barn tættere på dig. Når I er tættere på hinanden, kan du holde øjenkontakt og interagere med dit barn, hvilket styrker dit barns følelse af sikkerhed, tryghed og bekræftelse. Fås i seks farver.

Stokke Xplory med vugge valgmulighed, fra 0-6 måneder (maks. 9 kg) og Stokke Xplory med sæde valgmulighed, fra 0-3 år (maks. 15 kg)
Sammenklappet størrelse: 58 x 43 x 101
Pris: koster 9.999 svenske kroner (cirka 7.650 kr.) hos Barnvagn.se og koster 999 Euro (cirka 7.430 kr.) hos Babyparadies-shop.de

Hartan Vip XL 2010
En let og fleksibel vogn.

Sammenklappet størrelse: 90 x 62 x 36 cm, vejer 12 kg.
Pris: koster 649 Euro (cirka 4.830 kr.) hos Pingpong-online.com og 569 Euro (cirka 4.230 kr.) hos Mypram.de

Mountain Buggy Urban Jungle
Urban Jungle single er en trehjulet klapvogn, men det er også muligt at anvende Urban Jungle fra barnets fødsel. Sæde og kaleche kan afmonteres, og den specialdesignede lift kan monteres på klapvognen (købes seperat). Urban jungle er er fremstillet til brug i byen, og det roterende forhjul gør modellen nem at manøvrere på små områder. Når klapvognen anvendes i ujævnt terræn kan forhjulet låses fast som gør vognen mere stabilt.

Mål: Lift:  B: 37,5 cm, L: 75 cm og D: 17,5 cm. Vogn: B: 68,5 cm, L: 108/120 og H: 81-106 cm. Vægt: 11,5 kilo
Pris: koster 6.595+1.995 svenske kroner (cirka  6.570,- samlet) hos Barnvagn.se og her

Bugaboo Cameleon
Bugaboo Cameleon er sandsynligvis verdens mest efterspurgte kombivogn. Den adskiller sig fra alle andre kombivogne ved at have et design, der sikrer lav vægt, stor fleksibilitet og meget høj kvalitet. Endvidere fylder Bugaboo Cameleon et minimum når den er klappet sammen. Man kan supplere sin Bugaboo Cameleon med et omfattende udvalg af ekstraudstyr.
Liggemål: 80 cm.
Pris: koster 6.950 kr. hos Pinocchio.dk og 7.500 kr. hos Arvingen.dk

Naturkind
Danmarks første økologiske barnevogn.Barnevogn uden sundhedsskadelige stoffer* og er IVN certificeret.

Kombivognen består af følgende materialer:
100% Økologisk certificeret bomuld
100% Økologisk certificeret ny uld som er forvasket, så at det er vaskbart.
Kork, træ og kokos
Stel i let aluminium


Liggemål: 86 cm.
Pris: koster 5.499 kr. hos Purebaby.dk

Icoo Peak Air
Peak Air har et helt unikt ophængs- og affjedringssystem som gør det muligt at komme frem på selv de mest ufremkommelige steder. Affjerdingen kan indstilles til blød eller fast efter ønske. Sædebetræk og kaleche er aftagelige og vaskbare. Peak Air leveres inkl. klapvogndel m. fodpose og kørepose/sædeunderlag, og liftkasse (m. regnslag).


Pris: er på tilbud til 4.999 kr. hos Tojbamsen.dk

Seed Pli
Barnevogn og klapvogn i een kompakt løsning m. drejbar forhjul. Ekstrem sammenklappelig og fylder et absolut minimum, da hjulenen kan vippes ind under stellet. Stel i Aluminium (rustfrit og letvægt), let sammenklappeligt

Liggemål: 78 x 34 cm, vægt: 11,6 kg.
Pris: koster 7.499 kr. hos Tojbamsen.dk

Trille Vicky Combi
En kraft og robust vogn med mange sikkerhedsdetaljer f.eks. blød og behagelig 5-punktssele. Trille Vicky har mange smarte finesser så som ventilation i kalechen, lommer, reflekser og stor praktisk varekurv.

Liggemål: 99 cm.
Pris: koster 2.999 kr. hos Babytorvet.dk og hos Segersbabyshop.dk og hos Tojbamsen.dk

Easywalker Sky
SKY er en unikt designet multiklapvogn fra holland. Vognen kan nemlig nemt og unden videre laves om til barnevogn ved montering af barnevognskasse eller også kan vognen køre med autostol som monteres med specielle adaptorer. Vognens opbygning er baseret på en filosofi om at “keep it simple”. Hele vognens opbygning og konstruktion er enkel og funktionel.

Liggemål: 86 x43 cm.
Pris: koster 4.299 kr. + 1.399 kr. hos Tojbamsen.dk og her

Crescent Diva
Kombivognen minder om Bugaboo Cameleon, men prisen er meget bedre.

Liggemål: 80 x 44 cm
Pris: koster 6.395 svenske kroner (cirka 4.890 kr.) hos Jockesbarnprylar.se, og på tilbud til 4.790 svenske kroner (cirka 3.665,-) hos Kopbarnvagn.se, også på tilbud til 4.995 svenske kroner (cirka 3.820 kr.) hos Babybutiken.com, og sørme også på tilbud til 4.998 svenske kroner (cirka 3.825 kr.) hos Barnvagn.se

iCandy er populær i UK
Lad os lige her på falderebet kigge mod UK. Fra pålidelig kilde, der netop har været en tur i Skotland hører jeg, at det store mærke inden for barnevogne i England, Irland og Skotland netop nu er iCandy. Den ligner mange af barnevognene oven for, men alligevel skal du da lige se den her www.icandyuk.com

icandy barnevogn

Links til udenlandske onlinebutikker- vær opmærksom på regler ved køb i udlandet:
Lullabys.co.uk
Babybirds.co.uk
Pingpong-online.com
strollersandprams.com
Mypram.de
Jockesbarnprylar.se
Kopbarnvagn.se
Babybutiken.com
Barnvagn.se
Babyparadies-shop.de

Links til producenterne:
Silver Cross
Trille
Odder
Emmaljunga
Brio
Teutonia
Stokke
Hartan
Mountain Buggy
Bugaboo
Naturkind
Icoo
Seed
Easy Walker

Crescent

Bliv ENDNU klogere på barnevogne
Læs også min Barnevognsguide 2008 og Barnevognsguide 2009 – og du bliver ENDNU klogere på en masse praktisk overvejelser, som du skal være opmærksom på inden du køber barnevogn!

Videregiv dine erfaringer med barnevogn
Så er det NU, at du skal på banen og videregive dine råd og erfaringer med køb af barnevogn. Til stor glæde og inspiration til alle de, der står over for at skulle vælge barnevogn netop nu.

Hvilken barnevogn valgte du? Og hvorfor?
Hvad afgjorde dit valg? Pris, mobilitet, størrelse?
De behov, som du antog, at du ville få med baby i barnevogn – står de mål med virkeligheden?
Hvad har du fortrudt ved dit valg af barnevogn?
Hvad ved din barnevogn glæder du dig over på daglig basis?

Kom med alle dine erfaringer og gode råd i kommentarfeltet. Det vil blive læst med glæde af alle de nye forældre, som forsøger at bliver klogere ud i barnevognsjunglen!

Læs også, hvilken barnevogn læsere af BabyBusiness.dk har valgt – og ikke mindst hvorfor!

46 kommentarer

  1. lena |

    Mountain buggy duo. Vi overvejer at købe denne søskendeklapvogn. Jeg vil høre, om der er ejere af Mountain buggys der kan oplyse mig om, om man kan lægge sædet helt fladt ned og hæve fodstøtten, således at både vores nyfødte og søn på halvandet kan ligge ned og sove? Desuden vil jeg høre, om der er plads til to voksiposer m/u plader i vognen?

    Tak for hjælpen. :)

    Vh lena

    Ps: vi har også dårlige erfaringer med Tøjbamsen.dk

  2. Jo da – den er under udarbejdelse! :-)

  3. Gitte |

    Hej Anette
    Kommer der ikke snart en 2011 Guide?? :)

  4. Tak for din kommentar Chr. Ærgerligt, hvis der slet ikke findes en kvalitetsvogn! Er så fordi, at den vil blive så dyr, at kun meget få ville kunne betale?

  5. Chr |

    Det er nogle umidelbart fine beskrivelser af vognene øverts, sikkerheden bliver dog ringe nævnt. Nærmest ligegyldig hvor dyre og fine vognene er, er det næsten de samme klik-hjulsæt, og aluminiumsbolte der holder ophæng osv. Med andre ord, en rigtig kvalitetsvogn findes ikke. Jeg er i hvert tilfælde aldrig stødt på ordentligt kram.

  6. Martin |

    Hej Alle,

    Min kæreste og jeg har kikket en del på barnevogne, og er blevet overbevist om, at det skal være en Teutonia Monsun S, MEN….

    Min kæreste er ikke særligt høj, og styret på Teutonia kan ikke vippes ret langt ned, på grund af nogle skruer på undersiden af styret. Vi har fundeet ud af, at det er på grund af nogle sikkerhedshensyn, at der er sat disse skruer i, men at man ved at fjerne skruerne skulle kunne vippe styret helt ned, og der er hakker man kan klikke den i hele vejen rundt. Vi kan bare ikke få nogen butikker til at vise os det, da de ikke må fjerne skruerne for producenten.

    Er der nogen af jer, der ejer en Teutonia Monsun S, som kan af- eller bekræfte, at man ved at fjerne et par skruer (som sikkert ikke engang er på lidt ældre modeller) kan klikke videre nedad med styret så det f.eks kan pege direkte mod jorden (så lille er min kæreste ikke, men blot for at være sikker på at den kan vippe rigeligt ned).

    Håber spørgsmålet er forståeligt. :)

  7. lisbet |

    vil høre jer der har babyjogger city elite – har den god affjedring så man kan vugge babyen lidt? Overvejer at købe en da jeg skal ha en handy klapvogn med drejehjul.

    Kan anbefale dem der skal ud at købe for første gang at købe en rigtig barnevogn og så vente med at købe klapvogn til man ser hvad behovet er.

    Vi købte en dyr kombivogn og står nu bare med en stor klodset klapvogn efter den lille er vokset ud af barnevognsdelen. Han er glad for at sove lur udenfor og har derfor købt en ny barnevogn med stort liggemål og må nu nok også købe ny klapvogn. Virkelig dumt..

    Så hvis nogen vil gi råd omkring gode klapvogne med drejehjul, så kom endelig :)

  8. Camilla |

    Da jeg med stor mave på gik sålerne af mine sko i diverse babyudstyrs forretninger, havde jeg ikke så mange tanker om hvad jeg gerne ville have. Den skulle være stor så den kunne bruges længe, evt til sovevogn på altanen. Vi købte en Odder, sidste års model inkl. babypakke med rabat. Det er super god og jeg er ikke ked af det blev den.
    Jeg kunne virkelig godt lide de vogne som havde en flex-kaleche da de “gammeldags” kan være så hårde jeg ikke kan åbne og lukke dem – troede jeg, for en sælgeren i babysam fraråede den da barnet så kan slå kalechen ned, når de hiver sig op og sidde (de skal selvfølgelig have styrke/armkræfter nok) men når vi bruger vognen i dag, hvor min datter er 1½ år, til at køre over til vuggestuen, er jeg glad for det er mig der bestemmer om den er oppe eller nede.

    Jeg vil gerne tilføje at vi i efteråret valgte at købe en klapvogn da det kan være nemmere på kortere ture, især hvis man også skal med det offentlige….
    Valget stod mellem en Emmeljunga Cerox eller en BabyJogger City Elite. Begge har drejehjul foran. Cerox er 4-hjulet og Elite er 3-hjulet
    Jeg ville gerne have vippestyr pga. jeg havde hørt om at barnet kan blive forskrækket i en fremad vendt klapvognen og derefter blive unødig bange når det ikke kan se sine forældre.
    Men jeg ville også have vognen skulle kunne klappes helt sammen.
    Prisen var det samme næsten.
    Det ende med en City Elite da det er super smart at have med og at pakke væk. Et strålende eksempel som jeg gerne vil dele; vi skulle med bussen ind til byen i sidste weekend og da den endelig kom var der allerede 2 barnevogne. Datteren kom op til far og jeg tog klapvognen under armen og vi gik ind i bussen. Så nemt kan det være uden at det er en parably.

  9. Jane Dyrhave |

    Hej igen :)

    Har lige læst samtlige kommentarer igennem og har lige en kommentar mere!

    Jeg har også handlet med Tøjbamsen.dk og kan kun tilslutte mig at dem skal man holde sig LANGT væk fra!!

    Fik forkert vare og kunne slet ikke komme igennem til Tøjbamsen…..endte med at kontakte pigen som skulle have modtaget varen (hvis navn stod på fakturaen indeni pakken)- hun havde fået min pakke…..vi byttede selv rundt, på trods af afstanden (fyn/kbh).

    Og ja….de har mange gode tilbud – man hvad hjælper det, når servicen er ELENDIG?

    Hilsen Jane

  10. Heidi |

    Hej

    Da vi fik vores første barn, var det en jungle at finde en barnevogn. Man står i Babysam (eller andet sted) og der er ikke grænser for hvor mange funktioner ol. man har brug for (hvis man spørger i forretningen i hvert fald) Og når man ikke har haft et spædbarn før – hvor er det så lige man skal vide fra hvilke funktioner man har brug for!!!

    Vi købte en Emmaljunga uniq stel.

    Hvis jeg skulle gøre det om, ville jeg hellere have købt en billig (fx. trille eller brugt) barnevogn til at bruge derhjemme.
    Desuden ville jeg have købt en god klapvogn, fx. Teutonia, som også er god til at sove i, til at tage med når vi skal nogen stedet, fx på tur eller i byen.

    Klapvognen er meget nemmere og have med – og det er altså mere praktisk! Vores bette mand på 13 måneder sover rigtig godt i Teutonia mistral S!

  11. Cara |

    Til vores første barn valgte vi en Bugaboo Cameleon – FANTASTISK! Vi bor i Kbh og Bugaboo-en var god i bus, s-tog og metroen. Og den ser bare så funky ud!

    Vi valgte den pga. mobiliteten og størrelsen. Jeg er ikke særlig høj og heller ikke særlig stærk :-) og bugaboo-en vejer meget lidt.

    En dårlig ting ved Bugaboo-en, var at min datter ikke kunne lide klapvognsdelen… det kan man jo ikke vide på forhånd!

    Det eneste jeg har fortrudt er at jeg måske ikke tænkte så meget over selve barn nr. 2. Nu venter jeg barn nr. 2, mens barn nr. 1 stadig elsker at blive kørt rundt i en vogn.

    Vi har derfor valgt at købe en Phil & Ted’s Vibe klapvogn. Jo den er større en bugaboo men også rigtig flot udseendemæssigt og med mange gode detaljer. Vi har købt en søskendesæde til storesøsteren, og der er plads til den lille kan ligge helt ned i en Phil & Ted’s cocoon (blødlift), godt beskyttet nedunder.

    Phil & Ted’s Vibe er også rimelig let, og den er meget mobil ift at have en stor barnevogn.

    Vi har dog en stor gammel barnevogn under halvtaget som back-up til f.eks. eftermiddagslure.

    Mht prisen:
    Bugaboo-en er helt klart dyrest. Phil & Ted’s købte vi over nettet fra en engelsk butik og sparede 2000kr ift at købe den i DK. Den er langtidsholdbart: dvs. man kan købe den fra barn nr. 1 og så køber søskendedelen til den når man får nr. 2.
    Det skal dog nævnes at Bugaboo-en har en god videresalgsværdi (min erfaring). Vi købte vores til 8000kr (inkl. forskellige udstyr) og solgte den videre et år senere (med kvittering) til 6900kr.

  12. Vivi |

    Vi købte efter store overvejelser en Brio Sport, og er rigtig glad for den. Den fungere til al det vi har brug for. Dog ville moderens forfængelighed hellere have kørt en Emmaljunga, men vi kunne have fået to brio’er for en Emmmaljungas pris. Og så blev økonomien altså tænkt med ind i regnestykket.

    Jeg er enig i de ting der er blevet skrevet om Brio Sport’en, men vil lige påpege en ting som bare fungerer MAX for os.
    TELESKOPSTYRET! Der er ret meget højdeforskel på min mand og jeg, ved at der er teleskopstyr i stedet for klikstyr så har vi begge en god afstand indtil barnevognen når vi går med den.
    Det betyder ikke sååå meget for mig, men hvis min mand skulle have gået med en barnevogn med klikstyr, så ville han komme til at gå rigtig tæt på barnevognen. Fordi styret klikke opad, men ikke udad. Med teleskopstyret får han den ekstra højde ved at styret trækkes skråt opad, så han også får mere afstand indtil barnevognskassen.

    Lige en detalje som vi ikke tænkte over da vi købte barnevognen, men som vi er rigtig glad for nu!!

    Nu har vi lige købt klapvogn, som egentlig også er en kombivogn. Den er nemlig supersmart – synes vi -, da den både har faste og svingbare forhjul, man vælger selv hvilke man vil bruge alt efter behov. Så vil lige ligge linket til den her:
    http://www.gesslein.de/kinderwagen-f6.htm

  13. Anne |

    Vi købte for 1½ år siden en Emmaljunga Big Star Surprime til vores søn – og vi har på ingen måde fortrudt købet. Den er fantastisk at køre med og har en rigtig god affjedring. Jeg synes ikke, at den er klodset at komme rundt med, og fordelen ved en større vogn er netop, at der kan være rigtig meget “gods” med, når vi går på indkøb. Vi bor også tæt på byen, og kan faktisk undgå at bruge bilen til indkøb, når vi tager barnevognen med.

    En anden ret god ting i forhold til f.eks. Oddervognen er solskærmen på kalechen rent faktisk skærmer for solen… og holdet regnvand ude ;-)

    Den er let at klappe sammen og styret justeres let. Vi har ikke haft rustproblemer eller andre problemer overhovedet – den fungerer bare.

    Eneste minus er, at stellet ikke er understøttet hele vejen under barnevognskassen, hvilket gør at den godt kan tippe, hvis man stiller en meget tung indkøbskurv på styret (hvilket jo i princippet heller ikke er meningen), men når man ved dette, er det ikke noget problem.

    Vi har dog lige investeret i en traditionel brugt Oddervogn til nr. 2 som snart melder sin ankomst. Jeg synes, at den er frygtelig stiv at køre med, og funktionaliteten ved lift, kaleche og overdækken er ringere end vores Emmaljunga – men til gengæld vil jeg være mere tryg ved at sætte storebror op på søskendesædet på Odderen end på vores Emmaljunga, netop p.g.a. at den er fuldt understøttet.

    Vi har også en Brio-klapvogn, som jeg på ingen måde vil fremhæve positivt… Den er helt fjollet skruet sammen… Ville meget hellere have en Teutonia (men her spillede prisen ind – for det med at investere i baby-/børneudstyr er jo en skrue uden ende)

    Men vi er i hvert fald faldet i svenskerfælden og hepper på det blå/gule hold ;-)

    /Anne

  14. Sabrina |

    Vi købte en barnevogn ved navn Odder Olivia for snart to år siden. Den har vi været superglade for. Det er en god stabil vogn som også kan klare et søskendesæde ovenpå barnevognskassen.
    Barnevognen har kørt rigtig mange kilometer og står stadig som ny. Jeg ville købe den samme vogn igen, hvis jeg skulle ud at købe en ny barnevogn i morgen.
    Til gengæld har vi en Emmaljunga klapvogn, som jeg aldrig ville købe igen – det er et skrummel uden lige og det er nærmest et hæld hvis vi får klappet fodhvileren ned – så svært er det! Dér ville jeg helt klart vælge en Teotonia, hvis jeg skulle vælge om.

  15. Louise |

    Vi købte en Bugaboo Cameleon til vores dreng, der snart er 2 1/2 – og han stadigvæk både sidder og ligger og sover i den.
    Vi valgte den fordi den er super lille med forhjul, der kan dreje, hvilket gør den nem at manøvrere rundt med i byen. Styret kan vendes, så barnet både kan køre forlæns og baglæns, hvilket er rart når de bliver lidt større og mere nysgerrige.

    Der er dog også et par minusser:
    Forhjulene blev ret hurtigt rustne og nu hvor han vejer lidt mere kører vi fast i alle revner og huller der er i vejene. Men det er heldigvis nemt at få løsdele og hvis man synes, at forhjulene er for små, kan man købe de hjul der hedder snow wheels der er lidt større. Og så er det svært at komme i kurven under vognen, når det er en barnevogn, hvilket gjorde at jeg næsten aldrig brugte det, selvom der faktisk kan være en del i den.

    Det er også muligt at købe mange andre ekstra ting til sin vogn bla. nyt betræk, så hvis man er blevet træt af den gamle farve er det muligt at få en “ny” vogn for ganske få ekstra kroner, eller en sovepose, parasol og selvfølgelig en cup holder.

    Jeg vil helt klart anbefale en Bugaboo Cameleon trods disse småfejl.

  16. Sahar |

    Hej
    Jeg fandt en Rosafarvet barnevogn Brio i Sverige gennem blocket.se svarende til Den blå avis herhjemme. Den var hel ny og jeg har brugt den i 1 år. 1200 danske kroner passede lige min pressede økonomi pga huskøb og renovering. Anbefaler siden :)

  17. Nanette |

    Vi har en Trille,- den der hedder Trille fix med alminium stel og punkterfri dæk.
    Vi er rigtige glade for den, men den fylder en del i bilen.
    vi kan kun have stellet bagi og må have selve kassen på bagsædet, bag et af sæderne.
    Skal man bruge en barnevogn til bare at køre med, er den genial.
    Jeg har kørt meget i skoven med den i vinters osv. og er den god til..
    Men vil man have en til lige at smide i bilen, er den nok ikke den bedste, da den fylder meget.
    MEN lækker er den altså ;o)

  18. Heidi |

    Efter nøje research – tak til jer alle og BabyBusiness! – har vi valgt en brugt Odder med x-dream stel og en endnu ikke nærmere bestemt klapvogn med svinghjul.

    Min kæreste insisterede på en “rigtig” barnevogn med langt liggemål. Vi bor i lejlighed og vognen skal i kælderen hver dag, så det skulle være et letvægtsstel. Desuden var det også den fuldt understøttede barnevognskasse og fast varekurv der var tiltalende for os. Ville dog ønske at der var punkterfrie dæk.

    Synes dog det er voldsomt dyrt inden man får vogn, lift, madrasser, regnslag og myggenet, som vel må siges at være et minimum. Babysam er ikke rigtig til at forhandle ret meget med og de er jo de eneste der har Odder. Derfor blev det en brugt barnevogn, med nye madrasser og dyner.

    Jeg vil nemlig gerne have en god klapvogn med svinghjul. Det er så nemt at komme rundt med i byen. Vi har endnu ikke valgt en endnu, men tænker lidt på Teutonias mistral s, da barnet sidder højere og varekurven er mere tilgængelig end på Emmaljungas nitro city. Ved dog ikke helt om stellet har tendens til rust og hvor meget de klapvogne vejer (det må blive en ny research). Tænker at det må være så nemt at tage klapvognen med i toget i stedet for den store Odder.

    Håber vi har valgt rigtigt, det er jo en jungle! Virkeligheden melder sig om et par mdr, så må vi se om junior er tilfreds med vores valg.

    Endnu engang, tak for hjælpen til jer alle!

    MVH. Heidi

  19. Louise |

    Vi investerede i en Stokke Xplory til vores datter for et år siden og har på intet tidspunkt fortrudt. Det er helt klart en storby-vogn og perfekt når man som os bor på 4. og skal have vognen med op hver gang – der er nemlig ingen mulighed for at parkere den (i sikkerhed) nede ved landjorden. Hjulene kan slås sammen, så vognen fungerer på samme måde som en sækkevogn, hvilket letter turen til 4. meget. Det er supernemt at komme rundt i byen med den og op og ned af fortovskanter. I denne vinter har det dog været mere end almindeligt spændende at komme rundt, når sneen faldt tungt, men her kunne sækkevogns-funktionen igen gøre underværker.

    Vores datter er ikke den største i verden, 8,5 kg og 74 cm i en alder af 1 1/4 år, så hun vil formentlig kunne bruge klapvognsdelen laaang tid frem ligesom hun lå i barnevognskassen til hun var over 8 måneder. Vi havde lidt regnet ud at vi ville få en lille mus, så vi var på intet tidspunkt bekymrede for om vi nu ville få max ud af vognen, men det er selvfølgelig noget man skal have med i sine overvejelser.

    Xplory’en afføder desuden en masse stirrende blikke, for den ser absolut ikke ud som alle andre barnevogne. Bemærkninger som ‘den ligner noget fra det ydre rum’ har vi fået en del af. Men ligeså snart folk får demonstreret hvor smart den er med de sammenklappelige hjul, højdeindstillingen på barnevognskassen/siddedelen, så bliver folk ligeså vilde med den, som vi var første gang vi så den.

  20. Marie |

    Vi købte efter laaaange overvejelser en Brio Joy kombivogn. Vi valgte den pga.:
    - Svinghjul – GENIALT i supermarkedet, storcentret, på caféen, i bussen og generelt på steder med mange mennesker
    - Fylder meget lidt når pakket sammen (vi har en líllebitte bil)
    - Nem at klappe sammen og folde ud iden.
    - Generelt god “kvalitetsfølelse” (vognen virker sikker og stabil, materialerne er god kvalitet)
    - Vi ville gerne have at klapvognsdelen kunne lægges helt ned, så barnet kan sove plant (som de ikke kan i f.eks Bugaboo’en)
    - Stor kalesche som dækker godt for vind og vejr.
    - Punktérfrie hjul
    - Svinghjulene, som fortjener at blive nævnt igen fordi jeg elsker dem :)

    Ulemperne er at støddæmpningen ikke er så god, så den er ikke velegenet til terrænkørsel (almindelige grusstier duer fint). Liggemålet i barnevognsoverdelen gør (ligesom næsten alle kombivogne), at barnet kun kan være i den indtil han/hun er ca. 6 mdr. gammel.
    Vi har derfor valgt at købe billig, brugt stor barnevogn som fungerer som soveplads på terrassen. Den ville jeg til gengæld ALDRIG gide at have med i byen, den føles kæmpeklodset at køre og er helt umulig at have med i vores bil.

    Summasumarum, efter et år er vi stadig superglade for vores Brio Joy, som både har fungeret godt som barnevogn de første 6 mdr. og nu som klapvogn.

    Mvh. Marie

  21. Lykke |

    Vi har været urtolig glade for Teutonia Monsun også selvom vi har den “gamle” udgave uden svinghjul. For os var det vigtigt, at der var et langt liggemål så den kunne bruges så længe som muligt. DET har vi under ingen omstændigheder fortrudt. Vores søn var næsten 3 år før vi måtte lægge “barnevognen på hylden” i forhold til eftermiddagsluren. Han sov allerbedst udenfor, så derfor har det fungeret super. Teutoniaen fungere fin, er let at have med at gøre og kan faktisk klappes helt sammen også selvve barnevognskassen kan klappes ret meget sammen. Det har vi dog ikke brugt, men muligheden er der. Jeg syntees personligt at det var dejligt at styret kunne justeres. Så kun varme anbefalinger herfra.

  22. Tusind tusind tak for jeres fantastiske kommentarer. Hvor er I gode! :-) Jeg, og alle læsere af BabyBusiness.dk, er blevet væsentlig klogere på mange områder. TAK! :-)

    Lad endelig erfaringer og kommentarer fortsat trille ind her på bloggen. Det er meget værdsat! :-)

  23. Eva |

    Min kommentar vedrører ikke decideret barnevogne – men da jeg kan se, at artiklen indeholder en del links til http://www.tojbamsen.dk, bliver jeg lige nødt til at videregive min erfaring med denne forhandler.
    Det kan godt være, at de har nogle gode tilbud – men de har til gengæld også den dårligste service, jeg nogensinde har oplevet :-( .
    Hvis du har en reklamation, er de næsten umulige at komme i kontakt med. Og når det endelig lykkes, lover de alt muligt, som de aldrig holder. Jeg står p.t. med et ubrugeligt produkt og en kæmpe ekstra regning ifm returnering og utallige forgæves opkald. E-mails besvarer de overhovedet ikke!
    Jeg kan se, at mange andre ligeledes har skrevet om deres dårlige erfaringer med Tøjbamsen på internettet. Så bare lige en advarsel, som I kan tage med i jeres overvejelser, inden I evt. beslutter jer for at lave større investeringer hos TøjBamsen. Jeg skal i hvert fald aldrig handle hos dem igen.

  24. Josephine |

    Elsker vores Urban Jungle som tvillingevogn! Og elsker drejehjul i det hele taget. Bliver vi nogensinde velsignet med et barn igen vil jeg absolut kigge rigtig meget på Teutonia S. Efter et stort skrummel af en Odder tvillingevogn er jeg så meget træt af faste hjul (i øvrigt punkterede den også uafbrudt, og rustede på hjulene. Men ellers en flot vogn. Og med en god gensalgsværdi hvis det betyder noget for nogen).
    Josephine

  25. Anna |

    Vi har en Emmaljunga City Cross klapvogn med en City Bag (en lille barenvognkasse, der monteres i stedet for klapvognssædet) til, som vores datter kunne ligge i til hun var godt 8 måneder. Nu sover hun fint i klapvognen med kørepose.
    Overvejede også Nitro City-modellen (den med små drejelige forhjul), og Urban Jungle, da vi bor i byen, men vi blev frarådet at købe den af forhandleren, da de små hjul ikke skulle være særligt solide og let går i stykker, hvis man kører meget på strand og i skoven, hvilket vi ofte gør. Her er har City Cross’en da heller ikke voldt problemer. Tværtimod har vi kunnet køre med den i al slags terræn, og den har let forceret snedriver i vinter. Selvom den ikke har små, roterbare hjul foran, synes jeg stadig, den er lille og meget let at komme rundt med i byen, og så fylder den ikke meget i bilen.
    Vi fik lidt tvetydige meldinger om Urban Jungle’s holdbarhed i ujævnt terræn, men valgte den primært fra, fordi den ikke så let kunne være i vores lille bil – den er ret lang, når den er slået sammen. Kender nogle, der har én, og som er lidt kede af, at barnet vender med ansigtet væk, når det skal fra lift til klapvogn.

    Emmaljunga City Cross på minussiden:
    - Varekurven (af stof) er lidt svær at komme til, når klapvognsoverdelen er monteret. Det gik noget nemmere med City Bag’en ovenpå.
    - Hankene på City Bag’en sidder ikke helt perfekt, som en anden bruger også skriver om Brio Sport ovenfor. Også her er der en tilbøjelighed til at forenden tipper lidt nedad. Brugte dog en mini-Voksi i City Bag’en i starten, så det voldte os ikke så store problemer.
    - Der har været lidt problemer med klik-mekanismen til at sætte hjulene på igen, når de har været afmonteret. Er dog bedret meget efter smøring mm. hos forhandleren.

    Skulle jeg købe en kombivogn i dag, ville jeg bestemt også se nærmere på Brio Go, som virker rigtig god & lækker.

  26. Jeg vil også slå et slag for at købe en brugt barnevogn. Man har så mange andre ting at bruge pengene til, når man får en lille purk. Men det er jp en prioriteringssag. Vi ville hellere købe en brugt, og så købe nogle lækre puslemøbler og tøj for resten. Vi fandt vores barnevogn helt tilfældigt på et marked i Randers. En Emmaljunga med kraftigt, rustfrit stel, sort med grå for 3500 inkl lift, regnslag, mv., som kun havde været brugt til 1 barn. Næsten som ny. Hvor heldig kan man være? Anyway, inden vi fandt den havde vi enten talt om Odder eller Emmaljunga. Jeg kan ikke lide at man skal bøje stængerne på Odder vognene, for at få kalechen op og ned, på Emmaljunga kan man bare “folde den”. Og de har en meget blødt look, hvor Odder måske er mere kantet.
    Jeg er i hvert fald super glad for vores Emmaljunga. Den er i den tungere ende når den skal løftes op i tog og bus, og fylder måske lidt i et bagagerum, men den er stabil og føles “tryg” at køre med. Både i byen og på landet, hvor de kraftige hjul sagtens kan klare en tur henover en mark fx :) Der er masser af plads i den til Noah nu 6 måneder + slikposer/småindkøb/en flaske vand/osv. Og nedenunder kan der stå 2 kæmpe indkøbsposer + pusletaske, som er fedt når man som os ikke har bil og skal transportere alt hjem på barnevognen.

  27. Helene |

    Jeg har efter at have låne søsters i ½ år købt præcis den samme. Basson Grande er navnet.
    Den er jeg rigtig rigtig glad for. Den er passende i størrelsen til at min datter på 1½ lang tid endnu kan sove i den. Og den er god til at køre ture såvel i skov som på indkøbstur i den lokale netto, da der kan stå rigtig mange varer i kurven nedenunder. Der er en god ryg i den til at støtte til de længere ture, og lækkert interiør, der er blødt, og som kan vaskes. Der er indvendig lomme i kalechen til babyalarm og gode, brugbare lommer både udvendig og indvendig ved fødderne.
    Styret er godt at holde ved og naturligvis justerbart.
    Den er måske lidt stor at klappe ned i bilen, kan f.eks. ikke være i vores fiesta fra ’93, da stellet er 2 cm for langt, men tykkelsen af stel og kasse fylder ikke meget når den er slået sammen. Konsklusionen er, at jeg er bare rigtig glad for den og den er slet ikke slidt trods flittigt brug i både sol og regn.

  28. Hej alle

    Jeg vil gerne slå et slag for at købe brugte barnevogne. Vi har været så heldige at arve vores klassiske Odder-vogn, og den er jeg vildt glad for. Var bange for at den ville være for stor til bykørsel, men det går rigtig fint med den. Jeg har flere i mit netværk som har fundet meget flotte vogne igennem den blå avis – og til rigtig billige penge. God shopping :-)

  29. Jane Dyrhave |

    Hej med jer alle.

    Vi købte en Zafe Marolle barnevogn, da vi skulle have vores andet barn…..selve vognen er rigtig god og den er god at køre med….MEN stellet det ruster helt vildt!!!

    Da vi “klagede” over at det rustede efter ca 1 1/2 mdr brug (før snevejret) fik vi den besked at det bare skulle pudses væk….og det kan det IKKE!

    Er der andre herinde som kender til det problem??? Bortset fra rusten er vi glade for vognen, da den kan klappes helt sammen uden at vi skal tage barnevognskassen af.

  30. Lina |

    Hejsa

    Her har vi valgt at investere i en Stokke Xplory- og er helt forelsket i den!

    Jeg har valgt netop denne vogn fordi:

    * Barnets siddestilling er hævet- man behøver ikke at bukke sig for at se til barnet. Man har også lettere ved at have (øjen)kontakt til barnet, og snakke med det. Dette kan også være praktisk i restauranter eller cafeer hvor vognen kan fungere som en slags højstol.

    *Roterende forhjul- hvilket gør at vognen er utrolig LET at transportere rundt, især i butikker- supermarkeder, generelt ved smalle passager- meget dejligt for mig som elsker at gå shoppe :-)

    * Stofferne vognen er omgivet af, er lette at fjerne. Dermed er den lettere at rengører- da alle stofdelene kan vaskes og sættes på igen- så er den så pæn og ren som ny.

    * Den kan nemt adskilles, og pakkes så den kan være i en lille bils bagagerum.

    * Slidstærke, bløde gummidæk med mikroluftkapsler- så ingen frygt for punktering af hjulene

    *Vandtæt tekstil, og Kaleche med ventilering .

    *Justerbart klapvognshåndtag, både i højde og vinkel- så de ikke fylder så meget i offentli transport.

    * Stort udvalg af ekstraudstyr og farver- som man kan kombinere på kryds og tværs.

    - dog skal man IKKE invistere i sådan en hvis man bor ude på landet- den kan nemlig kun bedst kører på asfalt/jævn ” underlag”- Det er dog ingen for mig da jeg bor i en storby.

    Det er en dyr vogn, men ELSKER den og fortryder ik et sekund at jeg har købt den.

  31. Lene |

    Vi har købt en Teutonia Monsun S. Vi valgte den, da den er så let at dreje med – ingen løft. I Babysam fik vi at vide, at hvis vi skulle have den med i en bil, så krævede det en varevogn. Vi fik dem så til at vise os den slået sammen, og den fyldte ikke mere end den Emmaljunga, vi også havde set på slået sammen…

    Mvh Lene

  32. Tine |

    Hej.

    Vi valgte tilbage i 2005 en Emmaljunga Big Star Supreme fordi det er en superflot barnebogn der er rigtig vamset. Eneste minus er nok stellet, da det ikke er understøttet fuldt som på en odder eks. Men hjælper en del hvis ikke hænger pusletaske på styret hvilket mange gør og det ødelægger faktisk de styr med knæk da de ikke kan holde til den vægt på sigt så ned i varekurven med den.
    Hvis jeg selv kunne designe min vogn ville jeg tage min overdel fra Emmaljunga og odder x-dream stel så er jeg solgt.Syntes odder soft model har en forkert form og ser ikke så vamset ud.

    Et godt råd til Alle som måske kommer lidt for sent, men har I husket at smøre jeres stel op til flere gange i løbet af vinteren med wd40 olie, så det ikke ruster specielt dem der har alumenium stel??? For med alt det salt de er spredt ud tror jeg nok stellet har haft det lidt hårdt.

    Håber i kan bruge lidt og bare det var mig der nu skulle ud og købe en ny barnevogn for det er en rigtig god oplevelse, som jeg sent vil glemme.

    Påskehilsen
    fra
    Tine

  33. Anne Gjesing |

    Kan kun tilslutte mig Camillas begejstring over Teutonia Monsun S, den er bare genial: Fuldt liggemål (97 cm) kombineret med store luftdrejehjul og et styr der kan “knække” på midten gør at den er super nem at komme rundt med i byen, på brosten, i skoven og i bus, tog og metro. Jeg har ikke fundet nogen minusser ved den.
    NB: Lad endelig ikke ekspedienterne i Babysam skræmme jer, de prøvede nemlig at overbevise os om at den ikke kunne køre i kuperet terræn. Men efter at have kørt med den de sidste 5 måneder i snevinter Danmark, må jeg konkludere at de ikke havde ret. Jeg tror at hemmeligheden er at drejehjulene er meget store. Modsat drejehjulene på mange kombivogne bl.a. Bugaboo er meget små (har en veninde der er temmelig træt af dette:=)
    Lige et par generelle råd: Vær realistisk med hvad vognen skal bruges til. Skal babyen bare sove i den en gang i mellem eller er det hver dag (i så fald vil jeg anbefale 97 cm på det kraftigste da de så kan sove i den så længe de har behov for middagslur, for min søsters børn var det 2 år og 10 mrd.).

    Mvh. Anne.

  34. Helle |

    Vi har en Trille Gigant. Man kan godt mærke at det ikke er kvalitet, men jeg synes det er en super vogn, den er let at køre med.

    Vi har en Chevrolet Nubira st.car og den fylder hele bagagerummet. Vi tager ikke hjulene af, men vi har stellet stående lodret og barnevognsdelen står lige inden for klappen – den fylder seriøst det hele.

    Vi har lige været nede og købe en klapvogn for vi gider ikke slæbe det store skrummel med hver gang vi skal et eller andet.

    Hvis jeg kunne gøre det om ville jeg nok vælge én der ikke fyldte ligeså meget bag i bilen og én hvor barnevognsdelen ikke vejede som et ondt år.

    Hvis man bare søger en vogn til at køre med og ikke have med i bilen er Gigant’en god. Vi har punkterfri dæk, kører tit i skoven og affjedringen er helt fantastisk.

  35. Heidi |

    Hej

    Vil bare lige tilføje en rigtig rigtig billig engelsk hjemmeside.
    Her købte vi vores mountain buggy og sparede 3700 (ved januars udsalg) Men den er stadig meget billigere end i Dk.

    http://www.pramworld.co.uk/index.html

  36. Andrea |

    HEJ!

    Vil så gerne have en barnevogn i læder look (ikke hvid) men har svært ved at finde de forskellige..

    Kan i hjælpe?

  37. Mette |

    Til vores datter valgte vi en Basson Grande, som er en rigtig god og solid barnevogn med et kæmpe liggemål. Desværre var den ganske uegnet til bykørsel men perfekt i sommerhuset.Vognen er stadig i rigtig god stand.

    Nu er nr. 2 på vej, og der skal indkøbes en ny praktisk barnevogn/kombivogn. Min datter er 2 1/2 år når babyen kommer, så jeg tænker at det er overflødigt med en søskendevogn? Men hvad med et ståbræt? Er der nogen der har erfaringer med ståbræt til nogen af de mindre vogne? Her tænker jeg specielt på Urban Jungle, Easy Walker eller nogen af Brio modellerne?

    Mette

  38. Hejsa,

    Med tvillinger er Urban Jungle fantastisk – ikke mindst i byen. Bredden er er 79 cm, så tvillingevognen kan komme i gennem alle standard-døre på 80 cm. Du kan vognen med i bus, metro og s-tog uden at få alt for mange bebrejdende blikke fra andre medpassagerer, og sammenklappet fylder vognen heller ikke det store, så den kan pakkes i de fleste bagagerum, når tvillingerne skal luftes på landet.

    Med de forholdsvis store hjul – og mulighed for at “låse” forhjul – kan Urban Jungle faktisk bruges som baby jogger (har jeg hørt – ville gerne kunne sige at jeg har prøvet det, men det nærmest jeg kommer er morgen stress på vej til vuggestuen inden morgensamling ;-D).

    iiamo hugs
    Rasmus

  39. Eva |

    Hej,

    I den store barnevognsguide kan jeg tilføje den lidt oversete norske Simo-barnevogn. Vi købte sådan en til vores første barn for 4 år siden, og den holder stadig rigtig godt! Understellet er fremstillet i aluminium, ligesom fx. Brio’s, hvilket gør den til en drøm at køre med, da den næsten ikke vejer noget, og nem at løfte ind i bilen. Jeg har kørt med både Emaljunga og Odderbarnevogne, og jeg synes, de er betydeligt tungere at manøvrere rundt. Men som med fx biler, så er det jo meget en smagssag, om man vil have udseende eller kørekomfort. Prisen er nok i gennemsnit 1000 kr. under en Brio-barnevogn.
    Vi var faktisk 3 studieveninder, som uafhængig af hinanden endte med at købe en Simo-barnevogn:-)

    God fornøjelse til jer der skal ud at handle barnevogn – det er en spændende process.

    Eva

  40. Sådan Juliane! Det er guld værd for kommende forældre – købere af barnevogn – at læse din kommentar. Det har kæmpe værdi at høre “rigtig forældres” erfaringer. Tak fordi du deler med os! :-)

  41. Hej!
    Vi købte en Brio Sport sidste år og er rigtig glade for den!

    Noget af det vi har været glade for er:
    - Den har et langt liggemål (så han kan bruge den længe, ville allerede nu ved 6 måneder være vokset ud af mange af kombi’erne)
    - Den har Alu-stel, så den er ikke rustet trods en hård vinter og samtidig er den utroligt let
    - Den har teleskop-styr, der kan instilles i højden
    - Der medfulgte lift og pusletaske
    - Kalechen kan åbnes bagtil for udluftning
    - Overlæderet og kalechen har hver en klap, der gør at vognen kan lukkes næsten helt til, når det blæser
    - Den er stabil og har gode bremser
    - Generelt virker hele vognen som god kvalitet

    Der er dog også nogle minusser:
    - Den er stor! Den fylder i bus og tog (selvom den er let at få ud og ind), og selvom stellet kan klappes meget sammen, fylder kassen jo stadig meget, når den skal med i bilen
    - Styret kan ikke ‘foldes’ på midten som mange af de andre vogne (hvilket er smart i bussen, så man ikke fylder så meget)
    - Hankene på liften sidder underligt i forhold til vægtfordelingen, hvilket betyder at den nemt tipper lidt forover, så baby hænger med hovedet lidt nedad. Ikke så det bliver farligt, bare lidt upraktisk…

    Som skrevet har vi indtil nu været rigtig glade for den. Skulle vi gøre det om, tror jeg dog vi havde valgt Brio Kompakt Plus ene og alene fordi den ville kunne være bedre i vores (lille!) bil og fylde mindre i bussen.

    Mvh Juliane

  42. Godt Camilla! Tak. Du hjælper min hukommelse på vej. Kan nu huske, at jeg vist omtalt Teutonia i min Barnevognsguide 2009.

    http://www.babybusiness.dk/din-guide-til-barnevogne-2009.html

    Producentens link følger lige her: http://www.teutonia.com – her er der masser af produktinfo. :-)

  43. Camilla |

    Hej

    Vi har købt Teutonia Monsun S, og jeg glæder mig over købet hver gang jeg kører med den. Den er bare så nem at komme rundt med med de svingbare hjul, og så er det bare en lækker vogn. For os var liggemålet vigtigt, da vi regner med at skulle bruge vognen i nogle år, og så er det vigtigt at den er stabil og kassen er fuldt understøttet. Varekurven under vognen er også rigtig god, da den er i stof, frem for de der trådkurve, hvor små ting kan smutte igennem hullerne.

    Vi er bare rigtig godt tilfredse og har ikke fortrudt noget ved købet.

  44. Tusind tak Trine og Jacob! Gode tips! :-)

    Åh ja da – Phil&Teds er fine. Har vist mest tænkt på den som en klapvogn… Men den kan jo bruges fuldstændig som man lyster! Og den meget mobil. Smider lige et producent link her:

    http://www.philandteds.com/

  45. Trine |

    Hej,

    Vil også lige slå et slag for Phil&Teds, som er genial som søskendevogn. Udskiftede mit monster af Emmaljuna Bigstar med denne til nr. 3, og har ikke et sekund fortrudt. Der var nemlig også plads til storesøster, og da jeg var afhængig af vognen til transport, var det den bedste løsning, vi kunne finde. Eneste ulempe var, at lillesøster skulle ligge omvendt med hovedet mod mig, da hun var en helt lille baby. Vognen fylder desuden ingenting i sammenklappelig tilstand, mindre faktisk end vores paraplyklapvogn.

    hilsen

    Trine

  46. Jacob |

    et lille tip til jer, der bor i Storkøbenhavn:

    Danmarks Børn på Hvidovrevej (og Danmarks Barnevogne på Amagerbrogade) sælger Trilla Gigant væsentligt billigere end andre forhandlere. Vi købte en Trille Gigant til 3748,- hvor den koster 4999,- stort set alle andre steder.

    Jeg ved ikke om de også er billigere med andre mærker, men ville blot dele dette tip med jer andre!

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Giv mig besked om nye kommentarer til dette indlæg via email.