Pinterest

Vinter! Åh er det ikke bare årstiden for sygdom hos vores små poder? Jeg er så træt af hoste, snot og feber og drømmer mig til sydens sol, så vi kan få noget d-vitamin og blive raske.

Hjemme hos os gør vi brug af lidt forskelligt for at bekæmpe sygdom hurtigst muligt.

Når det kommer til hoste, så har vi virkelig stor gavn af rå, økologisk honning. Der findes faktisk videnskabelig bevis for, at honning kan bruges til at afhjælpe hoste – især tør hoste. Man kan bruge honningen på flere måder, men den jeg har bedst erfaring med er følgende: Spis 1 lille tsk. honning 3 gange dagligt så længe hosten står på. Når honning indtages rent, får man nemlig gavn af alle dens egenskaber – hvis den opvarmes (som i eksempelvis kamillete), ødelægges nogle af dens virksomme indholdsstoffer. Når det er sagt så anvender jeg den også i kamillete, som jeg i øvrigt fortynder med et glas koldt vand. Så er det lunt og dejligt for små babyer.

Udover honning så har jeg fundet lidt af et mirakel middel. En homøopatisk hostesaft, som mine drenge elsker. Den er fra Heel og hedder Brocosin. Jeg har købt den i min lokale helsekost, men jeg ved, at Matas også sælger den. Denne hostesaft tager den værste hoste øjeblikkeligt. Jeg elsker den.

Derudover så er det jo altid godt at forebygge. Så mine drenge får hver dag vitaminpiller og d-vitamin og så elsker vi at presse sunde grønne juicer 2-3 gange om ugen.

Hvad gør I, når jeres børn er syge? Del meget gerne jeres bedste råd.

Pinterest