Bor du i Aalborg, eller i nærheden, så kan du og baby få en kunstoplevelse sammen. Få stimuleret jeres visuelle sanser! Tag baby med til 45 min. guidet omvisning i KUNSTENs udstilling (kunstmuseum i Aalborg). Her er masser af plads til både barnevogn, babypludder og gråd.
Rundvisningen er for voksne, men er tilrettelagt i et roligt tempo med hensyn til de små.
Efter rundvisningen er der mulighed for at lave sit eget kunstværk af babyens hånd- og fodaftryk. Arrangementet afsluttes i caféens ”børne-hjørne”, hvor der er mulighed for at hygge med andre på barsel. Fra caféens store glaspanorama ud mod Skulpturparken, kan forældrene nemt holde øje med sin sovende baby i barnevognen.
Hver onsdag i ulige uger
Rundvisning for forældre på barsel hver onsdag kl. 11 i ulige uge. Første gang 5. januar 2011 kl. 11.
Museet har fået sponsoreret kvalitets baby- og børneudstyr fra blandt andet Stokke, BabyBjörn, Brio, Bobles og Helsehjørnet i Aalborg, så vi bedst muligt kan tage imod de små gæster på museet.
Introduktionspris
Omvisningen er gratis, når entréen 60 kr. er betalt. Årskort 150 kr. Der er ingen tilmelding.
Praktisk information
Der er gratis parkering under museet og bybus 15 kører lige til døren.
Puslefaciliteter findes i forbindelse med toiletterne.
Medbring gerne bæresele eller lift – barne- og klapvogn er tilladt på museet.
Der er mulighed for at låne klapvogne og bæreseler i billetsalget.
Læs også 11 gode aktiviteter, du kan lave med mødregruppen!




