Hungrer I efter at komme ud og spise på café/restaurant igen? Lade andre varte JER voksne op et øjeblik! Er det første gang du skal på café med baby på armen, men ikke er helt sikker på hvordan og hvorledes, så læs med her.
For det KAN være en kende angstprovokerende første gang ude at spise med baby. Men tag det helt roligt! Skru ikke forventningerne hysterisk op – hverken mht. at du og din bedre halvdel kan sidde og have lange dybe samtaler (det er ikke anderledes end hjemme med baby…) eller at I bliver buet ud af cafeen, fordi jeres barn kan… høres og ses! Sådan er det. Gå ikke i panik – det hele bliver kun værre og meget anspændt, hvis I forsøger at gå i et med væggen.

Amning på cafeer og restauranter – altid et debateret emne
Skal man egentlig have lov til at amme offentligt? Et stort ja vil jeg jo sige, men for at “skåne” de andre gæster findes der selvfølgelig mere pæne måder at gøre det på. Man behøver ikke dække hele baby til, og selv gemme sig under noget der drejer i retning af en burka, for der findes umådeligt meget ammetøj efterhånden, alt sammen lavet efter at kunne amme så diskret som muligt. For at være på den sikre side, så er en stofble rigtig god at være ved hånden.

Smart ammetøj – ja det findes!
Læs også
Vi tester ammecoveret i hverdagen
Spottet i udlandet – baby med ammehat!
Bleskift og gråd
Rigtig mange cafeer har fundet ud af at barslende kvinder er lig med penge i kassen, og så skal der også indrettes derefter. Jo længere tid I bliver hængende – des mere køber I at drikke/spise undervejs. Husk det er uhøfligt at være tre timer om at drikke én kop cafékaffe… I min optik. Andre kan være af anden mening!
De fleste cafeer har puslebord, nogle både på herre- og dametoilet. Vigtigst af alt: ingen cafeer eller restauranter synes det er ok at der bliver skiftet på stole, bænke eller borde hvor der også sidder andre gæster. Hvis de ikke har et puslebord, så spørg dem hellere om hvad de kan tilbyde. De fleste plejer som regel at kunne finde et afsides hjørne til jer.

En baby der hyler derudaf – især på restauranter – er ikke rart for de andre gæster. Ingen vil dømme dig og sige, at det er din skyld at dit barn græder, men hvis du ved, at det vil være et rigtig dårligt tidspunkt at gå ud på (dårligt tidspunkt, dårlig nat forinden, febersyg baby etc.), så udskyd hellere til en anden dag og et andet tidspunkt.
Du kan dog aldrig helgardere sig (det ved du; børn er uforudsigelige!), så find ud af hvad der hjælper på dit barn. Nogle børn kan lide, at man går rundt (måske kommer I ikke alle til at sidde ved bordet hele tiden på samme tid…) og kigger lidt, andre vil bare pusles lidt om væk fra al den lyd og larm der er. Hvis I er flere til eks. et middagsselskab, er der evt. en af de andre gæster, der kan gå ud og gå en lille runde med baby i vognen. Alternativt gør du jeres deltagelse yderst kort, og smutter hjem. Så har I da været ude! Et kort øjeblik kan også give god energi!

Når baby bliver til tumling
Nu bliver det meget nemmere at have dit barn med ude og spise. Det handler simpelthen om at have det rigtige “udstyr” med. Og det kan være hvad som helst der optager din tumlings opmærksomhed i en længere periode. En stofbold vil være sjovt at trille med. Papir og en masse farveblyanter vil sørge for lang tids underholdning ved bordet, og lidt byggeklodser vil være sjove at sidde og stable på gulvet. Find noget der ikke fylder så meget, hverken i tasken eller på restauranten, og som der er masser af underholdning i. Faktisk er det ofte ikke-legetøj, der kan beskæftige baby mest… Eksempelvis din smartphone!

Medbring egen service – og evt. mad
Jeg har altid medbragt eget bestik i børnestørrelse. Det gør det bare meget nemmere at spise maden med vant bestik! Husk også hagesmæk og evt. en særlig drikkekop. Du kan også altid medbringe din egen babymad. Det vil cafeen/restauranten ikke se skævt til. Charlotte anbefaler her Ella’s kitchen som nem og god babymad på farten. Hvad anbefaler du? Skriv i kommentarfeltet!
Hvor skal vi gå hen?
På de følgende sider finder du børnevenlige restauranter og cafeer. Du må meget gerne, i kommentarfeltet, anbefale gode spisesteder, hvor børn er nemme at have med.
Sjov for børn – Her finder du børnevenlige restauranter i hele landet
Alt om København – En liste med de mest børnevenlige cafeer i København. Modsat finder du en “forbudt for børn” liste over restauranter/cafeer her.
Tip DIN by i kommentarfeltet!












Ærlig talt…. det er LANGT fra kun børnefamilier, der sviner helt vildt på diverse spisesteder. Så det opråb kunne gælde alle!
På Østerbro kan jeg klart anbefale Laundromaten, som har et legehjørne med legetøj, og en afdeling som er mere for folk uden børn. Det virker super, og børn er meget velkomne.
“Kaffeladen” og “Kagen og krummen”, er begge to nyere cafeer på Nordre Frihavnsgade. Begge steder har en afslappet stil og der er en kasse med legetøj begge steder. Synes dog Kaffeladen virker en anelse bedre med børn, da her er mere plads og sofa område med gyngehest, bøger mv.
Madmanifesten på Amager. Lækker mad til forældre, genkendelig mad til ungerne inkl. et lille glas gnavegrønt og et suverænt legerum!
Vi har kun været der én gang, men det er absolut ikke sidste gang.
http://www.madmanifesten.dk
Hørt Signe!
Jeg har tørt mange caféborde og gulve op med vådservietter. De virker upåklagelige til lynrengøring.
Jeg vil lige smide en anbefaling ind omkring almindelig god opførsel på cafeer og restauranter.
Som tidligere cafe- og restaurationsmedarbejder har jeg utallige gange oplevet, hvordan småbørnsforældre efterlader en syndflod af madrester overalt, på møbler og gulve. Det er ikke særlig sødt overfor tjenere, der ofte har meget travlt…
Derfor vil jeg opfordre til, at man, inden man forlader cafeen eller restauranten beder om en kost eller klud og så lige tørrer op efter sig. Det er fucking flinkt ;o)
Jeg synes at det er en god idé at tage glad i byen med sine børn og samtidig være helt parat til at rejse sig fra sin mad og gå hjem, hvis ens barn græder eller man har større børn, som ikke kan sidde stille. Det er ærgerligt hvis ens romantiske forestilling om, hvordan det kunne have været, kommer til at betyde at man glemmer at tage hensyn til sig selv, sine børn og de andre gæster.
Jeg kan til enhver tid anbefale Café Peber & Mynte i Valby. En sikker vinder med børn (www.peber-mynte.dk). Der er legetøj, legetæpper, gitter for trappen, en mikro-ovn til at varme flasker osv. Børn og deres forældre er meget velkomne. Maden er lækker både for børn og voksne og så har caféen verdens sødeste værtinde.
Grannys House i Søborg er også helt super og Café Mæt i Valby Kulturhus.
Laundromate (på Nørrebro og Østerbro) er super. Rigtig hyggeligt, god betjening, god stemning, god mad, god kaffe

Jeg gik forbi i sommer, hvor der udenfor var et skilt, hvor der stod noget i stil med:
“Her må du gerne amme! Vi elsker børn”
Tak for din anbefaling Stine! Husk du (alle) altid er velkommen på besøg i Kbh. – og så er det da bare med at aflægge Byens Cafe et besøg!
Husk lige dette blogindlæg på JuniorBusiness.dk, der guider til gode apps, der kan underholde børn (på café bl.a….):
http://www.juniorbusiness.dk/guide-til-apps-spil-og-underholdning-til-boern.html

Byens cafe på Østerfælled torv på Østerbro, er simpelthen så søde. Jeg har har desværre først opdaget den efter jeg er flyttet væk fra kbh og til Jylland
Vi var der til brunch en lørdag formiddag og da den lille var færdig med sin lur, skulle han også have lidt mad. Højstolen opbevarer de udenfor, men inden jeg nåede at gøre noget eller spørge efter dem, havde ejeren hentet en til mig og tilbydt et tæppe så ikke drengen skulle sidde på den kolde stol. Ved puslebordet er der engangspusleunderlag, man kan ligge på puden. Vi spurgte pænt til hvad han skulle have for at drengen spiste med (1 år og MEGET sulten), og han blev nærmest fornærmet for det skulle vi virkelig ikke betale for..
Kan varmt anbefale dem, de var venlige udover al forventning..