Test af børnetandpasta


For et par måneder siden skrev jeg et blogindlæg om børnetandpasta. Hvad er godt/skidt og hvad er… unødvendigt ved børnetandpasta?

TÆNK har kastet sig over børnetandpasta, og undersøgt 12 forskellige typer tandpasta til børn. Ulempen ved det sødt smagende børnetandpasta kan være, at børn bliver animeret til at sluge tandpasta. Og det er ikke sundt! Flour er ikke godt at få ned i maven.

Zendium baby tandpasta
Zendium tandpasta “Første tand”. Smagen er mild og frugtagtig.

Hvad er bedst for mit barn?
Hvilken tandpasta skal jeg vælge? Der kan ikke gives en konkret anbefaling, for alle er faktisk lige gode. TÆNK kommer da også frem til følgende:

Vi tildeler ingen Bedst i Test, da ingen af de undersøgte tandpastaer med fluor skiller sig væsentlig udfra de øvrige. To kan alligevel anbefales fordi de er uden skummemidlet SLS.

Det er så det skummemiddel, som jeg er blevet afhængig af… ELSKER Colgate tandpasta, fordi det skummer helt vildt! Giver mig en (falsk) oplevelse af, at mine tænder bliver enormt meget mere rene end med nogen anden tandpasta. Mine børns tænder børster jeg i alm. Zendium, for den er ikke så stærk, og indeholder ikke SLS.

Zendium voksen tandpasta

Medlemmer har adgang til testresultater
Læs mere hos TÆNK, hvor du alligevel ikke kan læse så meget igen, hvis ikke du er medlem. TÆNK er en virksomhed som alle andre, og skal selvfølgelig løbe rundt. Derfor får du ikke deres testresultater serveret gratis.

Men mit indlæg: Hvilken tandpasta til baby? får du helt gratis. Og så har du lidt baggrundsviden til at træffe dit valg af tandpasta. Og selvfølgelig: du kan altid spørge din tandlæge til råds!

2 kommentarer

  1. jane |

    Jeg bruger også zendium til min dreng, da den er mild.Vi får en hyggestund når vi børster tænder. Vi bruger meget humor og fjoller lidt, hvis han ikke gider. Et stort hit er når mor kommer til at ramme kinden og børster udenfor. Han har altid fået ros for at kunne sidde stille.

  2. Helene |

    Alle jeg er stødt på (sundhedsplejersker, læger, tandlæger) anbefaler almindelig zendium klassisk. Og det er så det eneste poden herhjemme har prøvet og kender til. Belejligt når det nu også er det vi bruger. Hun får skruppet bisser to gange dagligt og omend ikke nyder det, så finder sig i det og tager det som en sjov leg. Præcis samme procedure hver gang har gjort at det nu er “helt normalt” i stedet for det der kunne minde om en slåskamp.

    Jeg siger “1 2 3 og så er vi færdige” og hvis det siges passende langsomt kan jeg nå at skruppe alle tænderne i undermunden mens jeg siger det. Derefter får hun lov til at lukke munden, en lille pause om man vil, hvorefter jeg spørger om hun er klar til overmunden. Hun nikker, åbner munden og så igen ” 1 2 3 og så er vi færdige” og ja, så er overmunden også klaret.

    Og så selvfølgelig afsluttes hver tandbørstning af noget super positivt, et kram, en dans el. lign. Tænk jeg skulle sige det, men det er ret så hyggeligt at børste podens tænder!

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Giv mig besked om nye kommentarer til dette indlæg via email.