BabyBusiness’ testpanel elsker at teste forskellige produkter, og Trine, Janni, Katja, Benedicte og Kristine var ingen undtagelse. Henriette fra of:kors, der har designet den smarte Mini:Dok, har sponseret 5 flotte førstehjælpskasser.
TUSIND TAK for det, Henriette, og tak til panelet! Læs deres vurdering herunder.
Læs i øvrigt mere om Mini:Dok her
Fra Trine:
En rigtig flot kuffert og en rigtig god idé !
Dejligt at få styr på detaljerne og vide man er forberedt på alle situationer.
At det hele lige til at tage med i et snuptag er jo perfekt i en travl børnefamilie!
Et minus er helt klart størrelsen! Jeg blev meget overrasket da jeg modtog den! Nogle mål ved et billede fortæller mig ikke ret meget, men medmindre man regner med at den skulle indeholde en lille stak dameblade til ferien, ville den helt klart have været meget bedre i halv størrelse!
Indholdet er ikke vildt imponerende. Der er helt sikkert alt hvad man skal bruge, og hvis man så vil have flotte plastre i drenge/pige udgaver, så må man selv supplere op. Og der er masser af plads til at gøre det !
Der er lavet en fin huskeliste til det der mangler, og igen er der masser af plads og små rum til at sortere det.
Jeg må alt i alt sige, at det ”First Aid” kit jeg faldt over til en 20´er i en af de der butikker ”I ved nok” er anderledes kedelig, men indholdet er noget nær det samme, og så kunne man måske købe et par Pixi bøger til at lægge i og spare et par hundrede kroner. Men måske er jeg bare kedelig spare agtig?
Jeg synes man har rigeligt at bruge sine penge på i en børnefamilie, det ville nok ikke være sådan en kuffert jeg ville prioritere, men hvis penge ikke er et spørgsmål og man bare er en super travl familie der har brug for et hurtigt overblik (og i øvrigt altid rejser i stationcar) så er denne kuffert helt perfekt.
Udfyld kortet, fyld ting i kufferten efter huskelisten, så kan ”Styr på førstehjælp” streges fra To Do listen og samvittigheden.
Fra Janni:
Så er der styr på førstehjælpen!
Ja jeg ved ikke med jer, men hjemme hos os ligger plasteret i køkkenskuffen – salve, smertelindring mm. højt oppe på hylden i skabet – sygesikringsoplysninger i pungen og bogen med alle de gode råd et sted på skrivebordet!! MEN ikke meget længere – for med denne praktiske lille kuffert skal alt nu samles så det altid er lige ved hånden. Hjælpen skal gerne komme hurtigt når det gælder vores dyrebareste nemlig vores børn.
Den lille bog der følger med har givet samtalestof til mor og Anders på 4 år som ivrigt prøver føstehjælpskunsten af på sin lillebror;-)
Den indeholder i forvejen det mest nødvendige førstehjælpsudstyr og er inddelt i flytbare rum med plads til alt, hvad man ellers måtte finde relevant. Den virker holdbar, er i et farvestrålende frisk design og jo i virkeligheden bare en rigtig god ide’ – vi giver den 5 plastre med på vejen!
Her er Jannis to søde drenge ved at teste plastrene.
Fra Benedicte:
Først det positive, den har flotte farver ;O)
Så det negative:
Kassen er alt for stor, og har ikke noget med en rigtig førstehjælps kasse at gøre. Der mangler reelt ting som saks, pincet, en ordenlig bandage, vejledning i rigtig førstehjælp – det er jo trods alt ofte de voksne der skal yde førstehjælpen. Kassen kunne fint bruges hvis den var halvt så stor med det dobbelt indhold og til den halve pris – så kunne det være at jeg ville overveje at købe den.
Så jeg må sige, at jeg desværre ikke er yderst imponeret over produktet. Hvis man så ser på navnet så har det ikke noget med førstehjælp at gøre. Hvis der ikke var plastre som logo på kassen – så ville mine tanker ihvertfald ikke blive ledt hen på førstehjælp.
Fra Katja:
Med to vildbasser i husstanden (+ én mere på vej) og et “månedskort” til skadestuen, er vi garvede brugere af diverse førstehjælpsremedier. Derfor så jeg meget frem til at modtage og teste minidok-tasken… Sammen med min store dreng på fire år har jeg fået en god snak om førstehjælp og sammen med ham kigget nærmere på tasken og dens indhold. Som kronen på værket har vi fyldt den op, så den er klar til at blive opgraderet til familiens primære førstehjælpskasse/medicinskab
.
Funktion:
Tasken er rigtig lækker i designet, og da den er relativt blød og formbar, kan den nemt tages med i en ferietaske uden at blive “ompakket”. En stor fordel er, at den er rumopdelt med forskellige muligheder for at gøre rummene større eller mindre. I modsætning til familiens gamle medicinkasse, er det med minidok-tasken derfor muligt at holde orden på alle de små pakker, tuber og dimser, der er naturligt inventar i en førstehjælpstaske, og det er rart! Der er masser af plads til selv at fylde sin egen medicin i tasken, hvilket er supergodt i stedet for at have sagerne spredt en masse steder i huset.Indhold:
Med tasken følger en mindre taske indeholdende et minikit med plastre, bandager og antiseptiske servietter. Udvalget er dog temmelig begrænset, og havde jeg selv været ude at investere i tasken, ville jeg have forventet et lidt større udvalg, der som minimum kan måle sig med en falck-kasse (med saks, evt. pincet og andre nyttige remedier). Jeg undrer mig over, at man har valgt at vedlægge et par gummihandsker, for eftersom de ligger frit sammen med plastrene i den lille taske, og derfor ikke er sterile, ville de i en nødssituation, hvor der er brug for handsker, være ganske ubrugelige.Alt i alt synes jeg, at tasken er lækker og praktisk indrettet. Er man selv indstillet på at fylde det mest basale indhold i, er den sikkert også et hit for mange. Selv ville jeg som sagt forvente, at en indkøbt førstehjælpskasse/taske allerede indeholder disse ting.
Mit bedste råd til producenten er at gøre lidt mere ud af indholdet og f.eks. lade tasken inkludere et digitalt termometer, saks, pincet, desinficerende salve osv. I så fald tror jeg, at den ville være et oplagt valg som barsels/dåbsgave, eller når man som førstegangsforældre skal ud og anskaffe sig de første sager til det lille pus.
Fra Kristine:
Der står på Mini:Dok’s hjemmeside at tasken indeholder et lille kit med det basale udstyr, således at man selv kan fylde sin egen medicin, salve etc i – Ih, hvor er det smart! Jeg har ingen interesse i at købe en færdigpakket taske fyldt med cremer jeg aldrig for brugt, hvorefter de pludseligt er for gamle.
Hidtil har jeg haft en hjemmelavet lille taske til familiens pastre, men der var ikke plads til after-sun lotion som har vist sig at være vigtig, eller udvalget af smertestillende som også er vigtige at have med, eller myggestik-stiften… jeg kunne blive ved. Hver gang vi har pakket bilen og er kørt afsted, har jeg altid løbet rundt en ekstra time for liiiige at kigge i skuffen på badeværelset en ekstra gang, “hvor var det nu at jeg lagde salven”…
For første gang har jeg fundet en førstehjælpstaske der passer til vores familie!
Denne taske gang jeg pakke helt efter vores smag og behag. Der er plads til det hele (ovenikøbet hostesaften) og så er den bare så fin. Den bliver et sikkert hit hos vores børn.
Drengene glæder sig allerede til at åbne den op og finde plastrene – sjovere end at skulle vente på mor når hun åbner samtlige skuffer i huset i jagten på samme. Vi giver den 10 ud af 10!





