Test af plejeprodukter til mor

Everyday Luxury er i fuld gang med udvikle deres hjemmeSPA koncept, og jeg fik derfor et par mødre fra BabyBusiness’ testpanel til at smøre ansigt og krop ind i de lækre håndlavede produkter. Læs mere om Everyday Luxury HER.

Alle produkterne fra serien forhandles på hos Ansos.dk og hos Maelkechokolade.dk.

Karina, Maiken, Rikke og Maja testede. Tusind tak til Jer alle, samt til Kristi, Everyday Luxury, for at gøre dette muligt.

OPSTRAMMENDE OG FUGTGIVENDE KROPSOLIE:


Karina siger:

“Endelig sprayhætte – var min første tanke, men jeg blev desværre skuffet… Olien er enorm drøj, hvilket gør at man skal have fat i flasken utrolig mange gange blot for at smørre et mindre område, hvorfor flasken meget hurtigt bliver smurt ind i olie og derfor svær at holde på. Pga den drøje konsistens er der ikke rigtig noget formål med sprayhætten. Den mængde olie der kommer ud pr. tryk er meget lille, hvilket igen gør at man skal have fat i den allerede indsmurte olie flaske mange gange.

Når det så er sagt er det en super god olie, som virkelig blødgør de rigtige steder. Jeg har lidt tørre albuer og her har den virkelig vist sit værd. Samtidigt er den enorm god til massage. Når man har fået nok olie på de enkelte områder, kan man massere længe uden yderligere olie. Det kræver dog tålmodighed, da olien skal arbejdes godt ind i huden, for at give den ønskede effekt. Og igen… desværre skal man have fat i flasken mange gange førend man har fået olie nok til at blødgøre de ønskede steder.

Jeg ville anbefale at man anvender denne olie udelukkende til at blødgøre mindre områder eller til dybdegående massage. Dagligdags anvendelse bliver besværliggjort af den drøje konsistens samt sprayhætten, og måske skulle man helt undgå denne, og så have almindelig hældetud… Herudover er størrelsen på 100ml helt perfekt for os der rejser meget”.

Læs mere om produktet HER.

Køb den hos Ansos.dk og hos Maelkechokolade.dk til 285 kr. 

OPSTRAMMENDE OG FUGTGIVENDE CREME:

Karina fortsætter:

“Anvendelsen som både dag og natcreme er helt perfekt og uundværligt. Konsistensen er helt perfekt, idet den er virkelig dejlig og blød når den smørres på huden. Samtidigt har den en let kølende funktion.

Jeg har hverken tør eller fedtet hud, og den fungerer virkelig godt for min hudtype. Efter bad har min pande tendens til at blive let tør, men med denne creme er dette fuldstændig undgået.

God størrelse og lækker konsistens”.

Læs mere om produktet HER

Køb den hos Ansos.dk og hos Maelkechokolade.dk til 215 kr.

ANSIGTSTONIC TIL NORMAL OG MODEN HUD:


Maiken udtaler:

“Først og fremmest kunne jeg meget godt lide produktets udseende. Glassets brune farve og de enkle ettiketter sender et fri-for-alt-for-mange-tilsætningsstoffer signal.
De to produkter jeg skulle teste var Facial Tonic for aging skin og cream for normal to dry skin.
Tonic’en skulle fungere som en slags rens af makeup og urenheder. Her skuffer produktet umiddelbart da jeg ikke oplever at der sidder spor “skidt” på vatrondellen. Men tonic’en har derimod en friskhedsværdi. Den dufter dejligt og ansigtet føles friskere efter brug”.

Læs mere om produktet HER

Køb den hos Ansos.dk og hos Maelkechokolade.dk til 145 kr.

CREME TIL NORMAL OG TØR HUD:


og Maiken fortsætter:

“Cremen er jeg mere begejstret for. Selve typen normal til tør passede helt perfekt til mig. Den fugter min hud rigtig godt uden at fedte overhovedet. Også den har en rigtig dejlig duft.

Så alt i alt en god oplevelse og cremen kunne godt få en fast plads på min hylde”.

Rikke testede også denne creme:

“God fugtgivende creme med behagelig diskret duft. Den gør hvad en dagcreme skal, hverken mere eller mindre.
Produkterne har ikke Blomsten, Svanen eller Astma-allergiforbundets mærke og kan derfor indeholde naturlige parfumeolier som en del naturcremer og økologiske cremer gør og det skal man være opmærksom på i forhold til allergier mv”.

Læs mere om produktet HER

Køb den hos Ansos.dk og hos Maelkechokolade.dk til 215 kr.

OPFRISKENDE KROPSLOTION:

Rikke testede herudover også denne:

“En virkelig let bodymilk som faktisk holder hvad den lover, når de skriver at den tilfører fugt uden at fedte. Den kommer i en sprayflaske og umiddelbart ser det ikke ud af meget, når man sprayer den ud i hånden eller på kroppen, men sprayen gør den utrolig nemt og hurtigt at få fordelt produktet ud over kroppen og der skal imponerende lidt til for at få en dejlig velplejet fornemmelse.

Jeg synes bestemt også at den har pyntet på min vintertørre hud (0:
Om man vil ofre 1.862,50 kr. for en liter af denne bodymilk må være op til den enkelte, men det er i hvertfald et rigtig lækkert produkt!”.

Læs mere om produktet HER

Køb den hos Ansos.dk og hos Maelkechokolade.dk til 186,25.

OPSTRAMMENDE OG FUGTGIVENDE ANSIGTSOLIE:

Maja siger:

“Olien har en farve, som mest af alt minder om en kraftig morgenurin, hvilket jo ikke ligefrem opfordrer til at putte den i hovedet. Duften har en svag karakter af fisk, men det lægger man ikke mærke til, når den først er kommet i ansigtet.
Bøtten (som er forsynet med en lille forstøver/sprøjte) har ikke nemt ved at give dig den rette mængde olie + den sprøjter i klatter, som gør den lidt svær at styre. Olien er længe om at trænge ind i huden og i starten ser man meget fedt ud. Så det er ikke en god idé at tage den på lige inden man skal ud af døren. Men, men men: når olien først er trængt ind i huden, så føles din hud bare SUPER lækker! Meget blød – ja næsten som babyhud!! Så hvis man kan se bort fra at den har en underlig duft, er svær at dosere/få ud af bøtten + er længe om at trænge ind, så er den en olie, som har en fantastisk effekt på din hud!”.

Læs mere om produktet HER

Køb den hos Ansos.dk og hos Maelkechokolade.dk til 165 kr.

CREME TIL BLANDET HUD:

Maja har også testet denne:

“En god dag- og nat creme! Trænger super hurtigt ind i huden og efterlader den rigtig blød (som den lover!). Med andre cremer som trænger hurtigt ind i huden, føler jeg at jeg er nødt til at smøre mig en gang til for at huden får den nødvendige fugt – men det er ikke tilfældet med denne her! Den er bare skøn! Cremen har en dejlig naturlig duft, som bare gør den endnu mere dejlig at bruge. Konsistensen er let og gør den nem at fordele i ansigtet”.

Læs mere om produktet HER

Køb den hos Ansos.dk og hos Maelkechokolade.dk til 215 kr.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Giv mig besked om nye kommentarer til dette indlæg via email.