Test af svanemærkede plejeprodukter til baby

Jeg har endnu engang sat nogle af mine læsere stævne og bedt dem om at anmelde et produkt. Denne gang drejer det sig om Nordic Sense, et nyt svanemærket produkt på markedet godkendt af Astma-Allergi Forbundet. Produkterne forhandles af BilligVoks.dk

Der er tale om 2 produkter til baby, en shampoo og en badeolie.

Baby Shampoo
Svanemærket Shampoo uden parabener og uden parfume. Det bedste valg for dit barn og miljøet. Nordic Sense Baby Shampoo er skabt med maksimal omtanke for dit barns hår og hud.

Der er lagt vægt på, at alle ingredienser er skånsomme og egnede til små børns sarte hud.Alle ingredienser er nøje vurderet af Astma-Allergi Forbundets eksperter. Derfor er der minimal risiko for allergiske reaktioner.
Selvfølgelig er det en parfumefri Baby Shampoo. Parfume er ikke godt for børn, og små børn dufter selv så skønt.
Nordic Sense Baby Shampoo er baseret på ingredienser udvundet fra kokos. De særlig valgte naturlige ingredienser gør det let at frisere dit barns hår, så du får en god stund med dit barn.

Ingen parabener, ingen farvestoffer, ingen parfume og ingen æteriske olier.

Der er 250 ml. i flasken (vejledende pris: 76 kr.). Køb den hos BilligVoks for 68 kr.

Baby Bath Oil
Svanemærket Baby Bade Olie uden parabener og uden parfume. Det bedste valg for dit barn og miljøet. Nordic Sense Baby Bath Oil er skabt med maksimal omtanke for dit barns hud.

Der er lagt vægt på, at ingredienserne er skånsomme og egnede til små børns sarte hud. Ingredienserne er nøje vurderet af Astma-Allergi Forbundets eksperter. Derfor er der minimal risiko for allergiske reaktioner.
Selvfølgelig er der nul parfume. Parfume er ikke godt for børn og små børn dufter selv så skønt.
Nordic Sense Baby Bath Oil indeholder økologisk rapsolie og er mildt konserveret med E-vitamin. Brug ca. 5 ml. Baby Bath Oil pr. 10 liter vand og lad dit barn plaske løs.

Ingen parabener, ingen parfume, ingen farvestoffer og ingen æteriske olier.

Flasken indeholder 250 ml. (vejledende pris: 78 kr.) Køb den hos BlligVoks for 68 kr.

Læs mere om produkterne på NordicSense.dk og køb hele sortimentet hos BilligVoks.

Her er læsernes kommentarer

Karina siger:

Min lille søn Alexander på 13 mdr… elsker at komme i bad .. og vi har hygget med disse to produkter hver gang vi har badet.

Baby shampooen er vi rigtig glade for, den er drøj i brug så man behøver ikke særlig meget af den, den skummer godt på svampen og bliver opløst i badekaret så Alexander ikke svømmer rundt i skum, det er det jeg foretrækker. Jeg kan også godt lide at den har den smarte vippe lukning på selve flasken og ikke et alm skruelåg, så kan Alexander nemlig selv sidde med den i badekaret…Duften er neutral som jeg mener den skal være når man snakker baby shampoo. Så helt sikkert et hit hos os.

Baby Bath Oil… Den var jeg så knap så vild med, den er virkelig meget fedtet, og kun 2 små dråber i badekaret og lille Alexander gled nærmest rundt, han synes det var død skægt, mor synes knap så meget om det, men olie det må man sige det er. Men er man til en dejlig lille blød og ikke mindst fedtet baby så er den sagen.

Jean udtaler:

Jeg har nu testet plejeprodukterne fra Nordic Sense.

Babyshampoo:

Min søn på 6 måneder har usædvanligt langt hår, jeg har allerede måttet klippe ham én gang. Derfor er det vigtigt for os at bruge en shampo, som er nem at håndtere og god for ham og hans hår.

Babyshampooen fra Nordic Sense er et utroligt dejligt plejeprodukt. Shampooen er drøj i brug, nem at fordele i håret, skummer tilpas uden at det løber ned i øjnene og nem at skylle ud. Håret er lige til at rede igennem efterfølgende. Shampoen dufter mildt af neutral sæbe. Flasken er nem at åbne og lukke med én hånd. Flasken er desuden gennemsigtig, så man kan se hvor meget der er tilbage.

Baby bath oil:

Jeg har kun sjældent brugt olie i badekarret eller direkte på min søns hud. Årsagen til dette er, at jeg synes, at de fleste olier er alt for fede og at man efterfølgende dårligt kan få olien af huden igen. Derfor var jeg skeptisk da jeg skulle afprøve olien fra Nordic Sense. Det viste sig at olien var forholdsvis tynd, hvilket gør at den ikke fedter særlig meget. Den er nem at påføre i vandet eller på kroppen og er nem at skylle af igen. Efter badet er huden dejlig blød uden at være klistret og fedtet. Flasken er ligeledes gennemsigtig, så man kan se hvor meget der er tilbage. Den er drøj i brug og nem at håndtere med én hånd.

Susan siger:

Emballagen er nøjagtigt som du forestiller dig at et svanemærket produkt ser ud, ganske fin og neutral, dog uden at være klinisk. Jeg kan rigtigt godt lide at flaskerne er transparente således at jeg kan se hvor meget vi bruger.

Shampooen er drøj, men nemt at putte i Theodors hår, nem at fordele og nem at skylle ud igen. Det er første gang at jeg rent faktisk vasker hans hår med en shampoo, men han synes ikke at være generet af sæbe i øjnene … Den dufter ikke umiddelbart af noget, men efterlader en ren fornemmelse, og som min mand sagde; “ih, hvor dufter han bare af ren baby” da jeg havde brugt den første gang.

Babyolien er ret tynd, hvilket gør at vi har brugt den op ret hurtigt. Den er dog knap så fedtet som andre mærker, og efterlader heller ikke karet fedtet og indsmurt bagefter. DEn virker god og fugtigsgivende – og det varer ved hele dagen.

Helt klart produkter jeg godt kunne tænke mig at bruge fremover.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Giv mig besked om nye kommentarer til dette indlæg via email.