Test: for 100 euro eBay
Tip en ven!
Kristine har fået 100 euro til at teste for, dvs. købe ind for, når hun bliver sluppet løs på eBay. En kæmpe aktionsside, hvor du både kan købe brugte og nye varer. Læs hvad Kristine fik for sine penge!

Som blandt andet Computerworld.dk kunne rapportere sidste år, så kommer net-aktionsiden eBay nu også til Danmark. Man har længe kunne se Dannebrog på forsiden, men nu er det rigtigt nok!

Kan der spares?
Men hvor meget kan man egentligt spare ved at købe på eBay?
Jeg fandt min kombinerede ønske-/ og indkøbsliste frem og gav det en chance.
TIP 1
Husk at der altid skal betales porto til Danmark. Nogle sælgere sender måske slet ikke til Europa (fra UK red.), så forhør dig altid om priser etc. inden du byder på noget!
PÅ den anden siden, så betaler man jo også porto på forsendelser fra netbutikker i Danmark, og ofte er den ligeså dyr som portoen fra UK.
TIP 2
Nogle af varerne er nye og andre er brugte. Byd ikke på noget uden at kende varens stand. Læg derfor altid mærke til forkortelserne;
BNWT (brand new with tags) NY MED MÆRKE
BNWOT (brand new without tags) NY MEN UDEN MÆRKE
BNIB (brand new in box) NY I ÆSKE
LEGETØJ
Hjemme hos os ser vi meget Drømmehaven, derfor er IgglePiggle-bamsen den første ting, jeg vil lede efter.

Jeg har fundet den store model i flere danske netbutikker til kr. 500,- og med alt fra kr. 40-70,- i forsendelse. I min bog er det ret meget for en bamse, men så er det jo perfekt, at jeg har fundet den selvsamme IgglePiggle til bare GBP 4,99. Portoen kommer også til GBP 4,99, altså alt i alt GBP 9,98 = 86 kr. Det er jo en verden til forskel!
Prøv evt selv at søg på den søde plys-bamse her
UDSTYR
Vi købte faktisk vores klapvogn som ny fra eBay lige før jul, men bød på en vogn uden ekstra udstyret –nu kunne jeg imidlertidig rigtigt godt tænke mig at købe soveposen der passer til.
Det er ikke mange danske netbutikker der sælger løsdele til Quinny’s barnevogne og klapvogne, men det er lykkedes mig at finde en ny sort Quinny footmuff til kr. 599,- (plus kr.60,- i forsendelse) på en dansk hjemmeside.

På eBay var der derimod mange til salg og i alle regnbuens farver. Jeg måtte lede længe, se på dem alle sammen, men så fandt jeg også en helt ny (stadig med mærke) til sølle kr. 200,- inklusiv portoen til Danmark.
Hagesmække
Man kan aldrig få for mange hagesmække. Vores lille kan hurtigt bruge et par stykker ved hvert måltid, fordi de er tynde og han hurtigt flår dem af. Måske skulle jeg kigge efter nogle lidt tykkere på eBay?

Nappies Store er en internet butik med et outlet på eBay. Her fandt jeg en pakke med 7 hagesmække. 1 til hver af ugens dage! Og så har de ovenikøbet et vandtæt underlag, så hans bluse ikke bliver våd. 83 kr med levering. Måske er det ikke ligefrem billigere end smækkene købt i Ikea eller mit supermarked, men jeg må indrømme at disse er lidt sødere + han har endnu ikke formået at hive dem af. Velcroen er super stærk (har nu vasket dem 3-4 gange, og kvaliteten holder!)
Hvem sagde MÆRKETØJ?
Det er bare billigere på nettet. Måske ikke alle de store danske mærker (hurra for januar udsalget!), men de udenlandske mærker såsom Ralph Lauren, Burberry, Donna Karan og jeg kunne blive ved. De er der alle sammen, det er bare om at lede! Der er stakkevis af private sælgere og store netbutikker. Tricket er at vurdere om baby virkeligt behøver nye Levi’s jeans, eller om han kan ”nøjes” med et par brugte (han kommer jo alligevel kun til at passe dem i 4 uger).
Jeg fandt også en Fischer Price telefon til kr.72,- (inkl. porto) og et nyt Elmer tallerkensæt til kr.170,-. Alt i alt ikke dårligt for en aften på nettet, og så brugte jeg ikke mere end 7-800,- kr i alt! Det kunne jeg jo knap nok have fået IgglePiggle for!


Bruger mere tid – og færre penge
Du skal regne med at bruge lidt ekstra tid på at søge, og leveringen tager som regel også lidt længere, men eBay kan varmt anbefales.
/Kristine
Hvad har du købt/sparet af penge på eBay? Skriv venligst i kommentarfeltet.
Måske du er interesseret i flere relevante artikler om samme emne:










Jeg skal måske tilføje at jeg fik købt et par fine Levi’s til 12 mndr. (brugte, men i virkelig god stand) til kr.60,- (inkl. forsendelse) samt 2 styk Ralph Lauren polobluser (nye med mærker) til kr.120,-. Der kan selv det gavmilde udsalg ikke følge med
Giv din mening til kende!