Da jeg osede rundt på Modemessen for børnetøj og -udstyr CIFF Kids 2009, mødte jeg bl.a. Joy, der er indehaver af det økologiske firma the Organic Company. Firmaet er fra september 2007, og handler kun med økologi. Blandt andet babytilbehør i høj kvalitet. 100% europæisk certificeret. EKO/GOTS certificeret via Control Union.
Se i øvrigt min guide over økologiske børnetøjsbutikker her.
![]()
Joy er dagens gæsteblogger på BabyBusiness.dk. Læs hvorfor Joy Vasiljev opsagde sit job, for at blive selvstændig og hellige sig økologisk babytilbehør.
Derfor valgte jeg at arbejde med økologi
Det hele startede, da jeg var gravid med min nu 17 måneder gamle Frida. Vi er nu tilbage i midten af 2006. Jeg ville købe økologiske vatpinde til min lille nye. Jeg var her, ligesom mange andre, optaget af den store økologiske bølge. Var faktisk blevet mere og mere “grøn” gennem de sidste måske 5 år. Og særlig optaget fordi jeg ventede mig (”kun det reneste til min lille nye”).
kickstart med vatpinde
Da jeg endelig fandt de der økologiske vatpinde, var de enormt dyre. 29,95 kr. for én pakke. Jeg tænkte, at “det kan jeg gøre bedre!”. Da jeg først var startet med at kigge efter økologiske ikke-madvarer, gik det simpelthen op for mig, at der var et kæmpe hul her. Undtaget baby-/børne tøj i en vis udstrækning. Der manglede blandt andet udvalg af boligtekstiler og babytilbehør. Jo mere viden jeg fik, jo mere økologisk blev jeg også selv.
Iværksætter og grøn hele vejen
Jeg stiftede firmaet the Organic Company, og i dag producerer og importerer jeg lækkert babytilbehør og eksklusive håndklæder. Alt sammen i 100% økologisk bomuld og alt sammen certificeret med anerkendte europæiske certificeringer. Detaljerne er der kælet økologisk og miljørigtigt for; lige fra mærker i genbrugspap med vegetabilsk tryk til miljøcertificeret trykkeri.
Jeg har ikke en eneste dag fortrudt mit spring ud i den økologiske selvstændighed, og jo mere jeg ved, jo mere indser jeg, at mit firma gør en forskel. Måske lille i det store verdensbillede, men dog en forskel. Det at arbejde med rene tekstiler er virkelig livsglæde i mit liv.

Bomuld – økologisk kontra konventionel dyrket
Igennem mit arbejde er jeg blevet væsentlig klogere på økologi – som har mange facetter! Vidste du, at der går ca. en håndfuld kemikalier til ét kilo konventionel dyrket bomuld? Eller at økologisk bomuld rent faktisk er blødere end sprøjtet bomuld (bomuldsfibrene er længere/intakte i en økologisk produktion og det gør dem mere bløde)? Vidste du, at mange af de europæiske certificeringer også indeholder elementer af social ansvarlighed? Eller at 99,5% af verdens bomuld er konventionel dyrket? Vidste du at der i meget “ikke-økologisk” tøj findes rester fra både tungmetaller, formaldehyd og AZO farver? Vidste du, at bomuldsproduktionen er verdens største “forbruger” af pesticider; 4-5% af verdens landbrugsarealer er bomuld hvor ca. 25% af verdens forbrug af pesticider bruges på bomuldsmarkerne? Vidste du, at uhyggelig mange (konventionelle) bomuldsplukkere har alvorlige sundhedsproblemer? Det er blandt andet den viden, der har gjort mig endnu mere ihærdig!

Bag the Organic Company og produkterne
Jeg har en fortid som blandt andet indkøber i A.P. Møller-Mærsk, hvor jeg var i knapt 8 år. Jeg er 38 år, har to børn med Lars, som jeg er gift med, og vi bor alle fire på Holmen, København. Jeg har startet the Organic Company forbi min store passion er det miljørigtige og det med “god energi”.

Da jeg startede var økologisk non-food ofte fodformet og sandfarvet – mildest talt et marked med masser af muligheder og rum til udfoldelse. Nu er børnetøj kommet næsten helt op i niveau mht. udvalg, farver og kvaliteter og med blandt andre the Organic Company er tilbehør nu også kommet op i niveau.
the Organic Company arbejder meget med certificeringer, som er en jungle i sig selv, og jeg bruger enorm meget tid på leverandørudvælgelse. Faktisk har vi ændret ved produkterne alene fordi det ikke var muligt at få det certificeret eller få det i en miljøvenlig variant.
Skrappere end skrap
Vores produkter er også mere miljørigtige end standarderne foreskriver, selvom de standarder vores leverandører hører under er omfattende og skrappe.
Vi har f.eks ikke “pladevat” i vores quiltede tæpper, da vi ikke kunne opdrive dette økologisk; vi har i stedet et rigtigt stykke økologisk bomuld som mellemlag, hvilket faktisk har givet tæppet nogle ekstra egenskaber, som ikke var forventet. Det falder lidt tungere og derfor svøber sig om barnet eller dynen og det kan derfor bruges som sommerdyne udover at være lege- eller svøbetæppe.
Ligeledes har vi hverken knapper, velcro eller polyester i serien – overhovedet. Selv vaskemærkerne er økologisk bomuld. Produkterne er også pakket i biologisk nedbrydelige poser og produkterne er pakket mange sammen. Alt er der tænkt over.

Et andet eksempel er vores hagesmække, her ville vi have en funktionalitet a la dem med plast, altså en “afvisende” funktion, det løste vi med at lave en 2-lags lang hagesmæk, hvor vi har brugt 2 forskellige stoffer; den ene en tætvævet og “korthåret” frotté og den anden en fin poplin (a la skjortestof), selvfølgelig er det ikke så afvisende som plastik, men det er faktisk et godt stykke derhen af – en rigtig god spisesmæk til almindelige børnemåltider og almindelige børneuheld.

I standarden er der også krav til arbejdsmiljø og arbejdsvilkår. Dvs. udover at arbejderne arbejder med meget renere tekstiler, er der yderligere krav til f.eks udluftning og arbejdstid.
Udover standarder på de økologiske varer, arbejder vi også for at få et grønt kontormiljø. Vi har f.eks hostet vores hjemmeside hos naturvenlighosting, hvis servere kører på 100% solenergi (amerikanske ørken), og alle vores tryksager er trykt på miljøcertificeret trykkeri, på dansk genbrugspapir med vegetabilske farver.
SISFLO serien fra the Organic Company
2-i-1 hagesmæk (den kan både være en ekstra lang hagesmæk – eller foldes, så den har en “opsamlingsskuffe”), vaskeklud m/stor hank, luksus stofble (ekstra stor), quiltet tæppe, pusle-rulle-underlag og tasker i canvas. I farverne lilla, mørkegrå, aqua, lyserød og naturhvid.
/Joy Vasiljev
The Organic Company til Fyn og Jylland – nu!
Under min snak med Joy, fandt jeg ud af, at størstedelen af forhandlere af SISFLO serien, og andre produkter fra the Organic Company, er at finde på Sjælland. Det kan jeg som jyde, jo slet ikke have det godt med! Så ejer du en god gadebutik, eller kender en der gør, så tag kontakt til Joy på jva@organiccompany.dk, og fortæl, at du gerne vil forhandle hendes produkter. Jydere og fynboer skal da også have adgang til dette lækre økologiske babytilbehør.
Ikke plads til flere forhandlere blandt netbutikker
Joy fortalte mig iøvrigt, at p.t. kan der ikke være flere netbutikker blandt forhandlerne af the Organic Company. Så til dig, der shopper online (og det hylder vi her på BabyBusiness.dk!) er mulighederne for at få fingre i SISFLO serien rigtig gode!
Se online forhandlere her:
www.naturebaby.dk
www.ansos.dk
www.purebaby.dk
www.vismaa.dk
www.filabel.dk
www.smaahjerter.dk
www.trendybaby.dk
www.tinyzone.dk
www.skarnsunger.dk
www.krudtuglenogvildbassen.dk
www.svanebutikken.dk
www.helseriet.dk





Kan kun sige at produkterne fra Organic Company er i topklasse! Og det er altid inspirerende at høre om og fra mennesker der lever og ånder for det de gør…
Fortsæt det go´e arbejde Joy og god vind fremover,
Knus Mette, Ko og Ko
Meget spændende og oplysende artikel, der bestemt har givet stof til eftertanke hos undertegnede.
Udover at den har inspireret til at flytte flere indkøb til økologiske non-food forretninger, så er jeg imponeret over hvor gennemført dit koncept er. Der ligger tydeligvis et stort arbejde bag.
De bedste ønsker om fortsat vækst!
Jeanne