Tid til sommerdyne

Når varmen vender tilbage, er det tid til at skifte vinterdynen ud med en sommerdyne – det gælder også for dit barn.

Men hvad er forskellen egentligt?
En vinterdyne skal kunne isolere og holde kropsvarmen, når temperaturen i soveværelset er lav. En sommerdyne skal derimod kunne modtage den overskudsvarme, som kroppen afgiver.

Derfor skal en sommerdyne ikke være fyldt med så meget af det isolerende dun. Dun er nemlig fra naturens side skabt til at aflede fugt, da en fugl ikke kan flyve rundt med for meget ekstra vægt.

Tendensen er, at de fleste bruger en helårsdyne til efterår, vinter og tidligt forår, men skifter til sommerdyne når dagstemperaturen kommer over de 13-15 grader.

Men hvordan ved man, hvad man skal gå efter?
Ofte støder man på ordet “bæreevne” i forbindelse med dyner. Bæreevne er meget enkelt dunenes isoleringsevne. Så jo højere bæreevne = jo større og finere dun = jo bedre isolerer de.

En tommelfingerregel er, at man skal gå efter dyner (både til sommer og vinter) med en bæreevne på 10 eller mere for at finde dem som er af god kvalitet og som kan holde varmen.

Her er en kort opridsning af de forskellige typer dun:

Moskusdun har en meget stor isoleringsevne, dvs. det er meget varmt dynedun. Dunen er fin og dejlig blød, men er samtidig også virkelig let.
Gåsedun kan godt have en ligeså god isoleringsevne som moskusdun, hvis de kommer fra f.eks. Sibirien eller andre meget kolde steder. Gåsedun har altid været en meget anvendt dun til dyner, men vær opmærksom på, at kvaliteten varierer en del.
Andedun er ikke brugt så meget længere til dyner. Det kan skyldes at ænderne ofte slagtes så tidligt, at de ikke når at få en tilstrækkelig fin fjerdragt inden. Resultatet er, at disse tidlige andedun ikke er så isolerende i dyner, som dun fra gæs.

Landfibre som silke, bomuld og uld er langsommere til at tørre. I lande og områder med lavere luftfugtighed virker disse dyner umiddelbart fint, da fugten hurtigere bliver optaget af luften. I Danmark har vi en højere luftfugtighed, hvilket betyder at luften optager fugt langsommere. Fugten i dynen øges derfor markant, hvilket giver en vådere og klammere dyne.

Allergi
Husstøvmider, fugt og bakterier i boliger er blandt årsagerne til, at 10-40 procent af befolkningen rammes af astma, allergi og øre-, næse- og halsinfektioner. Husstøvmider har optimale betingelser i sengen. Deres mikroskopiske ekskrementer indeholder et enzym, som fremkalder allergiske reaktioner hos nogle mennesker.

Det er svært helt at undgå husstøvmider i sit hjem. Men man kan begrænse antallet og deres evne til at formere sig. Husstøvmiderne trives dårligt i et tørt og lunt soveværelse, hvor luftfugtigheden er lav. Desuden ved man, at miderne bliver slået ihjel ved temperaturer over 55 grader C.

Astma-Allergi Danmark har følgende retningslinjer:
Vask dyner og puder ved 60 grader mindst 4 gange om året og tør dem i tørretumbler
Vask sengelinned ved 60 grader mindst hver 14. dag
Brug rullemadras og vask også den ved 60 grader mindst 4 gange om året
Luft ud med gennemtræk 5-10 minutter tre gange dagligt og ved fugtgivende aktiviteter, fx badning og madlavning
Varm op til minimum 20 grader i alle rum. Hvis du ønsker at sove køligt, kan du vælge at varme soveværelset op om dagen, og lufte ud og skrue ned for varmen, før du går i seng
Gør grundigt rent en gang om ugen. Husk at lufte ud under og efter rengøringen
Det er IKKE nok at:
- fryse dynen
- lufte dynen
- tørretumble dynen
- lægge dynen i solen
- støvsuge madrassen
- rense dynen
- vaske ved temperaturer under 60 grader.
Ingen af delene fjerner i tilstrækkelig grad det, der giver symptomer på allergi.
Kilde: Astma-Allergi Danmark