Det er længe siden, at jeg har ageret Tingfinder. Så her får du en masse gode ting, som jeg har fundet. På venlig opfordring fra søde BabyBusiness læsere.
Høj højstol til baby
Hej Anette,
Jeg ville høre om du ved, hvor man kan få en babystol der passer til et barbord i højden, og den må selvfølgelig gerne være sej.
Malene
Der er jo selvfølgelig den meget høje barnestol i træ, som I kan save til, så den passer jeres bordhøjde!

Men ellers så er højstolen fra BloomBaby den højeste, som jeg kan finde. Den kan blive max 116 cm. Jeg kan ikke finde den i en dansk netshop. Måske fordi den er ret pebret i pris… for dyr for det danske marked? Tag og søg på BloomBaby highchair, så kan du godt finde nogle engelske netbutikker, der har den nedsat. Jeg snuppede billedet fra FunkyKidsFurniture.co.uk

Det smarte ved stolen, synes jeg, er, at den kan bruges fra baby er nyfødt. Så behøver baby ikke sidde i en vippestol oven på spisebordet, som mine børn gjorde… Men det fungerer naturligvis også fint. Under opsyn!
Hvor højt er et barbord egentlig?
Har du som læser et tip – så skriv en kommentar neden for tak.
Stort badekar til to børn
Hej Anette.
Tak for dine fine blogs. Jeg tjekker dem begge næsten daglig,t og synes det er super fedt at læse om alle de spændende ting du finder!
Nu mangler vi et badekar. Lillesøster er blevet 9 mdr. og vil så gerne i bad samme tid som storebror på 2 år. Det går også fint – endnu! De kan lige have deres små numser i det badekar vi har nu – sådan et helt klassisk kar som kan købes i baby sam, bilka og hvor der nu ellers forhandles basis udstyr. Derfor vil vi gerne have et større med plads til to.
Findes der andre end de store baljer der kan købes i Harald Nyborg? For de er jo ret kedelige… Vi har også prøvet at de sad i hvert sit kar, men det var bare ikke ret sjovt – de prøvede hele tiden at kravle over til den anden
Håber du kan hjælpe.
Hilsen Helle
Jeg har kun fundet et enkelt stort badekar, og det er dette BiBiBad, som jeg tidligere har skrevet om.

Nogle læsere, der kan hjælpe med alternative store badekar til to børn? Måske et oppusteligt badebassin? Selv om det selvfølgelig er noget af et arbejde at pakke ud og ind…
Høj kant på bruseniche
Herhjemme fik vi renoveret et gammel 70′er badeværelse under min barsel med Andrea. Vi fik bygget en ekstra høj kant på brusenichen, så bunden her også kunne agere badekar. Det har vi være ubeskrivelig glade for! Det fungerer så fint at sætte en prop i, og så er der badekar. Den ekstra høje kant er sat på silicone, og kan bankes af den dag, hvor pigerne er for store til at bade på denne måde.

Andrea og Alberte i vores bruseniche badekar
Her ser I kanten i vores bruseniche. Tjek med en murer, hvad der skal gøres mht. korrekt afløb og mulighed for at isætte prop.
Homeparty med babytøj
Hej Anette
Til din tingfinderfredag….
Jeg bor i Randers, og vil gerne holde et baby- og børnetøjs homepary.
Kan du hjælpe mig med, hvem der holder homeparty i mit område?
Mille-dille gør ikke, dem har jeg selv været i kontakt med.
Pomp de Luxe gør, men de har mest børnetøj, ikke så forfærdelig meget babytøj.Kan du mon finde andre?
På forhånd tak,
Jette
Jeg lister lige de børnetøjsmærker, som jeg ved sælger babytøj ved homeshopping – eller online. Jeg har ikke undersøgt specifikt, om der er sælgere nær Randers.
www.pompdeluxe.dk – de har ikke masser af babytøj, som du selv skriver, men dog noget.

Babydreng i tøj fra PompdeLux
www.blingo.dk – flot og farverigt økologisk baby- og børnetøj

Blingo baby
Dotling er også økologisk baby- og børnetøj med mulighed for net- eller homeshopping.
Krymmel er homeshopping eller netshopping til meget fair priser. Tøjet er i str. 0-10 år.
www.rumleskaft.com – smart unikt tøj i dansk design. Også til større børn.
Og til de større børn – større end baby
Pekäjo - dansk design for de 2-12-årige
BocaJeans for 2-12-årige
MilkCopenhagen – dansk design for børn ml. 2 og 12 år
Kender du JuniorBusiness.dk? Min blog for børn mellem 3 og 10 år. Tilmeld dig JuniorBusiness Nyhedsbrev. Du er meget velkommen!





Hej .
Jeg er meget interesseret i at vide i hvilken isenkræmmer i har købt det plastic badekar til voksne, og hvor stort det er??
Hilsen line
Hej Helle,
Vi har i en isenkrammer på Nørrebrogade i København købt et voksen sidde-badekar i plastik. Jeg mener inkl. at få boret hul til prop mv., at vi gav godt 1000 kr. Den store hos os sidder så “i bunden” af det, mens den lille sidder højere. Men det er stort, og det kræver plads, når det ikke er i brug. Men vi er vildt glade for det, børnenen elsker at komme i bad og er så glade for, at vi nu har karbad!
Hejsa,
Faldt over denne her side, hvor hun skriver, at hun kan komme ud til et homeparty
http://www.fasterfie.dk/index.html
mvh. Lene.
Tusind tak for hjælpen!
Vi overvejer nu at bygge brusenichen om. Du må meget gerne tage et billede af jeres Anette.
Ellers må det blive et BiBaBad. Jeg har kigget lidt på muffin-formen også, desværre er den for lille til to børn
Igen, tak for hjælpen.
Hilsen Helle
OK. Tusind tak for info Lena (I må da så have sitet lukket ned…). Jeg sletter Halling fra blogindlægget. Det er altid ærgerligt at klikke forgæves.
Hej.
Min kusine har tvillinger på 2 år. Tvillingerne bader samtidig i en murebalje. Hvilket er et billigt alternativ.
Mvh. Margit
Quist og Tang – Fedt økologisk tøj til babyer og større børn. Lækker kvalitet og fede farver. De holder homeparties, hvor de tager alt tøjet med, fortæller om mærkerne og laver et oplæg om børn og kemi (som man bliver klogere af ;o)). Hører godt nok hjemme på Sjælland, men måske de kan lokkes til Jylland?
Hej.
Jeg er Halling konsulent, og kan lige opdatere denne besked, vedrørende homesale. Vi sælger i øjeblikket ikke, pga finanskrisen!!
Børneværelse med udsigt har de fedeste badekar som minder lidt om en muffinform
ved godt nok ikke om der kan være 2 børn i. Diameter er vidst 70 cm. De koster så også lidt derop af. Men super fede er de
Hej Helle
Vi har købt det BiBaBad som Anette omtaler og er rigtig glade for det.
Når først udfordringen med at samle det er ovre, så er det nemt lige at klappe ud ved brug og sammen igen efter brug. Og selve “kar-delen” af stof/gummi er nem at knappe af, når man synes det trænger til en tur i vaskemaskinen.