Sut eller tommelfinger?

Sutterefleksen er en essentiel del af barnets udvikling det første år. Vigtigst er selfølgelig at barnet sutter for at få mad, men dit barn føler også tryghed ved det, og i det første leveår oplever barnet i høj grad alting med munden. Behovet er selvfølgelig stærkest i det første halve år, men fortsætter til omkring 1 års alderen.

Mit barn sutter på tommelfingeren
Nogle børn har allerede suttet på deres fingre længe dengang de lå inde i maven, og de fleste vil blive ved med at sutte på hånd eller fingre efter fødslen. De fleste børn stopper stille og roligt med dette jo større de bliver og jo mere interesseret de bliver i legetøj og hvad der sker omkring dem i stedet for. Du skal derfor ikke gå rundt og være bekymret, med mindre det varer ved. Hvis du hører noget for det af andre, må I forklare at det er naturligt, og at I vil vænne jeres barn fra det – hvis det vel at mærke varer ved.

Hvordan vænner jeg mit barn af med at sutte på tommelfingeren?
Hvis dit barn bruger tommelfingeren som sut er der 2 scenarier for afvænning, alt afhængig af om dit barn bruger sut (eller du vil introducere sutten) eller om dit barn ikke bruger sut.

For begge scenarier gælder det at prøve at aflede dit barn ved at spørge barnet “kom skal vi holde i hånden, og gå ind og se hvad der er i stuen” og derefter gå ind i stuen eller et andet værelse hvis I står i stuen, og snak om alle de ting der er. Hvis dit barn bruger sut, så ha´ sutten klar, og sig “nej, her var din sut, vil du have den?” hvis barnet igen begynder at sutte på tommelfingeren.

Hvordan får man introduceret en sut?
Vent med at introducere sut, til man kan se, at babyen virkelig har behov for det. Amningen skal være på plads inden man introducerer sutten, dvs. efter 2 uger, da det er en anden sutteteknik der bruges ved sutten. Nogle børn har et stort suttebehov, og vil derfor hurtigt tage sutten til sig, andre børn har slet ikke behov for sutten. Er dit barn stadig ikke interesseret efter gentagne tilbud om sut, så har dit barn ikke behov for sutten. Ammer dit barn mere end det har behov for (og det er der nogle der gør, hvor moren simpelthen ikke orker sidde og amme mere fordi hun ved at det kun er pga hygge og tryghed og ikke mad), så prøv at introducer sutten som et legetøj. Men sørg for at den er ren når dit barn begynder at bruge den.

Sutten bør ikke bruges som en prop for at få en frustreret baby til at tie stille – prøv hellere at finde ud af hvorfor dit barn er ked af det.

Tommelfinger eller sut?
En sut er nemmere at vænne sig af med end tommelfingeren. Simpelthen fordi I sammen kan lægge sutten væk ind i mellem, så barnet nemmere glemmer den, og til sidst sammen smide den ud, når barnet ikke “har brug for den” længere. Det samme kan jo ikke helt lade sig gøre med tommelfingeren, den har dit barn altid med sig.

Desuden er det bevist at børn der sutter på tommelfingeren har en større risiko for at påvirke sin tandstilling. Der er større kraft i tommelfingeren end i en sut, og den presser derfor fortænderne fremad i munden. Netop at disse grunde kan det være en god idé at introducere en sut hvis dit barn sutter meget på tommelfingeren.

Påvirkningen er afhængig hvor længe og hvor intensivt der suttes. Brydes vanen før skolealderen retter begyndende tandstillingsfejl sig ofte af sig selv.

Kilde: Colgate.dk

Læs mere om sutter, sutterefleksen og nødvendigheden af sutten på ammenet.dk

Hvilken sut skal mit barn have?
Når du går ud og køber en sut, så sørg for at skjoldet er stort så barnet ikke kan komme til at får sutten galt i halsen. Samtidig skal selve suttestykket være langt, så barnet kan sutte ordentligt, ligesom morens brystvorte er “flexibel” bør sutten også være det. Om sutten så er rund, flad eller ergonomisk har ikke større betydning for brugen af den, dog er den ergonomiske sut bedre i forhold til tænderne. Sørg desuden for at materialet sutten er lavet af er så naturligt som muligt, og tjek kvaliteten på sutten ofte.

Kan du lide hvad du læser?
Få Gratis BabyBusiness Nyhedsbrev


2 kommentarer

  1. TIna |

    Jeg kom til at tænke på det der neglelak man bruger til personer der bider negle, kan man evt bruge det? Det skulle efter sigende smage forfærdeligt.

    mvh Tina

  2. Linda |

    JUBIII tænkte jeg, da jeg så overskriften – har i snart ½ år forsøgt at vænne vores store dreng på 1½ af med tommelfingeren, men uden held… synes 2½ linie i artiklen er for tyndt!
    Er præcis som “alle andre”, vi får af vide, “ja, det er godt nok ikke smart, med tænder osv.”, men ingen kan give os nogle konkrete brugbare råd?!? Er SÅ frustrerende, at få af vide, at det ikke er godt nok, men ingen idéer til, hvordan det så blir det!

    Vi har forsøgt meget konsekvent at give ham sutten i stedet for tommelfingeren, da dette ikke virkede, gav vi ham tape/plaster på fingeren – men det er han nu begyndt enten at være ligeglad med (og sutter så på fingeren alligevel), eller får gnavet/pillet tapen af… er der ikke nogen “derude”, der har noget konkret SOM VIRKER??

    HJÆLP:-D

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Giv mig besked om nye kommentarer til dette indlæg via email.