Jeg har samlet en top 5 over gode julegaver til baby. Min plan er at udkomme med sådan en top 5 hver mandag for hhv. babyer og småbørn. Send gerne en kommentar med dit forslag til en god julegave!
1. Babysovepose fra Franck & Fischer
Når nætterne er kolde her om vinteren, så kan en sovepose til de mindste være en god måde at sikre sig, at baby ikke fryser i løbet af natten, fordi han/hun har sparket dynen af.

Soveposen fra Franck & Fischer er af 100% bomuld, designet til børn mellem ca. 0-20 mdr. Posen er hvid, med flot, blåt grafisk tryk af små blomsterranker. Blødt polyesterfyld og håndsyede, grønne blomster. Foret er hvidt, med små grønne polkaprikker.
Soveposen fås også i lyserød.
Posen kan foldes op bagtil og knappes – og dermed justeres i længden (fra 70 cm til 90 cm).
Pris: 450 kr. hos Lisen.dk
2. Skwish rangle
Den her rangle fik Alberte i gave, og den har hun leget helt ufattelig meget med. Den er en klassiker! Pris hos KREA 199,95 kr.
Fra 0-4 mdr. stimuli af farver. Fra 4 mdr. fungerer franglen som to-grebsrangle. Fra 6 mdr. trykker barnet den flad. Fra 0 – 2 år Kan også bruges som ophæng ved puslebord eller i barnevogn
Kilde: krea.dk.
3. Cykelstol – barnestol til cyklen fra Hamas
Når baby er ca. 9 måneder kan det sidde i en cykelstol, og det giver forældrene en kæmpe frihed at kunne cykle rundt uden at være afhængig af barnevogn.
Ovenstående cykelstol er fra HAMAX og i en god kvalitet. Kan bruges helt indtil barnet vejer 25 kg.
Set hos cykelbutikken.eu til 399 kr.
4. Blepose i stof
Jeg synes faktisk, at denne blepose til ophæng på puslebord eller lignende er meget sød. Noget mere dekorativ end den Libero plasticpose, som vi har stående… Fås kun i denne noget feminine udgave. Pris: 265 kr. hos Filabel.dk.
5. Uldfutter til kolde vinterdage
Melton står bag disse 100% merino uld futter til kolde middagslure i barnevognen. Pris: 85 kr. hos BabyShoe.dk

Tidligere top-lister
Top 5 gode julegaver til baby (1. udgave)
Top 5 gode julegaver til baby (2. udgave)





2 kommentarer