Jeg har samlet en top 5 over gode julegaver til baby. Min plan er at udkomme med sådan en top 5 hver mandag for hhv. babyer og småbørn. Send gerne en kommentar med dit forslag til en god julegave!
1. Converse babysko
Kan man få børn, fordi man bare synes, at baby Converse sko er SÅ kære? Det har jeg min veninde mistænkt for! Nej, spøg til side. Men hun har været forelsket i de her Converse babysko siden meget tidligt i hendes graviditet.
Converse First Star – De første bløde sko til baby. Super smart sko som kan bruges som hjemmesko eller bare til “pynt”.
Converse babysko kan fås i flere farver (fra str. 17) og kan købes hos Den Blå Giraf.dk. Pris: 249 kr.
2. Babys værktøjskasse
Alle børn elsker værktøj, som ligner deres forældres værktøj. Uanset om det er “værktøj” fra køkkenet eller værktøjskassen.
Den her værktøjskasse er fin! Den indeholder 4 stk værktøj i støbt naturgummi med velouroverflade i stærke farver. Set hos Snurretop.dk til 159 kr.
3. Barbapapa vifte
Andrea og jeg går til babymusik hos www.linesmusikskole.dk på Amager. Det er en succes! Andrea elsker sang og sanglege og alle de sjove ting, som Line viser eller vifter med. En god inspirationskilde for mig, når det kniber med at finde på nye ting til baby-aktivering! Line bruger bl.a. en kæmpe vifte til at vifte foran babyernes ansigt. De elsker det! Det er da en ting, som man nemt kan kopiere på hjemmefronten! Har fundet en Barbapapa-vifte, der er 15 cm. høj og 23 cm lang. Materialet er plast.
Med den får du sjov leg og nærvær med dit barn. Vift dit barn og lad barnet vifte dig.
Set hos Barbapapa.dk til 23,75 kr.
4. Prisbelønnet pusletaske
Gr8x Baby Traveller Deluxe er navnet på denne prisbelønnet pusletaske, der fås i mange farver.
Verdenspatenteret, prisbelønnet og udvalgt til den bedste pusletaske i et utal af lande, og også fædrenes favorit takket været det flotte design.
Pusleunderlaget er i blødt, hvidt frotté med plastikbagside. Pusletasken kan både bæres over skulderen som taske, men også som rygsæk. Og så kan den naturligvis også hænge på barne- eller klapvognsstyret.
Den kan vaskes i maskine.


Set hos Madebymymum.dk til 499 kr. Der er flere farver, der er sat ned til 399 kr.
5. Mobiltelefon til baby
Babyer ELSKER mobiltelefoner og fjernbetjeninger. Og det bliver ikke mindre med alderen…! Denne mariehønemobil er et rigtig godt forsøg på at ændre fokus fra mors rigtige mobiltelefon. Set hos LilleBi.dk til 99 kr. Telefonen måler 16 cm.

Tidligere top-lister
Top 5 gode julegaver til baby (1. udgave)
Top 5 gode julegaver til baby (2. udgave)
Top 5 gode julegaver til baby (3. udgave)
Top 5 gode julegaver til baby (4. udgave)




