Så er Balle på banen igen – denne gang handler gæstebloggen om barnedåb. Er du og din mand enige om, hvorvidt jeres baby skal døbes eller navngives? Eller er du overhovedet enig med dig selv? Charlotte Balle kom i hvert fald i tvivl…

Charlotte med datteren Mikkeline
Salmebrus og vand i håret
Jeg har lige fået 100 fotografier fra Mikkelines barnedåb. Rigtige billeder af papir, forstås. Dejlige billeder, der giver varme i maven og i hjertet.
Billeder af hovedpersonen og hendes gæster i forrygende solskin. En rødkindet Mikkeline, der virkelig har fået en på opleveren med salmebrus og vand i håret. Og især mange, mange billeder af den hyggelige fest med glade gæster – og lettede forældre. Især jeg var lettet og glad for, at det hele gik som jeg havde ønsket, for den dåb har ved gud gået mig på.
Med flag og gode tilbud
Allerførst ville jeg slet ikke, at Mikkeline skulle døbes. Min besøgsfrekvens i danske kirker strækker sig til en gang årligt juleaften og når venner og families børn døbes eller konfirmeres. Min oplevelse af Folkekirken er, at den er ude af trit med udviklingen i et moderne samfund. ”Folkets kirke”, hmm. Så hører vi, at visse mandlige præster ikke anerkender kvindelige præster. Kvindeundertrykkende, mener jeg. Så vil visse præster ikke gifte homoseksuelle. Diskriminerende, mener jeg. I den katolske verden er abort forbudt, også selv om det er mindreårige piger, der er blevet voldtaget. Uacceptabelt, mener jeg.

Mikkeline kigger beundrende på sæbebobler i kirken – til babysalmesang.
Når jeg så endelig gik i kirke slog det mig, hvor traurigt alting var. De langmodige salmer, sortklædte og alvorlige ansatte, ophøjetheden i fjerne blikke. Sidste år var jeg til barnedåb en dag, som præsten kaldte ”kirkens fødselsdag” og sammenlignede det med, når Fakta holder fødselsdagsfest med flag og gode tilbud.
No “Oh Happy Days”
Men ak, der var ikke megen fødselsdagsfest over den prædiken. Hvor er smilene i kirken – og glæden. Hvorfor ler man sjældent i en kirke – medmindre det er bryllup og vi kommer til ”nu må brudgommen kysse bruden” (fnis). Min oplevelse er præster med store pegefingre, der taler om, at vi alle er skyldnere og hvordan vi skal være som kristne. Og det er ikke sjovt. Her er ikke meget ”Oh happy days” integreret i formidlingen.
Så jeg tvivlede på min tro og på Folkekirken. Og så længe jeg gjorde det, skulle Mikkeline i hvert tilfælde ikke døbes.
Men i stedet for at springe, hvor gærdet er lavest, sætte hovedet i busken eller bare melde mig ud af foreningen, begyndte jeg at grave mig ned i tvivlens substans. Min tidligere og meget sympatiske chef på Berlingske blev for nogle år siden medredaktør på Kristeligt Dagblad, den gode Michael Ehrenreich. Jeg blev nysgerrig på, hvad den avis egentlig kunne tilbyde mig af viden og inspiration for at blive afklaret. Jeg bestilte et abonnement, inkluderet daglige elektroniske nyhedsbreve sendt fra himlen lige ind på mobilen!

Mikkeline i kirke
Så var der menighedsrådsvalg, kunne avisen fortælle. Pyh – meget lav stemmedeltagelse og de menighedsrådsmedlemmer, der var på valg, var pænt over gennemsnitsalderen. Og det de gik på valg om, forstod jeg ikke.
Det gik op for mig, at der er megen debat og strid internt i Folkekirken. Retninger om hvordan budskaberne formidles. Ikke godt for min afklaring. For hvad er det egentlig, at Folkekirken står for? Jeg var forvirret, jeg måtte tale med præsten herself i min lokale kirke.
Et livsstykke i præstekåbe
Særdeles smart, blond kvinde med høje hæle, lattermild med glimt i øjet og kors om halsen trådte ind. Overraskelsen var stor og jeg afslørede et ringe kendskab til min lokale kirke, da jeg spurgte, om hun var ny præst. Svaret var ih nej, og at hun skam havde været præst her i syv år. Touché, så kunne vi begynde.
Det blev til flere møder og lange, inspirerende snakke om min tvivl og udfordringerne for Den danske Folkekirke. Det gik op for mig, at det hele afhænger af PRÆSTEN, for mangfoldigheden er stor fra det yderste vestjyske til det indre København. Folkekirkens styrke og svaghed. Men vores lokale præst viste sig at være et livsstykke, der udfordrede min tvivl. Allermest ved at vise, at hun som præst og menneske er den, hun er.
Der er ganske givet mange af hendes slags rundt om i landet. En medsøster, der har valgt at kæmpe inde fra i stedet for at resignere. Jeg blev afklaret og fandt ud af, at jeg mere tvivlede på Den danske Folkekirke end på at have en tro som sådan.
Jeg fandt ud af, at jeg ikke er ateist. Jeg tror på kærligheden og på noget universelt. På fællesskab, næstekærlighed og tilgivelse.
Så Mikkeline blev døbt, godt døbt efter måneder med tvivl om både dåb og navn.
Mikkeline Sofie Balle Madsen, blev navnet. Kært barn har i sandhed mange navne.

Træt Mikkeline efter veloverstået barnedåb
Tips til tvivlerne
1. Hvad kan barnet hedde? Tjek www.behindthenames.com for alle verdens navne, betydninger og popularitet. Prøv at lege med ”Random Names”, hvis du virkelig er i tvivl, det er ret underholdende
2. Hvad hedder vi i Danmark? Statistik om navne i Danmark, populære navne, godkendte navne osv. Tjek www.dst.dk
3. www.religion.dk er Kristeligt Dagblads portal om religion og tro
4. www.folkekirken.dk er opdateret med nyheder. Nyheder på folkekirken.dk udtrykker ikke Den danske Folkekirkes officielle holdning
5. Konfronter den lokale præst med din tvivl. På Kirkeministeriets hjemmeside, kan du på Sogneportalen finde alle mailadresser og telefonnumre.
6. Dåbssalmer, læs og hør dem her www.dendanskesalmebogonline.dk
7. Vores præst valgte salmen ”Menneske, din egen magt” af Lars Busk Sørensen, som kom med i den ny salmebog, DDS 370 og Højskolesangbogen. Den handler hverken om klimakonferencer eller u-landshjælp eller gør den?
”Menneske, din egen magt
gør dig svimmel og forsagt,
du skal selv på denne klode,
skelne ondskab fra det gode,
dybt ansvarlig for din jord”.
Læs hele den eftertænksomme tekst her til alle os, der sætter børn i verden.
8. Undersøg om din lokale kirke arrangerer ”Babysalmesang”. Det er en god sanseoplevelse for din baby – og du kan samtidig udfordre din tvivl ved at lytte til salmerne og deres budskab.
Tips til dåbsinvitationer og billeder via nettet
9. På www.moo.com i London – ”We love to print” – kan du få trykt flotte invitationer, som du selv har designet. Det er hurtigt, nemt og på miljøvenlige produkter. Og så har de nogle morsomme nyhedsbreve med gode tilbud.
10. Billeder og posters får jeg fremkaldt på www.pixum.dk



Rigtig god artikel!!!!!