Undgå at snuse din baby bagi
Tip en ven!
Jamen, det er jo en stående joke her i huset: dengang hvor vi sværgede, at vi da i hvert fald aldrig ville blive sådanne tåbelige forældre, der stak næsen i babys bagdel, for at konstatere om bleen skulle skiftes eller ej. Føj hvor var det ulækkert! Blev min kæreste og jeg hurtigt enige om imens vi, barnløse som vi var, kiggede med afsky på forældre med ildelugtende babyer…
Nu med børn, og tusindvis af bleskift senere, så nærmer vores næsebor sig gerne barnets bagdel – for vi vil i hvert fald ikke gå unødigt til puslebordet, og besvære både os selv og baby med at tage bleen af. Hvis ikke nødvendigt!
Fra hoved til hale – eller omvendt…
Min gode veninde ville, som os, heller ikke lugte sit kommende barn bagi. Men ak, det gik samme vej. Hun tjekker nu også med næsen! Det tragikomiske var dengang hun bankede babys hoved op i loftet, fordi hun ville løfte babys bagdel op i egen næsehøjde – og glemte hun stod et sted med meget lavt til loftet… (baby kom ikke galt af sted, men slog da lige hovedet).
Bodystocking med åbning via ryggen
Vores svenske broderfolk har opfundet CheckMe bodyen. Den er særdeles praktisk, fordi den har en åbning i ryggen, så du let kan tjekke, om babys ble skal skiftes. Slut med at trække bukserne eller nederdelen ned, for at prøve at kigge ind i siden af bodyen – eller forsøge lugte sig frem.
CheckMe er økonomisk i brug, da den er forsynet med to rækker knapper, hvilket gør, at den kan bruges i længere tid. Man starter med at bruge den inderste række knapper og benytter senere den yderste række knapper – på den måde springer man faktisk en størrelse over og kan bruge bodyen dobbelt så længe. En anden detalje er, at CheckMes ærmer kan reguleres alt efter barnets størrelse, hvilket også forlænger brugstiden.
Mange bodyer har enten knapper eller amerikansk lukning i halsen. Knaplukninger er lidt upraktiske og den amerikanske halsudskæring gør, at halsåbningen med tiden bliver ”slap” og for stor. For at slippe for besværlige knaplukninger og ”holde på formen” er halsudskæringen på CheckMe rund i den ene side og amerikansk i den anden side (se billeder). Den er let at få over barnets hoved.
CheckMe er økologisk
CheckMe byJezz er fremstillet af økologisk bomuld eller økologisk certificeret bambusstof på etisk forsvarlige fabrikker. Kvaliteten er helt utroligt blød og lækker, og den er skøn for barnet at have på.
En CheckMe body koster 139 kr. – og du får tre stk for 399 kr. hos Aarishus.com.
Størrelserne starter ved 56/62 og kan fås op til 80/86.
Min datter på to år bruger normalt bodystørrelse 92, men i øjeblikket bruger hun CheckMe str. 80/86, og vi benytter stadig den inderste knaprække, så str. 80/86 kan bruges lang tid endnu.
CheckMe i farver og med tekst
CheckMe fås i tre forskellige varianter:
En grå med limegrønne ærmer og kanter.
En sort med røde kanter og ærmer.
En hvid med hvide kanter og en lille tekst på ryggen: ”Teach me how to fly and I will accomplish great things”.
Se mere hos Aarishus.com
Måske du er interesseret i flere relevante artikler om samme emne:













Giv din mening til kende!