Hos Tulipaner og Tomater er der et pænt udvalg af flotte og unikke puder til børneværelset. Bl.a. navnepuder, hvor du selv kan bidrage med stof og designe, hvordan puden skal se ud. En god dåbsgave!
Navnepuder til børn


Pris for en navnepude: 250 kr.
Puder med de syv dværge
Jeg synes også, at disse puder med broderede “disney dværge” er søde.


Pris: 250 kr.
Bag om Tulipaner og Tomater som er ejet af Hanne Christensen
Tulipaner og Tomater er et lille interiør- og børnetøjsfirma, der tager udgangspunkt i noget gammelt, når der skal skabes noget nyt. Alle vores produkter har en rest af fortiden i sig. Smukke gamle broderier, duge og stoffer findes frem fra oldemors skuffer og fra farmors 1970’er stue og bliver genanvendt i børnetøj, puder, tæpper, tehætter, tasker m.m. og således bliver hvert eneste produkt altså helt specielt og unikt sammensat. Ideen til denne form for genanvendelse kommer dels fra en livslang interesse for spændende og anderledes tekstiler, dels netop fra de familiearvetykker, som med deres historie og kvalitet var alt for gode til at smide væk, men som jeg alligevel heller ikke ville anvende i deres oprindelige form. Deraf opstod ideen om at lade det gamle ’leve videre’ i et tidssvarende produkt til glæde til for mig selv og mine børn, og nu også for mange andre.
Hos Tulipaner og Tomater kan du også finde fint baby/junior sengetøj i Liberty stoffer, lillepige-kjoler foruden ting og sager til boligen.

