Uro og mobile til baby


En uro ved puslepladsen er til enhver tid et hit for babyer. De elsker at iagttage farver og figurer, som flyver stille rundt over hovedet på dem. Er min erfaring. Jeg ved, at der er sundhedsplejersker, som fraråder en uro over puslepladsen, fordi det kan forstyrre den intimsituation og den øjenkontakt med baby, som pusletiden giver.

Mobile med spejl og fingerdukker
Uroen her er med spejl og aftagelige fingerdukker. Set hos Snurretoppen til 199 kr.

Uro og øjenkontakt
Personligt synes jeg, at jeg har mange intimsituationer med baby ud over pusletid, så for mig er det fint, at der er noget sjovt hængende ned fra loftet, som kan studeres imens bleen skiftes. Men jeg har heller ikke haft en baby, som er vanskelig at skabe øjenkontakt med. Uro eller ej. Hvis man har det, er det nok meget godt ikke at skulle konkurrere med en farverig tingest fra loftet.

U(t)roligt udvalg
Der er findes et hav af forskellige uroer. Store, små, blinkende, med musik osv. Jeg har altid brugt farverige uroer, der har bestået af flere figurer, og det har været populært. Jeg tror som sådan ikke, at det er nogle uroer, som er mere “rigtige” end andre. Man kan jo også købe et par stykker, og skifte løbende – og så se, hvad der giver de største øjne! Selvfølgelig er det også aldersbetinget.

Jeg har set flere mødre, der køber de der små krammedyr til “ingen penge” i IKEA, Tiger eller Søstrene Grene, og så hænger nogle stykker af dem op i fiskesnøre over puslepladsen.

Farverige elefanter
Farverig uro med elefanter

Elefanterne er i træ, og jeg har set dem hos &Brinch.dk, der har et fint udvalg i farverige uroer i træ. Elefanturoen koster 129 kr.

Sjove fugle med store øjne
Denne uro med fugle i filt er stor – og flot! Der er også en enkel klokke i uroen. Den koster 249 kr. hos Æblekind.dk

Uro i filt bestående af fugle, skyer og en enkelt klokke

Uro med aftagelig bamse
Den her uro er fin og enkel i form og farver. Fordelen ved denne er, at bamsen (som da vist er et får) kan tages af. Så kan baby bide i fåret imens der pusles. Uroen er fra Haba og koster 119 kr. hos babyleg.dk

Uro med aftageligt får

Pingvin med lys og musik
Den buttede pingvin Anouk spiller sød musik, når der trækkes i blomsten forneden. Samtidig lyser den et fint diskret lys.

Pingvin med lys og musik

Derudover har Anouk aktiviteter til barnet:
Rangle i venstre svømmefod.
Knitrepapir i højre svømmefod.
Som praktisk funktion, kan pingvinen hjælpe med at holde evt. sutten via den lille lomme på maven.
Anouk har ophæng så den er lige er klar til opsætning.

Set hos ByNeel til 299 kr. (den kan også fås i andre dyr end pingvinen).

Meget at se på fra TinyLove
TinyLove står bag denne fine mobile med musik. Mobilen kan spille musik af Bach, Mozart og Debussy i op til 20 minutter, men den kan også være tavs. Uroen her kan også fungere som natlampe. Bemærk på billedet neden for, at den er sjov at kigge op på for baby! Set hos BabyVest.dk til 499,95 kr.

Aber og bolde i spil fra TinyLoveUro fra TinyLove set nedefra

Flensted mobiler
Hos Baston.dk er der et fint udvalg af uroer og mobiler fra danske Flensted.

Klovne-mobile fra Flensted

Jeg har været glad for at få en uro i barselsgave, så den gaveidé er hermed videregivet.

15 kommentarer

  1. Og den er bestemt lige så meget værd som alles andre! :-)

  2. Freja |

    Helt enig Anette, det er selvfølgelig bare min mening:-)

  3. Smag og behag er altid meget individuelt. :-)

  4. Freja |

    Hej
    Efter min mening er der alt for mange uroer i grimt plastic der både er kedelige at se på og er fyldt med alt muligt gift. Vi har en uro til puslebordet som både jeg og min datter har haft stor glæde af. Den er lavet i træ og der er en masse forskellige dyr og propeller på den som virkelig fanger min datter.

    Jeg synes det er dejligt at have en uro som jeg kan holde ud af at kigge på og som Jane siger kan beskeftige hende under bleskiftet;) Nå men du kan jo selv se
    http://www.theflyingpig.dk/store-mobiler-uroer.html

  5. Gid jeg kunne sige det. Jeg ved det desværre ikke. Beklager! Jeg bilder mig ind, at det er et hollandsk mærke…, men jeg kan huske fejl.

  6. Cris |

    Citat
    “Uroen fra Æblekind.dk hvad mærke er det og hvor kan man købe den?? Æbleskinds netbutik er lukket…”

    Jeg vil også gerne vide det samme??!!

    /Cris

  7. Sarah |

    Uroen fra Æblekind.dk hvad mærke er det og hvor kan man købe den?? Æbleskinds netbutik er lukket…

  8. Karen |

    Jeg vil give Lærke helt ret i at man skal virkelig tjekke om uroerne også er sjove at se på nedefra og ikke kun tjener som pynt for forældrene.
    Vi købte en billig uro i IKEA med nogle fisk i forsk. farve der alle kigger ned.http://www.ikea.com/dk/da/catalog/products/40094695 Den hang vi over vuggen og Sofie synes det var sjovt at gribe ud efter den. Det virkede ikke som om det var forstyrrende for hende når hun skulle sove – ellers er jeg meget tilhænger af et “rent” sovemiljø uden forstyrrelser ;-)
    Jeg kan iøvrigt anbefale en fin uro http://www.klodsmajor.dk/mobiles-klatreaber.product som vi har haft hængende over puslebordet fra Sofie var ca. 3 md. Den er hun stadig glad for og hun elsker når vi synger Åhh Abe-sangen mens den bliver puffet til. Den er håndmalet og har en snor med aber der kan flyttes rundt på trætoppen.

  9. Tak for de mange gode ideer. Jeg tror vi hopper på den der birdie nam nam – den er sød og så passer den lidt til de grønne wall stickers med græs og blomster, som er ved puslebordet også.

  10. Jeanne |

    Hej
    Ja, det er ganske rigtigt en Bellino-uro, men jeg kunne ikke finde den på Bellino’s hjemmeside. Korrekt at den kan (kunne?) købes hos Fætter BR.

    Hilsener fra
    Jeanne

  11. Hej Jeanne og Lærke

    Tusind tak for jeres supergode kommentarer.

    Jeanne; den bondegårdsdyr-uro, som du taler om er vist fra Bellino

    http://www21.top-toy.com/Service?SuccTPL=TTBellinStoreTPL&lang=D&StorePage=Main

    (Kan købes hos Fætter BR)

    Tiny Love kan købes i mange babyforretninger. Tiny Love laver mange lækre ting!

    God idé med ballon. Den simple løsning er ofte den mest geniale! :-)

    Mange hilsner fra

    Anette

  12. Jeanne |

    Vi har to uro’er, som vores datter har haft stor glæde af – på forskellige alderstrin.
    Som helt spæd nød hun at kigge på de glade blomsteransigter på denne uro (jf. Lærkes indlæg: de hænger lidt skråt, så barnet kan se de glade ansigter): http://www.netgiraffen.dk/EmpGetImg.aspx?ID=1645

    Da hun blev ca. 3 mdr. og frem til nu hvor hun er godt 7 mdr., har denne uro med 3 bamse-agtige bondegårdsdyr været et stort hit. Hun har ligget på ryggen og hevet dyrene, der kun sidder fast med velcrobånd, ned til sig. På denne måde trænede hun også motorikken/øje-hånd-koordinationen:
    http://www.guloggratis.dk/modules/xphoto/cache/91/12719691_210_210.jpg

    Den simple løsning
    Vi har ikke tidligere haft nogen uro ved puslepladsen, men nu hvor vores datter konstant prøver at dreje sig om på maven, når vi skal skifte ble, har jeg hængt en ballon ned i en snor fra loftet. Den kan holde hende beskæftiget mens jeg får bleen på hende.

  13. Lærke |

    Jeg synes ofte disse baby-uroer har den fejl, at de skal ses fra ‘siden’ og ikke ‘nedefra’ for at få udbytte af figurerne…. Hvis man forestiller sig, at man ligger under uroen er det ofte en lidt kedelig udsigt. Så tænk på det, når du vælger!!! Figurerne skal være ‘flade’ eller hænge vandret, f.eks. a la sommerfugle… Vi kan også kalde det tredimensionelt. I hvert fald hvis den hænger lige over puslebordet.
    Personligt har vi købt en musik-uro til kravlegården fra Tiny Love med bondegårdsdyr (i fantasi-udgave), og de hænger nærmest skråt. Det var med samme bagtanke…

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Giv mig besked om nye kommentarer til dette indlæg via email.