Vaccination af baby og større børn

Andrea og jeg har netop været ved lægen, hvor Andrea fik sin første MFR vaccine. Den får børn, når de er 15 måneder. Det er altid lidt specielt (for moren!), når ens barn sidder og smiler stort til den rare læge, for så at få stukket en sprøjte i låret, og i bar forskrækkelse hyler højt. Der forsvandt al tillid til, at voksne pr. definition er rare!

Heldigvis er det hele overstået i løbet af et par minutter, og så var Andrea glad – og verden igen lys og venlig.

Samarbejde ml. UNICEF og Pampers om vaccination mod stivkrampe
I øjelikket kører en tv-reklame for samarbejdet mellem UNICEF og Pampers. Sammen vil de udbrede stivkrampevaccination i u-lande. Den tv-reklame rammer mig lige i hjertet!

UNICEF og Pampers samarbejde går i korte træk ud på, at en pakke solgt Pampers giver en stivkrampevaccination af en gravid/gravid-in-spe kvinde i et u-land. Se beskrivelsen neden for.

For hver Pampers-pakke med UNICEF-logoet som du køber, kan du hjælpe Pampers og UNICEF med at stivkrampevaccinere gravide kvinder, eller kvinder i frugtbar alder, i et udviklingsland.

F.eks. er to doser stivkrampevaccine under graviditeten nok til at beskytte både mor og barn mod stivkrampe ved fødslen og 2 måneder frem.

For hver Pampers-pakke med UNICEF- logoet som sælges, vil Procter & Gamble donere € 0,047, eller ca. 35 øre til UNICEF, som går til at bekæmpe stivkrampe hos nyfødte. Dette beløb svarer f.eks. til hvad én dosis stivkrampevaccine koster.

For mere information, se www.pampers.dk eller www.unicef.dk.

UNICEF fremmer ikke hverken varemærker eller produkter. Pampers støtter UNICEF.

Læs mere unicef.pampers.dk, hvor du bl.a. kan se tv-reklamen og give din støtte, så flere kan blive stivkrampevaccineret i u-landene.

Børnevaccinationsprogrammet i Danmark
Hvor er vi heldige i vores lille land, at børn bliver dækket godt og gratis (okay – vi betaler skat mm. – men ja…) ind af et bredt vaccinationsprogram.

Men hvad er det lige, vaccinationsprogrammet i Danmark består af? Hvornår skal børn vaccineres, og for hvad – og hvilke bivirkninger kan forventes?

Det vil jeg beskrive neden for. Info stammer fra Sundhedsstyrelsen – www.sst.dk

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn i Danmark bliver vaccineret mod følgende sygdomme:

• difteri
• stivkrampe
• kighoste
• polio
• meningitis og strubelågsbetændelse forårsaget af bakterien Haemophilus influenzae type b (Hib)
• meningitis og andre alvorlige sygdomme forårsaget af pneumokokbakterien
• mæslinger
• fåresyge
• røde hunde

Herudover kan kvinder, der ikke har fået MFR vaccination, vaccineres gratis mod røde hunde evt. i form af MFR vaccine. Vaccinationerne er gratis og frivillige og gives hos de praktiserende læger.

I tabellen neden for kan du se, hvilke vaccinationer, der anbefales og på hvilke tidspunkter, de gives.

Fodnoter
1 DiTeKiPolHib: Difteri-Stivkrampe-Kighoste-Polio-Haemophilus influenza type b
2 Pneumokok
3 MFR: Mæslinger-Fåresyge-Røde hunde
4 Hvis ikke fået to MFR tidligere
5 Gives evt. i form af MFR

Vaccinerne
De vaccinationer, der har været brugt i mange år, har medført, at sygdommene næsten er udryddet eller kun forekommer hos ganske få børn eller voksne.

Et vaccinationsprogram er kun velfungerende, hvis næsten alle vaccineres, ellers vil sygdommene fortsat kunne brede sig.

Når der tages stilling til, hvilke vacciner, der skal anbefales, vurderes om den smitsomme sygdom er
så alvorlig, at alle børn bør anbefales vaccination, om vaccinen er sikker og om den kan indpasses i det
eksisterende vaccinationsprogram.

Hvordan virker en vaccine?
Vacciner kan enten være “dræbte vacciner”, der indeholder dele fra dræbte virus eller bakterier, eller
“levende vacciner”, der består af virus eller bakterier i en levende, men svækket form.

Når et barn vaccineres, dannes der såkaldte antistoffer, der beskytter mod sygdommen på samme vis,
som hvis barnet havde haft sygdommen. Når barnet senere møder den pågældende virus eller bakterie,
kan kroppen huske det, og antistofferne bekæmper da mikroorganismen. Man siger, at barnet er blevet
immun.

Kan flere vacciner gives samtidig?
Det tilstræbes, at børnene skal stikkes så få gange som muligt. Afprøvninger af vacciner har vist, at det er muligt at vaccinere mod flere sygdomme samtidigt, så barnet skal have færre stik.

Hvor stikkes børnene?
Det er forskelligt for de forskellige vacciner, men normalt vaccineres små børn i låret og større børn i
skulderen.

Kan man vaccinere et sygt barn?
Normalt vaccinerer man ikke et barn, der er sygt, f.eks. et barn med feber. Men man kan godt vaccinere, selv om barnet er lidt forkølet. Hvis vaccinationen udsættes, skal man ikke begynde forfra på en vaccinationsserie.

Bivirkninger
Generelt er der få bivirkninger til vacciner. Bivirkninger til vacciner er 100–1000 gange mere sjældne og mindre alvorlige end de følgetilstande, sygdommene giver.

I løbet af et vaccinationsprogram med i alt 6 vaccinationer, vil de fleste børn på et eller andet tidspunkt få en mild reaktion med f.eks. hævelse på vaccinationsstedet, kortvarig feber eller udslæt.
Dette er en forventelig bivirkning.

Der gives over 360.000 vaccinationer til børn om året og registreres omkring 200 bivirkninger årligt,
hvoraf de fleste drejer sig om lokal hævelse på vaccinationsstedet, udslæt eller feber. Børn kan også
blive irritable, døsige, få urolig søvn, opkastning, diarré og nedsat appetit. Sjældnere anmeldes feberkramper og hos enkelte børn alvorligere bivirkninger.

Alvorlige eller uventede bivirkninger skal anmeldes af lægen til Lægemiddelstyrelsen. Den 1. juli 2003
trådte en lovændring i kraft, som betyder at også patienter og pårørende kan indberette bivirkninger
ved medicin og vacciner direkte til Lægemiddelstyrelsen.

Til indberetningen benyttes et skema, som kan fås på apoteket eller på Lægemiddelstyrelsens
hjemmeside, www.laegemiddelstyrelsen.dk. Både på apoteket og på hjemmesiden kan der fås vejledning
i udfyldelse af skemaet.

Hvis der er tale om en varig skade skal det desuden anmeldes til Patientforsikringen, og der vil da kunne
gives erstatning.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at små børn i den periode, hvor vaccinerne gives, af og til vil få
infektioner eller andre sygdomme. Derfor må det altid overvejes, om et barn, der virker medtaget
f.eks. med høj feber i dagene efter vaccinationen, bør ses af lægen for at afklare, om det skyldes vaccinationen eller sygdom.

Hvor får man mere information om vaccinerne?
Den læge, der skal vaccinere, vil kunne informere forældrene om vaccinernes virkning og eventuelle
bivirkninger. Desuden vil forældrene ofte have drøftet vaccinationerne med sundhedsplejersken.

Difteri-stivkrampe-kighoste-polio-og Hib vaccine (DiTeKiPolHib)
Den vaccine, der anvendes mod difteri, stivkrampe, kighoste, polio og Haemophilus influenza b (DiTeKiPolHib) gives i alt tre gange, når barnet er tre, fem og 12 måneder. Vaccinen blev indført i sin nuværende form i 2002.

Vaccinen består af en fuldstændig afgiftet del af difteri-, stivkrampe- og kighostebakteriens giftstof
(toksoid) samt dræbt poliovirus og bestanddele af dræbte Haemophilus influenza b bakterier.
Den type kighostevaccine, som blev indført i 1997, indeholder kun oprensede dele af kighostebakterien
og giver derfor langt færre bivirkninger end den gamle vaccine, som indeholdt hele kighostebakterier.

Hvor længe virker vaccinen?
Efter de tre vaccinationer er der god beskyttelse mod difteri, stivkrampe, kighoste og polio indtil barnet
er 5-6 år. Der revaccineres i femårsalderen mod difteri, stivkrampe, kighoste og polio. Barnet vil herefter være beskyttet mod difteri og stivkrampe i yderligere 10 år. Beskyttelsens varighed mod kighoste er formentlig af tilsvarende længde. Beskyttelsen mod polio anses for at være livslang.

Efter tre vaccinationer mod Haemophilus influenza b regnes børnene for at være fuldt beskyttede, og
der revaccineres ikke.

Hvad er der af bivirkninger til DiTeKiPolHib vaccinen?
De hyppigste bivirkninger er rødme og ømhed på vaccinationsstedet. Nogle få børn får desuden feber
og utilpashed i de første par døgn efter vaccinationen. Der vil af og til i forbindelse med feberen
kunne optræde feberkramper, især hos børn, der er disponeret herfor. Der anmeldes hvert år et par
tilfælde af længevarende gråd, som man især så efter den tidligere kighostevaccine, der indeholdt hele
dræbte kighostebakterier. Man ved ikke, hvad der er årsag til denne reaktion, men efter den langvarige
gråd er børnene normale igen.

Der gives over 180.000 vaccinationer om året med DiTeKiPolHib vaccinen og næsten alle børn vaccineres med disse vacciner.

Pneumokokvaccine
Vaccinen indeholder bestanddele af de 7 undertyper af pneumokokker, som er ansvarlige for ca. 75% af
alvorlig pneumokoksygdom blandt børn i alderen fra 6 måneder til 2 år i Danmark. Vaccinen forebygger
endvidere et mindre antal af de lunge- og mellemørebetændelser, der kan forekomme hos børn.

Pneumokokvaccinen, der anvendes til børn under 2 år, gives i alt tre gange når børnene er 3, 5 og 12
25 måneder gamle, dvs. på samme tidspunkter som DiTeKiPolHib vaccinen. De to vacciner skal gives på
to forskellige indstikssteder.

Det er vigtigt at vide, at pneumokokvaccinen ikke beskytter mod alle slags pneumokokker, men mod
hovedparten af de undertyper, der giver alvorlig sygdom hos små børn. Der er således fortsat en lille risiko for, at vaccinerede børn kan få meningitis af pneumokokbakterien.

Hvor længe virker vaccinen?
Vaccinen virker indtil barnet er over 4 år, hvorefter risikoen for alvorlig pneumokoksygdom er meget
lille. Revaccination anbefales kun til børn med specielle sygdomme.

Hvad er der af bivirkninger?
Efter vaccination kan op til halvdelen af børn få feber over 38OC og nogle få procent over 39.5OC;
feberkramper kan derfor forekomme. Godt 1/3 vil få ømhed og hævelse svarende til vaccinationsstedet.
Overfølsomhedsreaktioner er sjældent rapporteret.

Mæslinge- fåresyge- og røde hunde vaccine (MFR)
Vaccinen gives, når børnene er 15 måneder og 4 år (pr. 1. april 2008). Ældre børn får anden MFR som
hidtil, når de er 12 år. Vaccinen består af levende svækket virus, der kan give en meget mildt forløbende infektion. Vaccinen har været brugt i Danmark siden 1987, og der gives over 100.000 MFR-vaccinationer om året. Da der gennem flere år har været mere end 10–15% af børnene, der ikke er blevet vaccineret, vil der stadig kunne opstå mindre epidemier af de tre sygdomme.

Hvor længe virker vaccinen?
Når der er givet to vaccinationer, regnes barnet for livslangt beskyttet. Kroppen kan „huske“, at den har mødt virus, og der er dannet antistoffer, der beskytter mod mikroorganismen.

Hvad er der af bivirkninger?
Da vaccinen består af levende, svækket virus, kan barnet 1-2 uger efter vaccinationen få symptomer,
der i mild grad minder om sygdommene. De fleste bivirkninger drejer sig om feber, snue eller udslæt,
som ikke smitter. Børn, der tidligere har haft feberkramper, skal evt. have medicin af lægen, hvis der
opstår feber efter vaccinationen. Der ses i meget sjældne tilfælde hjernebetændelse efter vaccination.

På et år, hvor 100.000 børn vaccineres, ville der, hvis de samme 100.000 børn havde fået mæslinger,
kunne forventes at optræde 10–100 dødsfald og 50–100 tilfælde af hjernebetændelse.

Difteri- stivkrampe- kighoste- og polio vaccine til revaccination (DiTeKiPol revaccination)
Vaccinen indeholder samme bestanddele af DiTeKiPol, som i DiTeKiPolHib vaccinen, men i svagere styrke for difteri og kighoste. Revaccination mod difteri og stivkrampe i 5 års alderen gives for at sikre langvarig beskyttelse mod begge sygdomme. Barnet vil herefter være beskyttet i yderligere 10 år. Beskyttelsen mod kighoste er formentlig af tilsvarende varighed. Beskyttelsen mod polio anses for at være livslang.

Revaccination mod kighoste blev indført den 1. september 2003. Udover at beskytte barnet selv mod
kighoste, mindsker kighosterevaccinationen smitte med kighoste til spædbørn, som endnu ikke er vaccineret mod sygdommen. Revaccination mod polio til 5 års børn blev indført 1. juli 2004.

Hvad er der af bivirkninger?
Der ses af og til lokal hævelse på vaccinationsstedet.

Kilde: Sundhedsstyrelsen www.sst.dk