Vi har testet swimsafe floatsuits fra SacoKids

Sammen med SacoKids tilbød vi et par læsere at teste Swimsafe Floatsuit henover sommeren, for at afprøve dette nye produkt på de danske strande. Tak til alle vores testpersoner og jeres forældre.

Swimsafe floatsuit er en unik, australsk badedragt, som giver barnet større selvtillid, når det lærer at svømme, fordi det kan flyde sikkert og naturligt med dragten på. Men herudover bør dragten også give forældrene større tryghed, fordi den patenterede tryghedsring af skum hjælper med, at holde barnets hoved over vandet. Derudover er der indlagt fleksible paneler af skum omkring kroppen i dragten, hvilket giver ekstra opdrift.

Den er specielt designet til børn, som har brug for tryghed og selvtillid i vandet. Swimsafe Floatsuit hjælper også med at beskytte mod solens skadelige stråler, da stoffet har en UVP filter-effekt på 50+

Swimsafe Floatsuit er CE certificeret dvs. godkendt i EU og har et patenteret design. Dragten er lavet af hurtigtørrende tekstil: 80 % nylon el. polyester og 20 % spandex. Den er let at tage på og fås i mange moderigtige farver og tryk til både drenge og piger, og kommer desuden i tre størrelser:

S: 2/3 år (15-18 kg.)
M: 3/4 år (18-30 kg.)
L: 4/5 år (18-30 kg.).

Læs mere på www.SacoKids.dk

Dragten kan købes hos MinEgenVerden for 398,50 kr eller hos  SwimShop for 399,95 kr.

Benedicte og sønnen Tobias har testet dragten;
Tobias er 5 år og er en slank dreng der vejer 17 kg og er ca 110 cm høj. Vi har testet svømmedragten i svømmehallen. Tobias har ikke tidligere gået til svømning og er en lidt forsigtig dreng som ikke bare springer ud i bølgen blå. Han har testet dragten på der hedder 3-5 år / 18 – 30 kg.

Halskraven af skum er en ny funktion som vi ikke har set før på andre svømmedragter med indbyggede flydere. Stoffet er for elastisk og hvilket gør at dragten trækkes for langt op, med det resultat at hovet kommer for tæt på vandet, hvilket modarbejder dragtens tiltænkte funktion. Ved at bruge et materiale uden elastan eller lign. vil flyderne forblive omkring brystkassen således at hovedet bliver løftet over vandet. Det er muligt at dette ikke sker hvis barnet er lidt mere “polstret” ? Tobias har tidligere haft en lignende dragt af mærket “Sunblock” Der var det ikke noget problem da materialet var mere fast og mindre elastisk.

Nå dette så er sagt var dragten med til at give Tobias en tryghed i vandet og han kunne føle at hvis han kom under vandet, så skulle han ikke bevæge sig ret meget for at komme over vandet igen. Han præsterede at svømme hundesvømning fra den ene side af bassinet til den anden i alt ca 5 meter uden at han hold fast i os eller andre former for hjælpemidler. Han synes det var sjovt at teste.

Flyderne er meget nemme at tage ud af dragten og det er en fordel når dragten skal vaskes eller hvis barnet skal bruge dragten som soldragt alene. Det gør det i hvert fald nemmere for barnet at lege frit.

Ud over svømmedragten testede vi også en rød bade/sol hat. Den var one size – men den meget lille i størrelsen – så den har lillesøster på 1 1/2 år overtaget.

Så overordnet kan jeg anbefale lignede produkter – men jeg ville vælge et materiale der var mindre elastisk som fx. Sunblock dragten.

Janni og sønnen Anders har testet;
Weekenden har budt på dejligt solskin og dermed inviteret til strandtur. Vi bor tæt på Limfjorden og strand, men får egentlig ikke badet så meget i fjorden. Testen af denne dragt var så en rigtig god anledning til at dyppe sig i bølgen blå.

Dragten er lavet af noget lækkert hurtigtørrende materiale, som Anders siger er rart at have på. Anders er 4 år og kan ikke svømme, er heller ikke så tryg i vandet på egen hånd. Vi forsøgte os med lidt forskelligt bl.a. at se om han kunne flyde på ryggen. Det er tydeligt, at dragten yder en hvis opdrift, men Anders’ lidt stive facon i vandet samarbejdede ikke helt med dragtens egenskaber. Når han skal lære at svømme vil dragten, som den er designet til, kunne give ham den tryghed og selvtillid han har brug for – det er vi overbevist om.

Vi har snakket os frem til, at de fordele dragten har og det handler vist i vores tilfælde mest om tryghed. Men den er også mere behagelig for børnene at have på, når de bare leger i strandkanten end både vinger og badering eller vest – dog nok varmere end alm. soltøj pga. skummet.

Hatten som fulgte med og som skulle være onesize synes vi dog ser ret fjollet ud og er ivrigt ret lille i det. Prisen synes vi måske først var en anelse for høj, men sammenlignet med andet soltøj i god kvalitet er det vist ikke så galt.

Vi synes faktisk, at det er en ret smart opfindelse til brug i svømmeundervisningen, men vi skal vist lige lære Anders at benytte sig lidt mere af den når han er i vandet.

PS. Man ligner jo en rigtig Superman med de ”muskler” ;-)

Janne og datteren Clara har også testet dragten;
Vi har brugt dragten rigtigt meget – primært ved stranden i Kerteminde og den vakte stor opsigt og begejstring. Der var flere der lige måtte høre, hvad det var for en dragt.. Vores Clara blev en rigtig vandhund og meget mere selvsikker i vandet. Hun er samtidig rødhåret og ret lys i huden så den ekstra solbeskyttelse var perfekt – når sommeren nu var så god som den var i år.. Det var også dejligt med den ekstra sikkerhed, som den trods alt giver, når de leger i vandkantet. Jeg var til at starte med lidt nervøs for om hun ville være hæmmet af dragten, da den jo fylder lidt, men det var slet ikke tilfældet.. Perfekt dragt til både strand og vandleg i haven!

Tak for muligheden for at prøve den. Vi glæder os til at den mindste bliver stor nok til at bruge den også..

Sisse og sønnen Sylvester har testet:
Vi havde stor glæde af “svømmedragten” under hele vores ferie. Når vores dreng skulle bade i swimmingpoolen og i havet havde han den altid på. Vi var særligt glade for UV filteret i dragten, det var meget betryggende at vide at vores søn var beskyttet mod solens stråler, hvor svømmedragten dækkede hans krop.
Vores dreng er 2,5 år gammel og han er ikke vant til at “færdes” i vand, så dragten alene var ikke nok til at holde ham over vandet – heller ikke med badeluffer. Jeg kan forestille mig at et lidt større barn, eller et barn der er vant til vand, ville have endnu mere glæde af at bade i en dragt med opdrift. Dragten lod ikke til at genere ham, hvilket gjorde det nemt at få ham i den – den tørrede i øvrigt ret hurtigt når den var blevet brugt, hvilket også lettede iklædnings processen.

Charlotte og datteren har testet:
Min fire årige datter og jeg har testet Swimsafe Floatsuit over sommeren. Dragten blev afprøvet ved danske badestrande, og primært til badeleg og ikke decideret svømning.

Dragten kunne godt være lidt svær at få på for min datter, da der er meget skum, som skal sidde rigtigt. Den medfølgende hat er ikke blevet anvendt, da den virkede meget stram, og af samme grund gled op på hovedet. I vandet virkede dragten okay, da den holdt hende en smugle oppe under legen, men gjorde ikke en væsentlig forskel, da den ikke kunne holde hende fuldstændig oppe. Ligeledes virkede hovedringen ikke tilstrækkeligt til at undgå hovedet under vand. I forhold til svømmeluffer/ og eller mavebælte virker dragten ikke som et oplagt alternativ lige nu.

Når det er sagt, så kunne jeg godt se at dragten kunne fungere som en overgangs ting, når luffer og mavebælte ikke længere er nødvendige, før barnet helt selv kan svømme.

Og så er nuttedhetsfaktoren jo heller ikke helt at fornægte. Supermand i rød-hvide farver på en sandstrand var helt klart et hit hos min datter.

3 kommentarer

  1. Alex Andersen |

    Vores søn Julius på 5 år har hele sommeren flittigt brugt sin nye Swimsafe Floatsuit – både herhjemme i haven, ved stranden med bedsteforældrene og især i vandlandet i Jesperhus. Det var klart sommerens hit, og han var ligesom andre har beskrevet helt vild med sit nye ”Supermand look!”
    Især i vandlandet var den helt fantastisk, da vi hurtigt fandt ud af at med badedragten på, så skulle vi ikke bekymre om hans sikkerhed i vandet.
    Da vi var i samme vandland i påskeferien havde han taget badevingerne af, da han var i børnedelen af vandlandet, og pludseligt så jeg ham ud af øjenkrogen løbe over på en vandrutchebane, som endte i den dybe del af bassinet – der var jeg glad for at der var et par vakse gutter, der også så ham og trak ham op – pyha, sikke en oplevelse for os og Julius. Det sker så ikke mere, for med denne badedragt kommer han aldrig helt under vandet, da flyderne hjælper med at holde ham oppe.
    Vi kan klart anbefale dette produkt til andre forældre!

  2. Skønne skønne billeder Janni! Tusind tak for dem! Hi, hi – ja det er da fantastisk sådan at kunne påføre sig ekstra brystkasse-muskler! Det er der sikkert mange mænd, der ønsker sig. ;-)

  3. Hejsa BabyBusiness & co.,

    Mine 3 drenge har ikke været officielle SwimSafe testere, men de har flittigt brugt dragterne i løbet af sommeren i Hornbæk, hvor vi havde konstant strand- og badevejr :) Hverken Sebastian (5 år), Nor (2 år) eller Kristoffer (2 år) kan svømme, og dragterne har helt sikkert givet en ekstra tryghed, når jeg har skullet holde styr på tre banditter i vandkanten. En ekstra bonus er, at drengene synes, at de ser super seje ud i Dannebros farverne. Vi har endnu ikke afprøvet dragterne i svømmehallen, men på baggrund af erfaringerne fra stranden, kan SwimSafe klart anbefales.

    Go’ badelyst.

    Rasmus

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Giv mig besked om nye kommentarer til dette indlæg via email.