Vi løfter sløret for BabyBusiness Live i Tivoli

Når vi åbner dørene for endnu en omgang hygge ved akvariet i Tivoli på onsdag d.18. august 2010 så er det med et afprøvet arrangement i hænderne. I foråret inviterede jeg, sammen med Tivoli, 300 mødre indenfor til en dejlig formiddag, se billeder her fra både marts og april måned.

Køb din billet til onsdag d. 18. august kl. 9.30-11.30 eller onsdag d. 22. september kl. 9.30-11.30, 2010. Vi ses!

Nu gentager vi succesen og inviterer jer på sensommerhygge ved det store saltvandsakvarium i Koncertsalen i Tivoli.

Har du ikke købt din billet endnu, så kan du gøre det på Tivolis hjemmeside KØB BILLET NU.

Vi har et max. antal deltagere, så skynd dig, hvis du vil være sikker ved bordet!

Det koster 249 kr. at deltage i BabyBusiness Live i Tivoli. Prisen inkluderer entrebillet til Tivoli.

Har du et Tivoli Årskort, så kan du købe billetten til 219 kr. (du sparer 30 kr.)

Læs mere om arrangementet HER

Lars Daneskov og Per Helge er på talerstolen
Når BabyBusiness Live løber af i Tivoli på onsdag d.18. august, så er det med et par fædre ved roret. Tidligere radio og tv-vært Lars Daneskov leder an, når han på sin hyggelige og underholdende facon, vil fortælle om hvordan det er at blive far. Læs mere her!

Per Helge Sørensen, Danmarksmester i historiefortælling,  fortæller historier fra sit comedy-show om mænd på barsel. Per har bl.a. optrådt på Zulu Comedy Festival, Jonathan Spangs Late Night Show og Det Kongelige Teaters standbar, Ofelia Beach. Mere info på Perhelges.dk.”

Begge indslag er underholdende bidrag til din forståelse af mændenes hverdag som far, noget som I har forespurgt på. Jeg håber at I vil nyde indslagene.

Astma-Allergi Forbundet giver dig gode råd!
Alle de plejeprodukter, som vi af det bedste hjerte, bruger til vores små poder er ikke altid lige gode. I den forstand, at de kan indeholde allergifremkaldende stoffer. Nogle børn udvikler ALDRIG allergi, men nogen gør. Det giver god mening at minimere risici. Ved “BabyBusiness Live” kan du få besvaret de spørgsmål, som du måtte have. Astma-Allergi er klar til at rådgive dig.

Astma-Allergi medlemsblad
En supergod artikel fra Astma-Allergis medlemsblad. Er nødt til at dele den med jer!

Læs artiklen Allergitjek puslebordet fra Astma-Allergi Forbundet og bliv klogere på, hvad du med fordel kan kigge efter, når du køber plejeprodukter.

Fisk, forkælelse og fri Tivoli
Men I mødre skal forkæles mere! Derfor vil vi hygge om jer med en god stemning, lækker kage og kaffe fra Tivolis eget køkken, Baby Lotteri med gode præmier samt en goodie bag til alle!

Du kan blandt andet vinde lækkerier fra Ubangs nye kollektion, Molo sengetøj, BabyBjörn babysitter, Flexibaths, bObles tumlemøbler og meget andet…

Du har mulighed for at vinde den nye BabyBjörn højstol

Et af de mange fine og populære Flexi Baths.

Eller måske et sæt af det nye smarte Molo Sengetøj.

Vi garanterer desuden, at de flotte farverige fisk vil fascinere både mødre og babyer! Tag din mødregruppe med til et anderledes arrangement! Eller kom alene. I er mange i samme båd, så der vil helt sikkert være masser at snakke med.

Baby beundrer fisk

En glad lille dreng og hans mor kigger på fisk ved arrangementet i april 2010.

Det får du ud af at deltage
• Akvarium ad libitum – vandspejl, bevægelse, farverige fisk. Din baby vil elske det!
• Lækker kagetallerken med kaffe/the ad libitum
• Godt selskab – masser af mødre, babyer og BabyBusiness ”live”
• Indspark fra fagfolk, der på underholdende vis serverer input til din hverdag. Denne gang er det Lars Daneskov, Per Helge Sørensen, Astma Allergiforeningen
• Goodie bag – vi har sørget for, at du får en god goodie bag, hvori der både er gode ting til dig selv og til baby til en ca værdi af 300 kr.
• Baby Lotteri – du kan ikke vinde en baby, men supergode præmier til baby – og dig! Der er en præmie til hver 5. gæst, mange store præmier at vinde
• Entré billet til Tivoli – tag din veninde eller mødregruppen under armen og nyd at gå rundt i Tivoli. I år har Tivoli også anlagt en stor og flot græsplane, hvor I kan “slå lejr” med madkurv efter at have hygget jer i selskab med BabyBusiness, værdi 85 kr.

Praktisk info

Det koster 249 kr. at deltage i BabyBusiness Live i Tivoli. Prisen inkluderer entrebillet til Tivoli.

Har du et Tivoli Årskort, så kan du købe billetten til 219 kr. (du sparer 30 kr.)

Arrangementet begynder i Tivolis koncertsal kl. 09:30, men der vil være adgang fra Hovedindgangen i Tivoli ml. klokken 9.00-9.30. Vi anbefaler at komme i god tid for at kunne nå igennem parken og ned til akvariet.

Sidste mulighed for at købe billet er hhv. den 15. august (til BabyBusiness Live d. 18. august) og den 18. september (til BabyBusiness Live d.22. september).

Der vil være parkeringsvagter ved barnevognene under hele programmet, så du har muligheden for at lade baby sove udendørs mens du nyder dine veninders selskab inde ved akvariet. Du får ved ankomst udleveret to sedler med tilsvarende numre – det ene sættes på barnevognen og det andet tages med ind. I tilfælde af at barnet vågner, kommer en vagt ind  og råber nummeret op. Akkurat som du kender det fra babybio.

Vi har opsat et større pusleområde og stiller Anettes mikroovn til rådighed til opvarmning af sutteflasker!

Køb din billet lige nu på Tivolis hjemmeside KØB BILLET NU.

3 kommentarer

  1. Legebutikken.dk har lige sponseret en fantastisk PUKY begyndercykel til både dreng og pige. Vi trækker lod om cyklen i BabyLotteriet ved “BabyBusiness Live” på onsdag!

    Se den her:

    http://www.legebutikken.dk/shop/pukylino-begyndercykel-1599p.html

    Søndag d. 15. august er din sidste mulighed for at købe billet til BabyBusiness Live d. 18. august, kl. 9.30-11.30.

    Billet kan købes her: http://www.shoppen.tivoli.dk/index.php?page=product-area&product_area_id=babybusiness

  2. Der deltager også to babyslyngeeksperter, som tager forskellige babyslynger med, og forklarer dig op og ned! Dvs: hvad forskellen er på de enkelte slynger. Fordele og ulemper. Du skal bare spørge løs! :-)

    Og så er der også babyslynger i præmiepuljen. Venligst sponseret af http://www.mamaslife.dk. Takker! :-)

  3. Heidi |

    Ih, hvor jeg glæder mig!!! Det var så hyggeligt sidste gang, og min lille datter nød det. Glæder mig til at se hendes reaktion på fiskene på onsdag nu hvor hun er 6 måneder ældre.

    Glæder mig også spændt på gaveposerne – de gjorde kæmper lykke hos mig og mødregruppen sidste gang!

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Giv mig besked om nye kommentarer til dette indlæg via email.