Vi ses til BabyBrunch den 6. april 2010!

Straks efter påske mødes vi i Tivoli til BabyBusiness’ BabyBrunch. Tirsdag d. 6. april 2010 kl. 9.30 åbnes Hovedindgangen i Tivoli for alle med billet til BabyBrunch. Der er solgt 150 stk. billetter, så regn med at være omgivet af mange glade mødre og forhåbentlig ditto babyer.

Klar til BabyBrunch d. 3. marts 2010
Tivolis hovedindgang fra BabyBrunch marts 2010

Tallerken med brunch
Ingen brunch uden mad! Restaurant Nimb tilbereder lækker brunchtallerken til os. Tallerknerne vil stå fremme på bordene, når I ankommer. Ingen skal bruge tid på at stå i kø efter mad – ej heller have et barn på den ene arm imens der tages mad på den anden. Men forbered dig på at spise med en arm. Der er ingen højstole til børnene.

Mange tallerkner

Jeg kan desværre ikke imødekomme særlige vegetar- eller allergimenuer. Medbring endelig selv egne favoritter hjemmefra.

Nestlé sponserer mad til alle børnene. Det vil stå fremme på bordene og også være i jeres Goodie Bags.

Der er også frugt på bordene. Men medbring selv babys yndlingsmad, for at være sikker på, at dit barn er glad i maven.

Microovn til sutteflasker
Ved seneste BabyBrunch manglede vi mulighed for at varme sutteflasker. Denne gang tager jeg min microovn med under armen (skal nok rengøre den inden!), og så kan der varmes flasker.

Tivolis akvarium
Baby møder fisk – til BabyBrunch ved Tivolis akvarium

Gratis bleer
Libero sponsorer pusleområdet, så der er et rigt udvalg af gratis bleer til små babynumser i forskellige størrelser.

Vagt ved alle barnevogne
150 babyalarmer fungerer ikke godt sammen. Det har vi lært fra forrige BabyBrunch i marts. Denne gang får alle udleveret et nummer. Et nummer til barnevognen og samme nummer til mor at tage med inden for. En vagt holder godt øje med barnevognene og lokaliserer lynhurtigt i hvilken barnevogn, der er utilfredshed. Nummeret bliver råbt op i salen, og så kan mor/far til utilfreds baby gør baby glad igen.

Barnevogne i massevis

Talere ved BabyBrunch april 2010
I vil blive præsenteret for tre kortere indlæg, der hver især giver jer ideer og tanker, som I kan tage med hjem.

Nikolaj Leonhard-Hjorth, medindehaver af www.iiamo.com
Mette Weber, sundhedsplejerske www.metteweber.dk
Christina Bonde Hansen, indehaver og instruktør www.babysensory.dk

Nikolaj fra iiamo
Nikolaj har lovet at kickstarte denne BabyBrunch med en peptalk om “life after birth”. Jeg ved ikke mere end det – men kender Nikolaj og kan garantere, at det bliver underholdende. Kender du ikke iiamo go, som er en selvopvarmelig sutteflaske uden ledning? Læs mere om den her.

Nikolaj og Rasmus fra iiamo
Nikolaj og Rasmus er ophavsmændene bag iiamo – Nikolaj til venstre.

Mette Weber fra Mette Weber
Mette er uddannet Sundhedsplejerske for mange år siden. I dag er hun forandringsagent, verdensborger, international dansker, forfatter og fuldtidseventyrer! Glæd dig til et sjovt og rammende indlæg om, hvordan vi begraver den dårlige samvittighed.

Mette Weber
Mette Weber

Christina fra Baby Sensory
Baby Sensory indeholder hundredvis af sjove udviklingsaktiviteter, der er dejlige for forældre og babyer at deltage i gennem babys første afgørende leveår. Klasserne omfatter bl.a. fiberoptisk lys, bobler, klokker, musikalsk underholdning, baby tegnsprog, baby rytmik, dukketeater, fantastiske lysbolde og meget mere. Superspændende koncept!

Christina tager eksemplarer på “lav-selv-legetøj-til-baby” med. Så du får god inspiration med hjem!

Christina Bonde

Babylotteri
Og så afholder vi naturligvis det populære Babylotteri. Masser af gode præmier! Glæd dig!

Ellers noget jeg har glemt at informere om? Skriv dit spørgsmål i kommentarfeltet, så skal jeg gøre mit bedste for at besvare.

Vi ses snart! Det bliver hyggeligt. Jeg glæder mig meget.

Anette

4 kommentarer

  1. Kristina |

    Ihh.. Håber altså at i havde en hyggelig dag:-)

    Jeg nåede ikke at få billet.. Bliver der lavet flere af disse arrangementer?
    Er fra Fyn, så det kunne være super med et arrangement herovre. Men overvejer da at det kunne være rejsetiden værd, for bliver da helt misundelig når jeg hører om de gode arrangementer ;-)

  2. Det lyder ikke godt, at du ikke har modtaget billetterne Lisbeth. Jeg kontakter straks Tivoli, for det er gennem deres webshop at betaling samt udsendelse af billetter har fundet sted. Håber at komme igennem hos Tivoli på denne helligdag… Medbring print fra din webbank. Så er du helt sikker. :-)

  3. Lisbeth Nielsen |

    Jeg har tilmeldt mig babybrunch i tivoli 6. april 2010 og indbetalt beløbet. Jeg har dog ikke modtaget en kvittering for min indbetaling/tilmelding. Skal jeg blot have et print fra min webbank med ?
    Jeg håber på hurtigt svar

  4. Anette |

    Billetter til BabyBrunch købes!

    Kære alle

    Er du blevet forhindret i at deltage i BabyBrunch i Tivoli, eller er dit lille pus blevet syg, og vil du derfor sælge din(e) billet(ter) til den 6. april, er jeg MEGET interesseret i at købe den/dem.

    Vi er nemlig en mødregruppe der super gerne vil af sted – men jeg er den eneste i gruppen, der har fået billet.

    Så vil du sælge, så skynd dig at skrive til mig på anette@skoustrup.dk.

    Hilsen
    Anette

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Giv mig besked om nye kommentarer til dette indlæg via email.