Babadut har netop introduceret deres egen linie indenfor hagesmække, ovenikøbet økologiske hagesmække. Af denne grund bad jeg 5 læsere fra mit læserpanel om at afprøve disse.
Hagesmække med tragt.
Hagesmækkens design kombineret med det lidt kraftige materiale, der er formet som tragt gør den helt unik, da den opsamler mad og drikkelse fra barnet. En hagesmæk, hvor maden ikke ryger ud over siden, enten fordi hagesmækken er for blød eller for hård.
Hagesmækken er desuden super nem at folde sammen og tage med.
Alle hagesmække er syet i Danmark af danske syersker. Hver hagesmæk er unik – og mønsteret varierer. Der er derfor ikke nogen garanti for at mønsteret er den samme på alle modeller.
Mål: 20x30cm
100% økologisk coated bomuld (smudsafvisende og vandtæt)
Øko-tex certificeret kantbånd og tråd
kan vaskes på 40 grader
uden phtalater
Læs mere og se hele udvalget hos Babadut
Tak til Babadut for at give os hagesmækkene, og til mine læsere for at være med på en tester.
Louise siger;
Første indtrykket er rigtig godt. Jeg er helt vild med de fine pastelfarvede striber, selvom de måske er lidt feninime til sønnike. Den har fungeret ganske fint, og fanger maden som den skal. Vi har også vasket den 5-20 gange nu, og farverne er fortsat de samme.
Rigtig sød og anbefalelsesværdig.
Susanne tilføjer;
Den er ikke så bred som jeg havde håbet på, men den virker upåklageligt som en hagesmæk nu skal gøre og griber alt mad uden problemer. Den er rigtig fin, men lidt dyr synes jeg.
Heidi siger;
Mathias har været glad for hagesmækken som er lidt anderledes end den andre vi normalt bruger. Dog er den hurtig for ham at vende og han kan derfor hælde indholdet ud, og så mister den jo lidt formålet. Jeg kan dog rigtigt godt lide farvevalget og kvaliteten samt at det ersnore og ikke trykknapper, fleece eller andet.
Ida siger;
Hvor er det dejligt at finde en hagesmæk der er økologisk, hvor der er gået meget tanke bag at gøre den fri for alle dårlige giftstoffer, men hvor den også er lavet i Danmark. Jeg føler næsten at den er syet af en flok bedstemødre på den jydske hede – ih, hvor er det fint. Den er dog ret dyr når man sammenligner med markedet, selv for økologiske produkter. Min datter Lise synes den var sjov og ville også give hendes bamser hagesmækken på efterfølgende, og så får man vist ikke en større anbefaling
Thomas afslutter;
Nu har vi prøvet hagesmækken af. Trevor tog godt imod den omend han af og til har vendt vrangen ud og tømt maden tilbage på tøjet. Den er lille og praktisk til at have med, så vi bruger den en del. Den klarer sig også fint i vaskemaskinen, selvom den skal stryges kort på ydersiden bagefter. Vi går meget op i at bruge økologi herhjemme, og det er ofte svært at finde produkter hvor også snoren og kanterne også er økologiske. Der er altid noget der bliver glemt. Ikke her. Vi vil helt sikkert købe flere af disse.
Tak fordi vi måtte være med.
Læs mere og se hele udvalget hos Babadut





