Victoria og Sofia blev begge indlagt

Denne læserhistorie fik jeg tilsendt, da min datter Andrea var syg af urinvejsinfektion. Læseren her har to døtre, som begge har været indlagte med urinvejsinfektion. Yngste datter blev sandsynligvis smittet fra moren de sidste dage i graviditeten. God viden at have i baghovedet. Især til mødre med døtre.

Victoria blev indlagt
Victoria var 2 år, og hun blev syg i september sidste år. Hun havde haft dårlig mave og havde fået afføring op i tissekonen, og jeg tror at det er det, der har affødt urinvejsinfektionen. Kort tid efter fik hun feber, og efter et par dage med feber tog vi til lægen. Han sagde at det var influenza og det ville gå over af sig selv, så vi tog hjem igen.

Storesøster Victoria i sit fineste skrud

Dagen efter var feberen steget til næsten 40 grader, og næste morgen tog vi tog endnu en gang til lægen. Jeg havde observeret, at hun var rød nede ved skedeindgangen, og det sagde jeg til lægen. Han mente dog stadigvæk, at det var influenza. Det var sidst på ugen, fordi jeg kan huske, at jeg havde en dårlig fornemmelse vedr. min syge Victoria; noget sagde mig, at det ikke var virus og da weekenden nærmede sig blev jeg endnu mere ængstelig.

Vi tog fredag aften til vagtlægen fordi feberen nu var steget til over 40 grader og vagtlægen sagde at vores læge nok havde ret i at det var influenza. I løbet af weekenden blev det værre og vi tog til vagtlægen igen – med samme besked.

Min mand blev hjemme med Victoria mandag og ringede til mig på arbejdet i panik, da feberen næsten var 41 grader, og hun rystede vildt over det hele. Om det var feberkramper eller bare den meget høje feber, ved jeg ikke, men jeg slap hvad jeg havde i hænderne og strøg afsted fra arbejde. Og da vi troppede op hos lægen med vores datter, som var, jeg kan bedst beskrive det som, en slatten klud. Lægen sagde at han fortsat mente at det var influenza, men at han godt vidste, at vi ikke var tilfredse med det svar. Han ville derfor ringe ud til Hvidovre hospitals børneafdeling, og vi skulle bare tage derud.

Vi tog selvfølgelig direkte til hospitalet. Victoria blev undersøgt af en læge, fik tjekket ører, hals, lunger osv. Hun fik taget blodprøver og til sidst skulle hun aflevere en urinprøve som vi endelig fik taget efter 4 stive timer med at holde en kop klar mens hun lå i sengen - slap og mat.

Urinprøven viste at hun havde urinvejsinfektion. Vi var lettede, fordi nu vidste vi, hvad der var galt med hende og hun kunne få medicin og blive rask. Hun fik lagt drop og fik til at starte med 3 forskellige slags antibiotika, da man endnu ikke vidste hvilken bakterie, der var skyld i infektionen.

Både min mand og jeg var hos Victoria hele tiden, fordi jeg ikke ville gå fra hende og da jeg var sløj og gravid i 7. måned med bækkenløsning var det rart at have hjælp. Vi fik allernådigst lov til at overnatte begge to, og det var vi meget meget glade for. Victorias infektionstal var oppe på mange hundrede og vi forstod på lægerne at det var rigtig rigtig højt.

Efter et par dage var Victoria i bedring og hun begyndte at få 2 forskellige slags antibaktiotika i stedet for 3. Hun fik scannet sine nyrer to gange; både med ultralyd og renografi (kontrol af nyrernes funktion). Begge undersøgelser viste heldigvis, at der ikke var nogen skade. Da Victoria begyndte at få det bedre gik det meget hurtigt og efter 5-6 dage kørte hun rundt på de små legebiler som der er på børneafdelingen.

Endelig ture hjem
Efter en uges indlæggelse blev vi udskrevet til hjemmebesøg, hvilket betyder at vi skulle ud på hospitalet tre gange om dagen for, at hun skulle have sin medicin (hendes infektionstal var nu under 50 som var den magiske grænse). Det fortsatte ca. 10 dage (så vidt jeg husker). Grunden til at vi skulle ud på hospitalet var, at medicinen fortsat skulle gives intravenøst. Da denne behandling var færdig fortsatte vi på noget medicin fra apoteket hun skulle drikke.

Victoria har gået til kontrol siden hun var syg. Vi har været ude på hospitalet med urinprøver, og hun har været til 1/2 årligt kontrol og i morgen skal hun til årligt kontrol. Hun har heldigvis ikke været syg af denne sygdom siden.

Hospitalet havde sagt til os, at hvis hun inden for et år skulle blive syg af dette igen, skulle vi bare komme direkte derud. Vi behøvede ikke at gå til vores egen læge først. Det har været en stor tryghed for os at vide dette.

Alle forældre til små piger der bruger ble bør vide at urinvejsinfektion er en af de hyppigste infektioner pga. bleen og det korte urinrør.

Jeg kan kun anbefale andre forældre at kræve, at deres barn bliver undersøgt af en børnelæge, hvis deres mavefornemmelse siger, at der er noget alvorligt galt! – Tag ingen chancer, lyt til Jer selv og vær lidt mindre autoritetstro når det gælder Jeres børn.

Sofia bliver født – og indlagt
2 1/2 måned senere fødte jeg endnu en dejlig lille pige. Og som andengangsfødende fødte jeg ambulant på Glostrup hospital. Min mand og vores lille Sofia tog hjem 3 timer efter fødslen, om morgenen, om aftenen kom der en sygeplejerske eller jordemoder ud til os for at se om vi havde det godt. Alt var godt – troede vi. Vi syntes at hun var varm, men slog det hen med at vi havde tændt for varmen i hele huset så Sofia ikke skulle fryse.

Nyfødt Sofia med drop i hånden til penicillin

Ved 4-tiden om morgenen tog jeg hendes temperatur, idet hun var meget varm. Hun havde 39,6 i feber. Jeg ringede til fødegangen, og de sagde at vi skulle tage direkte på hospitalet med det samme. Jeg tog af sted og en børnelæge undersøgte hende, og hun fik taget blodprøver. Vi blev indlagt på neonetalafdelingen, da de håndterer de nyfødte. De startede med at give noget meget bredspektret antibiotika med det samme fordi de ikke kunne vente på blodprøveresultaterne.

Jeg græd og græd.

Jeg var gennemgribende ulykkelig og bange for at miste min lille pige. Om aftenen fik jeg at vide, at jeg ikke kunne blive på afdelingen, men måtte sove på barselsafsnittet og så komme op til Sofia næste morgen. Hulkende og stortudende fik jeg fremstammet, at jeg under ingen omstændigheder ville gå fra mit barn, og hvis jeg skulle sove på en stol så var det det jeg gjorde (og jeg havde et gevaldigt hold i ryggen).

Efter nogle timer kom en sygeplejerske ind med en feltseng, som jeg kunne sove på. Jeg var dybt taknemmelig, og det mindste tegn på venlighed satte gang i gråden igen. Jeg passede selv Sofia. Skrev ned hvor ofte hun spiste, gav supplement af modermælkserstatning, da hun ikke kunne vente på at mælken løb til. Tog hendes temperatur med et par timers mellemrum, vejede hende osv. Pumpede mælk ud for at få gag i mælkeproduktionen så hurtigt som muligt. Alt var der styr på.

Sofias drop i hånden skal pakkes godt ind under badning

Sygeplejerskerne kom dagligt og gav hende den intravenøse medicin (4 gange i døgnet), og lægen kom og undersøgte hende dagligt. Min mand havde de 14 dages barsel efter fødslen og afleverede Victoria i vuggestue, og tog så ud til os. Han hentede Victoria om eftermiddagen og sammen kom de igen ud til os. Det var hårdt, men glædeligt at vi alligevel kunne være sammen så meget som vi var. Jeg savnede dog Victoria utroligt meget!! Og græd når de var taget af sted om aftenen.

Efter 5-6 dage fik vi et værelse med en sofaseng (der var to sådanne værelser på hele afdelingen) og jeg var lykkelig. Sofia sov hos mig i sengen og jeg kunne indrette mig lidt bedre. Efter 8 dage blev vi udskrevet og måtte herefter køre frem og tilbage tre gange i døgnet for at Sofia kunne få sin medicin. Dette fortsatte så vidt jeg husker i yderligere 8 dage.

Lillesøster smittet af mor
Når så små børn bliver så syge, prøver lægerne ikke at finde ud af hvor man er syg henne. Man behandler bredt og analyserer blod for at finde bakterietypen og tilpasser medicineringen efter blodprøverne. Både jeg og lægerne tror dog, at Sofia er blevet smittet af mig. Jeg havde de sidste 5 uger inden fødslen urinvejsinfektion som ikke kunne slåes ned og det er sandsynligvis de bakterier der er blevet overført til Sofia (måske under fødslen).

Råd til gravide
Mit råd til gravide er at sige, hvis de har en infektion til jordemoderen og lægen. Jeg var nemlig ikke den eneste, der var indlagt med mit barn, og som sandsynligvis havde smittet hende med bakterier fra urinvejsinfektion.

Opholdet på hospitalerne og de 3 gange daglige ture til hospitalet var opslidende, men man overlever da man ved at det kun er for en periode. For de personer der ikke har en bil må situationen være fortvivlende, da den offentlige transport til Hvidovre hospital og Glostrup hospital tager lang tid fra Amager. Jeg bor nemlig ligesom dig Anette på Amager og mener, at der burde åbnes en satellitklinik på Amager til sådanne situationer, så man ikke skal køre så langt så mange gange om dagen for at få noget medicin der tager 2 minutter at give. Ofte ventede vi også flere timer på at få medicinen fordi personalet ikke havde tid til at give det. Familien er under pres når ens barn et sygt og det ville hjælpe og lette så utroligt meget hvis man kunne få medicinpleje lokalt.

Disse oplevelser giver ar eller traumer, og jeg græd lidt mens jeg skrev dette. Heldigvis er både Victoria og Sofia raske i dag og uden mén, og vores lille familie trives.

Glad Sofia i dag