Vidunderlige vuggeviser – vind CD

Åh, hvilken herlig lyd! Normalt lytter jeg ikke til børne-cd’er uden der er børn i nærheden. Men jeg tog mig automatisk i at have siden www.vuggeviser.dk kørende en time i træk. På www.vuggeviser.dk kan du få en lille smagsprøve på hvert nummer, der er på cd’en “Til drømmeland afsted”. Med undertitlen “Vuggeviser for børn og voksne”. Det var først, da jeg læste det med småt, at det gik op for mig, at målgruppen faktisk også var mig!

Forsiden af cd'en

Kunsteren bag “Til drømmeland afsted”, Jane Helverskov, giver på sin hjemmeside mulighed for at høre brudstykker af cd’en. Det burde alle kunstnere gøre. I mine øjne (og ører!) sælger det varen SÅ meget bedre. Jane Helverskov har en smuk stemme.

Der er noget helt særligt afstressende ved vuggeviser. Både for børn og voksne. Faktisk burde vi voksne også lige tage et kvarter med “creme for ørerne” og lukkede øjne, før vi går i seng. For med børn kan hverdagen hurtigt blive hektisk og støjende.

Vuggeviserne er en oplagt julegaveidé til børn og voksne! Kan købes på www.vuggeviser.dk

K O N K U R R E N C E – vind cd’en “Til drømmeland afsted”
Jane Helverskov har udloddet tre stk. “Til drømmeland afsted” til læserne af BabyBusiness.dk. Cd’erne er signeret af Jane Helverskov.

Konkurrencen er super enkel. Du skal blot sende en e-mail til mig med emnet “Vuggeviser”. Du skal anvende formularen HER. I beskedfeltet skriver du dit navn og leveringsadresse. Så leger jeg julemand og udtrækker tre heldige vindere. Send din mail senest d. 19. december, så vi kan skippe cd’erne af sted inden jul. Så garanterer jeg for jul med engelyd til de heldige vindere.

Og vinderne blev…
Stort tillykke til Dorte, Marija og Lars, der alle har vundet cd’en “Til drømmeland afsted”. Jeg håber, at I får god glæde og gavn af de sprøde viser.

Vinderne har fået direkte besked.

Om Jane Helverskov
Alle I “hårde internet-mødre”, som læser BabyBusiness.dk vil synes det er morsomt, at “Til drømmeland afsted” er blevet til via internettet og mail frem og tilbage mellem Jane Helverskov og tre komponister.

Jane Helverskov har samarbejdet med 3 komponister (Christian Fabricius, Atte André Jensen og Niels Sørensen) om numrene, og det er stort set lykkedes at skrive sangene uden at parterne overhovedet har mødtes i processen. Ved hjælp af internettet og mails med filer frem og tilbage blev sangene til i efterår og foråret 2006/07.

Ud over de 10 nye originale vuggeviser, har Jane Helverskov også valgt at lave en nyfortolkning af Elefantens vuggevise, samt den svenske vuggevise ”Handens 5 fingre”, som tidligere er indspillet af blandt andre Lisa Nilsson. Sangen har Jane Helverskov oversat til dansk, og det danske sprog klæder den smukke sang utroligt godt.

Jane Helverskov siger:
”Når man går hjemme på barsel med en lille baby er man lidt begrænset af hvor meget man kan komme uden for en dør, så musik samarbejdet over nettet er helt perfekt for en nybagt mor, og er grunden til at det overhovedet har kunnet lade sig gøre”.

Kilde: www.vuggeviser.dk

Så det er bare med at komme igang og sende mig en mail med emnet “vuggeviser”. Brug formularen her!

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Giv mig besked om nye kommentarer til dette indlæg via email.