Vinterstøvler børn 2008


Det er ikke fodkoldt endnu, men det er den tid, som vi går i møde. Jeg har her samlet nogle gode råd, som er værd at have i baghovedet, når du køber vinterstøvler (måske de allerførste?) til dit barn. Indlægget her bliver opdateret løbende – efterhånden som jeg finder flere gode og varme vinterstøvler til børn.

Vinterstøvler fra ecco

Tjekliste når du køber børnefodtøj
Sko skal have samme form som foden, dvs. asymmetrisk og fodformet.

Barnet skal kunne “spille” med tæerne inden i skoen. Sko skal ikke gås til. De skal passe umiddelbart.

Vær opmærksom på, om tæerne støder på, når foden bøjes, for så er skoen for kort. Skoen skal mindst være 1-1,5 cm længere end barnets fod, da foden vokser i ryk.

Skosålen skal være blød og bøjelig dér, hvor barnet bøjer over i forfoden, for at fodens og underbenets muskler kan fungere rigtigt.

Skomaterialet skal være så let, blødt og bøjeligt som muligt, så det ikke hæmmer føddernes frie bevægelse og barnets gang.

Hælen skal være så lav som mulig for at opnå den normale vægtfordeling på foden og den mest naturlige gang.

Kilde: Ecco – se forældrevejledning til skoindkøb til de mindste her.

Små tykke babyfødder...

Undgå at købe for store støvler
Børnefodtøj er som oftest ret dyrt. Men undgå fristelsen at købe for stort i den tro, at “fødderne vokser så hurtigt”. Det er umuligt at forudsige, hvor hurtigt fødderne vokser, og når dit barn er ret ny-gående, så er det en kæmpe udfordring at stavre af sted i alt for stort fodtøj. Men selvfølgelig skal der være plads til at gro! Gå efter de anbefalede 1-1½ cm længere end barnets fod.

En børnefods normale tilvækst om året
Hallgrensko kommer med flg. mål på, hvor meget et mindre barns fod vokser.

1-2 års alderen er omkring 20 mm.
2-3 års alderen er omkring 15 mm.

Kilde: Ecco

Hvad skal en vinterstøvle kunne?
Skal kunne tåle slitage, vådt vejr og isolere foden mod kulde. Støvler uden snøre eller lynlås er lette at tage af og på, men da foden har en større omkreds end anklen, er støvlen lidt for stor over vristen. Derfor kommer foden let til at “slubre”. Desuden slider det ekstra på støvlernes foer og på strømperne. Støvler med lynlås sidder bedre, men støvler med snøre – eller burrelukning sidder bedst fast om foden.

Man overvurderer ofte værdien af tykt, uldent foer, men tykke strømper er i reglen lige så varme, og så er de lettere at få tørre.

Til regnvejr er gummistøvler glimrende og uundværlige da de er 100% vandtætte. Det er dog ikke sundt at gå for længe i dem, da fodsveden har svært ved at fordampe, med klamme fødder til følge. Det kan dog afhjælpes noget af gode indlægssåler og absorberende sokker i uld eller bomuld.

Termostøvler er upåvirkelig for kulde, og forbliver bløde i frost vejr, men har de samme ulemper som gummistøvler.

Bred eller smal fod?
Growingfeet.dk fortæller, at generelt er de danske mærker lidt bredere end de franske og italienske, men det er vigtigt, at vurdere den enkelte sko.

Nok tips – lad os så se på nogle vinterstøvler!

See Kai Run vinterstøvler
Jeg er blevet ret så vild med fodtøj fra See Kai Run. Synes de laver nogle flotte og søde modeller (især pigesandaler, men lad os tage det en anden gang). NU drejer det sig om støvler.

De her flotte brændt-orange støvler har en fin bølgekant på skaftet. Den bølgekant gør, at støvlen er til piger. Fås i sorte til drenge – uden bølgkant.

Støvlen lukkes med lynlås i den ene side. See Kai Run har lavet støvlerne af den blødeste gede-skind, og bunden er lavet af det nye TPR (thermo plastic rubber) som på en gang er fleksibel, blød og kuldeisolerende. Støvlerne er fodformede med plads til fødderne. Hos Filabel.dk står der, at du kan få disse støvler både med og uden foerr. Jeg påsætter prisen for støvler med foer. Den lyder: 399 kr. Fås i str. 19-25.

Støvler fra See Kai RunStøvle med foer fra See Kai Run

See Kai Run kan købes hos www.filabel.dk og www.10toes.dk

Naturino vinterstøvler
Sød vinterstøvle til den lille pige i sølv og grå pyntet med flotte similisten. Inden i er der uldent foer og den vandtætte Rainstep membran sørger for at holde foden tør samtidig med at huden kan ånde. Lukkes med 2 justerbare velcroremme, så den kan spændes ordentligt fast på foden.

Naturino i sølv

Fra str. 20-26. Pris: 549 kr. hos Growingfeet.dk

Jeg er både til lilla og lak – derfor er disse støvler fra Naturino umiddelbart mine favoritter. Det lilla er ruskind. Støvlerne har en rigtig god pasform, og det er en populær vinterstøvle, som går igen hver sæson. Lukkes med to velcrolukninger.

Støvler fra Naturino

Modellen fås også i marine eller rød.

Støvlerne er med Naturino’s egen RainStep membran som gør støvlerne helt vandtætte. Støvlerne har lunt uldent foer.

Pris: 649 kr. hos Houseofkids.dk.

Hos Karloogkarla er der også et pænt udvalg af vinterstøvler fra Naturino.

Se flere sko/støvler fra italienske Naturino på producentens hjemmeside.

Vinterstøvler fra Kennedy
Kennedy har i mange år lavet fodtøj til de allermindste. Støvlen her er:
100% vandtæt og åndbar. Super Fleksibel, let og slidstærk. Sålen er så fleksibel, at den kan foldes helt sammen uden besvær. Blødt og varmt foer. Velcro lukning, der gør støvlen let at få af og på, og samtidig gør at den sidder perfekt. Udstyret med Tex membran.

Vinterstøvle fra KennedyVinterstøvle fra Kennedy

Fås pink eller sort. Fra str. 20-26. Pris: 259 kr. Set hos www.10toes.dk

Støvler fra Bisgaard
Lækre vinterstøvler med et varmt foer og praktisk velcro-lukning.
Støvlerne er med Tex membran, hvilket betyder at de er 100% vandtætte og at fødderne kan ånde.
Sålerne er gode og kraftige og med riller, så foden står godt fast.

Vinterstøvler fra Bisgaard

Set hos FunkyLittleMonkey til 699 kr.

Hos Søster Æblekind kan du også få et fint udvalg i fodtøj fra Bisgaard.

Lilla støvler fra Bisgaard

Flere Bisgaard forhandlere: www.houseofkids.dk, www.prinsessebutikken.dk og www.sundbaby.dk

Besøg Bisgaards hjemmeside.

Vinterstøvler fra Bundgaard
Bundgaard får topkarakter i den test af vinterstøvler, som Politiken gennemførte sidste år. Se nederst i dette indlæg.

Støvler fra Bundgaard

Robust vinterstøvle i lyserødt læder og dobbelt velcrolukning. Flotte detaljer som kombinationene af brun nylon og glat lyserødt læder.

Pris: 699 kr. Set hos www.2fisk.dk

Bundgaard Sport Texstøvle
Bundgaard tex vandtæt støvle i sort eller lyserød, støvlen er praktisk med velcro lukning har reflekser og indvendigt er der dejligt varmt foer.

Bundgaard Sport Texstøvle sort/grå  Bundgaard Sport Texstøvle pink/hvid

Fås i str. 22-27. Pris: 599 kr. hos Babyshoe.dk

Vinterstøvler fra Primigi
Super lækker vinterstøvler i blå og beige/guld skind fra Primigi. Støvlerne har velcrolukning og er nemme at få af og på.

Indvendigt har støvlerne blødt og varmt foer og Goretex membran. Goretex membranen sikrer 100% vandtæthed.

Fås i str. 20-26. Pris: 549 kr.

Vinterstøvle fra PrimigiVinterstøvler fra PrimigiSej drengestøvle fra Primigi

De to øverste vinterstøvler her fra Primigi er set hos Abekatogco.dk. Det nederste seje par til drenge er set hos Growingfeet.dk. Pris 499 kr.

Også Houseofkids.dk forhandler Primigi.

Besøg Primigis hjemmeside.

Vinterstøvler med Gore-tex fra Superfit
Superfit laver børnestøvler med en tilpas smal pasform ved at lave dem på rigtige børnelæster. Der er god støtte omkring anklen og slidstærkt materiale i tåen.
Lukkes ved hjælp af helt almindelige snørebånd. Ekstrem behagelige børnesko med skind indvendig, der lever op til alle krav til en begyndersko/støvle.

Str. 19-23. Pris: 650 kr. hos www.netskobutik.dk

Fin begynderstøvle med Gore-tex fra SuperfitVinterstøvler til de mindste med Gore-tex i mærket Superfit

Vinterstøvler fra Arauto RAP
Virkelig smart støvle med uldfoer til de mindste. Lukkes ved hjælp af velvro.
Arauto Rap har været solgt på det skandinaviske marked gennem 50 år. Støvlerne er af kromfri garvet skind – dvs. allergikervenligt fodtøj. Nikkelfri spænder og tilbehør.

Fin og skinnende vinterstøvle fra RAP

Fra str. 20. Pris: 600 kr. Set hos Netskobutik.dk

Arauto RAP fås også hos www.babysteps.dk og Buksetrolden.dk

Vinterstøvler fra CelaVi
Celavi Tech Boots hedder disse støvler, der består af 100% naturgummi og 100% nylon. Lækkert foer i 100% polyester. Støvlen er med lynlås, velkrobånd og refleks.
Let og blød. Kan vaskes ved 40 grader.

Vinterstøvle fra Celavi

Støvlen fås med pink eller mørkeblå. Pris: 299 kr. hos Kidstown.dk

Støvlerne kan også fås i andre farver hos CeLaVi’s netbutik. Pris: 199 kr. Tænker det er sidste års modeller. Se her.

Vinterstøvler fra MOKI
De her støvler ligner et par, som jeg havde engang! De er fra MOKI, og er i gul/brun nubuck. Sej støvle til de mindste. Er lavet med uldfoer og texmembran – så ingen kolde og våde fødder.

Støvlen har fleksibel gummisål og er helt dejlig blød.

Vinterstøvle fra MOKI

Jeg synes bestemt, at støvlen kan bruges til både piger og drenge.

Fås fra str. 19. Pris: 499 kr. hos Babysteps.dk

Vinterstøvler fra Viking
Vinterstøvlerne fra Viking er med GORE-TEX®. Jeg synes, at de ser bløde og behagelige ud.

Vinterstøvle til børn fra VikingVinterstøvle til børn fra Viking

Pris: 499 kr.

Se udvalget af vinterstøvler til børn fra Viking hos e-sko.dk

Besøg Vikings hjemmeside www.vikingfootwear.com

Kamik Tickle vinterstøvle
Kamik er vinterfodtøj af høj kvalitet og komfort. Støvlen har en slidstærk gummibund og en udtagelig svedtransporterende indersok.
Der er en justerbar velcrorem over vristen, der sikrer at støvlen sidder fast på foden.

Kamik støvler er geniale til at klare sne og slud samtidig med at dit barns fødder holdes tørre og varme.

Små i størrelserne. Fås i str. 22-25. Hos www.growingfeet.dk. Pris: 450 kr.

Vinterstøvler til de mindste fra Kamik

Canadiske STONZ har en kollektion af flotte og farverige babystøvler. Se dem her.

Kig også forbi hos www.netsko.dk – her er også mange fine vinterstøvler til børn.

Politiken testede sidste år vinterstøvler til børn
Politiken har testet vinterstøvler til børn af mærkerne:
Ecco, Sierra, Dille, Sorel, Naturino, Bundgaard, Rap, Angulus, Friends og Kamik.

Som med flyverdragter vandt COOP, med mærket Friends, også støvlekategorien. Men støvler fra Bundgaard får højst karakter.

Se testen her. Læs mere om vinterstøvler.

6 kommentarer

  1. Signe |

    Hva med Angulus mærket…? Super indlæg;)

  2. Hej Christina – tror alene det skyldes, at jeg ikke lige (dengang – det er et ældre indlæg) kunne finde en netbutik at linke til. Det vil jeg jo gerne; så alle kan komme i nærheden af det, som jeg omtaler. Uanset om de bor i Øst eller Vest.

    Har absolut kun godt at sige om ecco støvler (i hvert fald de par, som mine børn har haft). :-)

  3. Christina |

    Hej

    Undrer mig lige over hvorfor du ikke har kommenteret ecco ?? Der er et billede af en støvle øverst men der står ikke noget om den???

    MVH
    Christina

  4. Hej Louise

    Tak for din kommentar! Godt du kan bruge bloggen her! :-)

    Vikings termostøvler fås bl.a. også hos Sundbaby.dk

    http://www.sundbaby.dk/shop/termostoevler-628c1.html

    Mange hilsner

    Anette

  5. Louise |

    Super fedt med sådan en side her, let og overskulig og det er da helt kanon i den her jungel af sko. Du mangler bare lige Vikings termostøvler, men takket være din annonce på see kai run sko så fandt jeg dem alligevel hos 10toes.dk
    Tusind tak for hjælpen…..
    Hilsen Louise

  6. Lærke |

    En virkelig flot og informativ artikel, Anette – godt gået!!!!

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Giv mig besked om nye kommentarer til dette indlæg via email.