Jeg synes, at det er tid til lidt sommersjov – som du samtidig kan blive klogere af. Hele to ting! Sådan er BabyBusiness.dk!
I husker måske tv-programmet “Vis mig dit køleskab”, og jeg skal sige dig, hvem du er… Jeg husker det ikke selv, men titlen fænger.

Kunne kun lige finde dette engelsksproget billede af indhold i en pusletaske. Så send dit billede til mig straks! Du behøver selvfølgelig ikke at sætte tekst på billedet!
Kun indersiden af tasken
Her søger jeg IKKE at fortælle dig, eller nogen anden, hvem du er. Næ, jeg vil bare gerne, at vi alle hver især videndeler om, hvad vi tager med i pusletasken, når vi er af sted med baby.
Som i “Vi mig dit køleskab” er det ikke (taskens) model, farve, mærke etc., der er vigtig. Nej, det er udelukkende indholdet heri!
Send mig et foto
Tag lige og tøm din pusletaske på spisebordet – eller ud på gulvet. Tag et billede af indholdet – gerne spredt pænt ud, så vi kan se det! Du er selvfølgelig også velkommen til at fotografere selve pusletasken med i billedet, men det er indholdet, der er vigtigst.
Send billedet til anette@babybusiness.dk, så lægger jeg det ud her på bloggen. Dit taskeindhold kan optræde med dit eget fornavn eller anonymt. Det er underordnet – du skriver bare, hvad du ønsker til mig.
Ammeindlæg eller gulerødder
Husk lige at skrive, hvor gammel dit barn er, når du viser os indholdet af pusletasken. Der er en verden til forskel om baby er 1 måned, hvor ammeindlæg, stofbleer til gylp mm. kan fylde godt op i tasken. Eller om barnet er 1½ år, hvor skeer, madbøtter og et par gode tygge-gulerødder måske fylder i tasken?
Pusletaske vs. dametaske
Min pusletaske har også altid fungeret som dametaske, da jeg ikke gider at slæbe to tasker med mig. Det betyder så, at mobil, kalender, lipgloss, pung, nøgler og andre ikke-baby-ting fylder en del i tasken. Måske også i din?

Indhold i dametaske. Billedet er snuppet fra nettet.
Kom ud af pusletasken NU
Jeg glæder mig vildt til at modtage dit billede af indholdet i din pusletaske. Send det straks til anette@babybusiness.dk!
Billeder fra BabyBusiness læsere
Sådan! Katrine var den første, der sendte mig et billede. Så nu er der intet, der kan holde dig tilbage. Sæt i gang og send dit billede!
Katrines pusletaske – til baby på 3 måneder
Det ser ud til, at der er en ekstra ble, vådservietter, et sæt tøj til baby, legetøj – går også ud fra, det blå plastic armbånd udgør legetøj
, en rulle plasticposer til beskidte bleer, tegnebog, mobil, en læbe-ting (tror jeg), en stofble/et viskestykke mm.
Tak Katrine, fordi vi måtte kigge i din pusletaske!
Rikkes pusletaske – til barn på 14 måneder
Rikke skriver, at hun udover indholdet på billedet næsten altid har sit kamera med i pusletasken – men det var af gode grunde ikke muligt at få med på billedet…
Tak Rikke, dejligt at få et indblik i, hvad der er godt at tage med til et større barn.
Signes pusletaske – til barn på 4 måneder
Signe har været så venlig også at liste indholdet i hendes pusletaske, når hun drager ud med baby på 4 måneder.
Stofble, bleer, vådservietter, plastikposer, skifteunderlag, solcreme, solhat, skiftetøj, bæresele, babyalarm, sutteflaske, brik med modermælkserstatning, saks, sut, bidering , yndlingsblomst, pung, nøgler, mobiltelefon og solbriller.
Tak Signe, super lige at blive mindet om, at der selvfølgelig er sæsonforskelle på indholdet. Primært mht. solcreme, solhat – og morens (eller babys?!) solbriller.
Emanuel viser frem
Emanuels mor forsøger virkelig at lægge indholdet i pusletasken pænt på gulvet, for at fotografere til BabyBusiness. Men Emanuel på 1 år har helt andre planer med alle tingene, der da ikke bare skal ligge pænt og nydeligt på gulvet!
Emanuels mor skriver om indholdet i pusletasken:
Vådservietter – også meget velegnet som underholdning, “Se Moaaar – der er mange flere i pakken”
Hagesmækkkkker absolut must, når man KUN vil spise selv
Skiftetøj
Suttesnor – mor har lært af erfaring (tips til en sjov leg for 1-årige!), at det er vældig sjauuuv at kaste sutten ud over kanten på klapvognen og mor er rigtig sød til hele tiden at samle den op – super sjov leg indtil mor indførte suttesnore, men giv mig et par dage, så skal jeg nok få lært at få den åbnet!
Sommerhat
Bleer
Der er bestemt tyndet ud i sagerne – for et par måneder siden, havde det taget flere dage at få listet alt indholdet op.
Hilsen fra Emanuel & hans mor
Her fra BabyBusiness skal lyde et stort tak til Emanuel og hans mor (godt kæmpet mor!), for fremvisning af pusletaskeindhold. Åh ja, pakker med vådservietter er et hit blandt børn. Fantastisk, som man bare kan fortsætte med at hive servietter ud – og få dem til at fylde meget mere!
Hvor er det hyggeligt at se Emanuels små solbrune hænder. Han ligner bare en superkæk dreng, der elsker at være ude i en sandkasse!
Dejligt med læserbilleder af “et rigtig barn”. Det tror jeg, at vi skal til at gøre noget mere i her på BabyBusiness! Der for få babyer her på bloggen.
Naomi pakker pusletasken
Namoi har været sød at sende dette billede af pusletaskes indhold til 4 måneder gammel baby.
Maries pusletaske
Marie skriver ikke lige, hvor gammelt hendes datter er. Døm selv ud fra tøjstørrelsen.
Marie skriver:
“Min pusletaske er proppet til randen. Alligevel er der altid lige plads til en ble mere, en rangle eller en sutteflaske med koldt vand til varme dage.
På billedet ser man tasken med tilhørende pusleunderlag, engangsskifteunderlag, to rangler, baby alarm (kun den ene af parret, for den anden lå ude i barnevognen hos en sovende Johanne), batterier til babyalarm, to slags plastikposer (en lille til stofbleer, en større til tøj osv), sommerhat, bukser, sokker og body, sutteflaske, skumvaskeklude, bomuldsvaskeklude og vådservietter, stofbomuldsble og blebukser, rispapir til bleen og engangsbleer for en sikkerheds skyld. Og så alkogel til når der er langt til en håndvask. Ikke mærkeligt at den er halvtung engang imellem.”
Line pakker til Luca
Line har sendt dette charmerende billede af sønnen Luca sammen med et billede af, hvad de tager med i pusletasken, når de skal ud ad døren.
Line skriver:
Jeg har følgende ting med når Luca og jeg skal ud af døren:
Pusleunderlag + stofbleer
Bleer, vådservietter samt platicposer til brugte bleer
Stofble til amning
Ekstra body
Solhat
Hue
Sutteflaske med kogt vand
Ekstra sut
Box til sut når den ikke bruges
Babyalarm med temperaturmåler
Legetøj
Buskort
Pung & Solbriller
Tak for fine billeder Line!









Tak Hanne! Spændende. Flere bud? Jeg får i hvert fald rigtig sjove billeder på nethinden… Først vil jeg smøre mine læber ind i “tuben”, så vil jeg Jeanne desinficere sine hænder med “tuben” – og nu Hanne, der mener, at “tuben” er til bagdelen!
Tak for et godt grin!
@Anette og Jeanne: Tingen i Katrines pusletaske ligner en lille tube Panthenol creme. God mod rød numse. Den ligger nemlig også i min pusletaske og er en prøve fra den gratis pakke fra Matas Babyklub.
Da jeg stadig er grøn ud i pusletaske-pakning (min dreng er 6 uger) har jeg tendens til at overpakke. Det er skægt at se hvad andre har med.
I øvrigt var det en god ide med kamera.
Jeg har en datter på 11 mdr. og min pusletaske ligner meget dem på billederne, udover at jeg også altid har en kop og en flaske vand med, så jeg kan give hende noget at drikke (ved godt de selvfølgelig skal have en vis alder, før det er aktuelt). Derudover ligger der også altid en lille zinksalve i min pusletaske.
Men super idé, for ja første gang man skal pakke en pusletaske, tænker man godt nok meget over, hvad der nu er smart at tage med!
Mvh Maria.
Hej Anette.
Det er en super fin ide – om ik andet kan man få fif til hvad man ikke viste man manglede.
Åh ja, det kan da være, at det er! Ja, det har så ikke meget med en læbepomade at gøre.
Men godt at have bakteriefri læber, når man vil kysse! 
Den der “læbe-ting” fra Katrines pusletaske… kunne det være en desinficerende gel? Det ligner umiddelbart sådan en prøve jeg fik med en gratis babypakke. God ting at have med!
Sjov idé med “Vis mig din pusletaske”.
Vi er også ovre den tid, hvor pusletasken udgjorde den største del af oppakningen. Nu ryger der lige et par bleer, en pk. vådservietter og et pusleunderlag i en pose, når vi skal på tur.
Ja, det er jo det!
Men jeg får så mange mail fra kommende mødre, som spørger mig, hvad man egentlig tager med sig i en pusletaske. Det vil jeg jo gerne hjælpe med at besvare! Men jeg vil hellere have, at I læsere hjælper på en sjov måde – end at jeg udråber mig selv til at være en slags “indhold-i-pusletaske-ekspert”! Jeg kan snildt give mit bud, men nej, det er altså sjovere med jeres. Vi er alle forskellige, og derfor vil det være fedt, at forskellige mødre sender billeder og/eller tekst til mig.
SÅ KOM NU alle – det tager ingen tid at tage et billede og maile det til mig (anette@babybusiness.dk) imens baby “lurer den” i barnevognen!
Hjælp med at gøre kommende mødre klogere!
Sjov idé – men jeg kan desværre ikke bidrage. Min datter er 22 mdr – og pusletasken er for længst sat på lager…. Kun på længerevarende ophold pakkes den med bleer, vaskeklude, poser og den slags