Vuggestuelivet skal starte

Gæsteblogger Charlotte Balles datter Mikkeline står over for vuggestuestart. Og at aflevere sit barn i en vuggestue er ikke at sammenligne med at efterlade sit barn alene på savannen!

Døren ind til gul stue

Mor og Mikkeline er klar
Første dag i oktober, en ny periode starter i Mikkelines og mit liv efter 10½ måned hjemme, sammen hver dag. Vuggestuelivet. Jeg er superspændt på, hvordan Mikkeline reagerer på andre voksne, andre børn og vi forældre, der tillader sig at forlade hende nogle timer hver dag. Men jeg er klar, tror og håber også, at Mikkeline er det.

I hvert tilfælde virker det som om, at 7-10 måneders alderens angst for adskillelse er stærkt aftagende. Kravleturene går længere og længere væk fra mor. Familie og venner er velkommen til at tage hende op og hun er meget nysgerrig. Senest i går da hendes fætter CP på to år var på visit, kravlede hun rundt efter ham – eller efter det stykke legetøj, som han lige havde taget fra hende.

Glad Mikkeline
Glad Mikkeline starter i vuggestue i dag!

Der er mange kommentarer til, at vuggestuelivet starter. Især fra bekymrede bedsteforældre, der siger ”ueh, bliver det ikke svært for dig at aflevere hende og hun bliver sikkert ked af det”. Jo for pokker da, det bliver da svært, men jeg har tænkt meget over, hvordan jeg selv viser Mikkeline, at det her skal hun bare tage helt roligt. Og at jeg kommer igen og henter hende, og indtil da må hun (og jeg) tro på, at de flinke pædagoger vil hende det bedste. Hun bliver ikke forladt eller efterladt.

Tro på det og udstrål tryghed ved situationen
Den seneste tid er jeg begyndt kækt at sige hej-hej og vinke, når jeg kommer og går i håb om, at hun kan afkode det som ”på gensyn”. Dernæst har jeg besluttet, at min indstilling ikke skal være fyldt med uro og bekymring. Jeg vil ønske, at min indstilling også i morgen og de kommende uger bliver mere et kærligt puf ud i livet og til nye oplevelser for Mikkeline. Jeg har syv uger til at køre hende ind i vuggestuen inden min orlov slutter, så det skal nok gå godt det hele. Jeg vælger at tro på, at det går godt.

Mikkeline er ked af det
Mikkeline er ked af det – første dag i vuggenstuen kan gå begge veje! Men heldigvis er der ikke langt fra tårer til smil!

Det gør jeg også i forhold til mit eget arbejdsliv. Selv om det ikke er en selvfølge midt i finanskrise, som har krævet mange fyresedler. En anden mor i mødregruppen har fået at vide, at hendes job er nedlagt i løbet af de sidste mange måneders krise. Fuck altså, en melding at få midt i en barselsorlov.

Mit job er ikke blevet nedlagt, tværtimod er det opnormeret fra en til tre medarbejdere. Virksomheden i så hastig vækst, at der er ansat 25 nye kolleger bare i det år, jeg har været på orlov. Så jeg er den nye elev i klassen, når jeg starter. På godt og besværligt. Samtidig har jeg har fået ny chef, som jeg endnu ikke har mødt og jeg ved ikke præcist, hvilke områder af mit gamle job, jeg skal dele med de nye kolleger.

Derfor er det pt. med blandende følelser, at jeg ser frem til min tilbagevenden til arbejdslivet. Men jeg vælger at tro på, at det går godt og jeg VIL ikke bruge de sidste to måneder i min barselsorlov til at spekulere på noget, som jeg ikke har magt over. Jeg må hengive mig til uvidenheden… lidt endnu.

Min huskeliste til vuggestuelivet starter
Mikkelines navn i alt overtøj
Bestille sutter med navn
Købe/låne flyverdragt og regntøj
Ekstra tøj, body, buks, trøje i tasken
Vandkrus/sutteflaske
Mobilnumre til personalet, så de ALTID kan ringe til mor og far

Se også BabyBusiness indlægget Medbring til vuggestuestart

Læs også god artikel fra Sundhedsplejersken.dk om emnet “at komme væk fra hjemmet i dagpleje/institution“.

Skriv en kommentar til indlægget
Hvilke overvejelser gør du omkring vuggestuestart?
Glæder du dit til vuggestuestart eller så du hellere barslen fortsætte?
Har du nogle gode fif til vuggestuestart?
Hvad skal man som forældre være opmærksom på ved valg af vuggestue?

Ordet er dit!

Så er Mikkeline startet
Læs mor Charlottes oplevelse af uge 1 i vuggestuen…

3 kommentarer

  1. Karen |

    Vi har vuggestuestart om et par uger og puha, hvor jeg dog ikke glæder mig!
    Jeg er helt overbevist om, at min lille søn har godt af at komme ud og opleve noget og få nogle flere udfordringer, end jeg giver ham hjemme i stuen. Og han er faktisk også rigtig god til andre mennesker, så det største problem ligger vist hos moderen!
    Jeg har det rigtig svært med at skulle overlade ham til “fremmede”, selv om jeg ved, at de er fuldt ud kompetente til opgaven. Men vi ved jo alle, at “mor er den bedste i verden”…
    Og som beskrevet i indlægget ovenfor, så gælder det jo bare om at være stærk og udstråle, at det er super fedt at være i vuggestue. Og at det er helt okay, at det er pædagogerne, der tager over. Og jeg vil virkelig gøre mit bedste for at overbevise min søn om dette, selvom jeg indvendig vil græde over, at det nu er nogle pædagoger, der skal opleve min søn i hans bedste tid. Måske bliver det dem, der vil se hans første skridt, høre hans første ord og selvfølgelig trøste ham, når han er ked af det. Og alt det vil jeg SÅ nødigt gå glip af, men sådan er det jo at være “moderne” familie med 2 arbejdende forældre.
    Så for fremtiden må weekenderne være hellige, og vi må nyde hinanden så godt vi kan. Og det skal nok blive godt, når bare lige jeg også får overbevist mig selv…

  2. Sikke et dejligt indlæg, selvom der stadigt er et par måneder til, vuggestuestarten er relevant for vores vedkommende (hvis vi da overhovedet kan få en plads – længe leve Østerbro og deres såkaldte pladsgarantier).

    Jeg kan godt mærke, at jeg ikke har gjort mig ret mange konkrete tanker om det hele endnu (jeg prøver sikkert bare at skubbe det væk). Dette indlæg har helt sikkert sat gang i tankerne hos mig, hvilket uden tvivl er sundt for både mig og min lille søn, så det hele ikke kommer som en kæmpe overraskelse en gang til januar.

  3. Mit bedste råd er GÅ ALDRIG TILBAGE, når først du har taget afsked og sagt farvel til dit barn. Uanset hvor meget dit barn græder og spræller, må du ikke vende om ude på parkeringspladsen, for at gå tilbage og trøste dit barn.

    Lysten til at løbe tilbage og give sit barn en kæmpekrammer og masser af kys er kæmpestor! Men vær stærk! Kontroller dit moderhjerte – til alles bedste.

    Barnet bliver skrupforvirret over, at du pludselig kommer tilbage. Havde du ikke lige sagt farvel? Skal vi så hjem nu?! “Hmmm… dvs. at jeg kan skrige mig til, at mor kommer tilbage!”

    Men I skal jo ikke hjem! Du skal jo videre på arbejde, så lad være med at trække pinen ved en “dobbelt afsked”! Barnet har jo god grund til at blive endnu mere forvirret over, at du kommer tilbage – og så skal gå igen. Åh rædsel!

    Det passer også, når pædagogerne siger, at han/hun blev glad 5-10 min. efter, at du var ude ad døren. Er min erfaring. Du kan jo også ALTID ringe til vuggestuen, når du kommer frem på jobbet for at høre, om der er god stemning hos dit barn. Det er der typisk! Og det er rart at få bekræftet, så behøver man ikke have mere ondt i maven over skrigende afsked. Ens tanker kan dermed koncentrere sig om arbejdet.

    Inderst inde ønsker vi naturligvis alle glæde og harmoni. Jeg er helt med på, at den glade afsked med smil og muntert vinken er at foretrække. Så vi kan komme glad videre ud i “voksenlivet”. Men sådan er alle morgner desværre ikke…

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Giv mig besked om nye kommentarer til dette indlæg via email.