Kommentarer til: Vuggestuelivet skal starte

Af: Karen

Karen — Wed, 07 Oct 2009 13:09:32 +0000

Vi har vuggestuestart om et par uger og puha, hvor jeg dog ikke glæder mig!
Jeg er helt overbevist om, at min lille søn har godt af at komme ud og opleve noget og få nogle flere udfordringer, end jeg giver ham hjemme i stuen. Og han er faktisk også rigtig god til andre mennesker, så det største problem ligger vist hos moderen!
Jeg har det rigtig svært med at skulle overlade ham til “fremmede”, selv om jeg ved, at de er fuldt ud kompetente til opgaven. Men vi ved jo alle, at “mor er den bedste i verden”…
Og som beskrevet i indlægget ovenfor, så gælder det jo bare om at være stærk og udstråle, at det er super fedt at være i vuggestue. Og at det er helt okay, at det er pædagogerne, der tager over. Og jeg vil virkelig gøre mit bedste for at overbevise min søn om dette, selvom jeg indvendig vil græde over, at det nu er nogle pædagoger, der skal opleve min søn i hans bedste tid. Måske bliver det dem, der vil se hans første skridt, høre hans første ord og selvfølgelig trøste ham, når han er ked af det. Og alt det vil jeg SÅ nødigt gå glip af, men sådan er det jo at være “moderne” familie med 2 arbejdende forældre.
Så for fremtiden må weekenderne være hellige, og vi må nyde hinanden så godt vi kan. Og det skal nok blive godt, når bare lige jeg også får overbevist mig selv…

Af: Lisbeth

Lisbeth — Fri, 02 Oct 2009 21:36:00 +0000

Sikke et dejligt indlæg, selvom der stadigt er et par måneder til, vuggestuestarten er relevant for vores vedkommende (hvis vi da overhovedet kan få en plads – længe leve Østerbro og deres såkaldte pladsgarantier).

Jeg kan godt mærke, at jeg ikke har gjort mig ret mange konkrete tanker om det hele endnu (jeg prøver sikkert bare at skubbe det væk). Dette indlæg har helt sikkert sat gang i tankerne hos mig, hvilket uden tvivl er sundt for både mig og min lille søn, så det hele ikke kommer som en kæmpe overraskelse en gang til januar.

Af: BabyBusiness

BabyBusiness — Thu, 01 Oct 2009 09:48:47 +0000

Mit bedste råd er GÅ ALDRIG TILBAGE, når først du har taget afsked og sagt farvel til dit barn. Uanset hvor meget dit barn græder og spræller, må du ikke vende om ude på parkeringspladsen, for at gå tilbage og trøste dit barn.

Lysten til at løbe tilbage og give sit barn en kæmpekrammer og masser af kys er kæmpestor! Men vær stærk! Kontroller dit moderhjerte – til alles bedste.

Barnet bliver skrupforvirret over, at du pludselig kommer tilbage. Havde du ikke lige sagt farvel? Skal vi så hjem nu?! “Hmmm… dvs. at jeg kan skrige mig til, at mor kommer tilbage!”

Men I skal jo ikke hjem! Du skal jo videre på arbejde, så lad være med at trække pinen ved en “dobbelt afsked”! Barnet har jo god grund til at blive endnu mere forvirret over, at du kommer tilbage – og så skal gå igen. Åh rædsel!

Det passer også, når pædagogerne siger, at han/hun blev glad 5-10 min. efter, at du var ude ad døren. Er min erfaring. Du kan jo også ALTID ringe til vuggestuen, når du kommer frem på jobbet for at høre, om der er god stemning hos dit barn. Det er der typisk! Og det er rart at få bekræftet, så behøver man ikke have mere ondt i maven over skrigende afsked. Ens tanker kan dermed koncentrere sig om arbejdet.

Inderst inde ønsker vi naturligvis alle glæde og harmoni. Jeg er helt med på, at den glade afsked med smil og muntert vinken er at foretrække. Så vi kan komme glad videre ud i “voksenlivet”. Men sådan er alle morgner desværre ikke…