Jeg husker udmærket, da min ældste datter Alberte skulle starte i vuggestue. På den ene side glædede jeg mig til at returnere på arbejdspladsen på den anden siden var det ikke sjovt at skulle aflevere Alberte i vuggestuen, som jo ikke “kun” var en vuggestue, men en integreret institution med også “grumme og vilde 5-årige drenge”, som slet ikke bemærkede, at de i leg væltede lille Alberte på usikre ben. Mon pædagogerne så det?
Dagens gæsteblogger Mille går med mange af de samme tanker netop nu, og det har hun skrevet om her! Læs med og del dine tanker, bekymringer, forventninger og/eller forsikringer om, at det “hele jo går” ved start hos dagpleje eller i vuggestue.
Mille Marie Christensen, 32 år og mor til Rosa Marie fra august 2009. Jeg er en forundret og forvirret førstegangsmor, der ihærdigt forsøger at kombinere karriere, shopping og familieliv i Århus C.
Vuggestueskræk
YES, tænkte jeg, da jeg for en måned siden stod med den kedelige rudekuvert fra Århus Kommune i hånden. Indeni var nemlig navnet på den vuggestue, hvor vores lille datter skal gå fra 1. august. Og det var ønskepladsen.
”Det bliver godt,” forsikrede jeg mig selv om.
Men nu er jeg i tvivl.
For i mandags besøgte vi vuggestuen og de andre børn er så store.
De kan gå rundt overalt på stuen og selv spise med ske. Rosa kan kun mave sig frem og skal stadigvæk mades.
Da hun lå der på den store madras og kiggede, mens de andre børn hoppede rundt og puffede til hinanden, fik jeg ondt i maven.
For hun er jo så lille.
Hvem skal trøste hende, hvis hun slår sig?
Hvem skal kramme hende, når hun er pylret?
Og får hun nu nok at spise?
Og hvad hvis hun græder og savner sin mor?
”Nogle er kede af det i starten, men de vænner sig alle sammen til det,” sagde en af pædagogerne.
Og hun har sikkert ret. Håber jeg.
Lige nu lider jeg bare så inderligt af vuggestueskræk.
/Mille
Mille og Rosa nyder livet i Århus
Læs også blogindlæggene Vuggestuelivet skal starte samt Hvad så vuggestue?! af gæsteblogger Charlotte Balle.
Og så kan jeg give den ringe trøst, at alting bliver lettere 2. gang… Nem vuggestuestart for lillesøster
Fra vuggestue til børnehave til fritidshjem
Alberte og jeg overlevede vuggestuestart – og Alberte blev lynhurtigt større: Læs på JuniorBusiness.dk om at gå fra vuggestue til børnehave og mine egne erfaringer og forberedelser op til Albertes sidste dag i børnehaven.
Relaterede artikler
-
Forår og børnesandaler
Det er dejligt forårsvejr, og lysten til at pakke støvlerne langt væk er stor. Det er dog ikke varmt nok … Læs resten
-
Vuggestuelivet skal starte
Gæsteblogger Charlotte Balles datter Mikkeline står over for vuggestuestart. Og at aflevere sit barn i en vuggestue er ikke at … Læs resten
-
Årskort i ZOO – en succes
Vi har købt årskort til København ZOO. Det kostede 350 kr. pr. person (Alberte er endnu gratis), og det gjode … Læs resten
-
Vuggestue eller dagpleje?
Der er stor forskel mellem at have sit barn i en vuggestue eller i dagpleje, og der findes rigtig mange … Læs resten
-
Sådan vælger du vuggestue
Hvad skal du egentlig gå efter når du vælger vuggestue? Valget skal tages inden dit barn er 4 mdr. (i … Læs resten
-
Hvad så vuggestue?
I forrige klumme af Charlotte Balle, gjorde hun og datteren Mikkeline klar til vuggestuestart. Nu er Mikkeline startet og Charlotte … Læs resten
-
Sommerkonkurrence: Fortæl om din ferie med baby
Konkurrencen er overstået – se HER for de nyeste konkurrencer. I anledning af den kommende sommerferie, skal du da fortælle … Læs resten
Vores Nadja starter i dagplejen d.1 marts. Hun bliver 7,5 månader gammel, men sådan det er. Vi vælgt en privat dagpleje (ikke fordi hun er privat, men fordi vi kender hende). Hun er bare så sød. Jeg er glad for Nadja skal passes der. Men selvfølgelig kommer jeg at savne hende… men det skal nok gå
Hekdigvis er der også solskinshistorier:
Vores datter trivedes fra dag 1.
Og med hensyn til “Hvem skal trøste?”, “hvem skal kramme?”: jeg har ofte bemærket, at pædagogerne sidder og hygger, trøster, nusser det enkelte barn.
Så mine oplevelser har udelukkende været positive og jeg har altid været helt tryg ved vores vuggestue.
Åhhh, ja – det var da noget af det mest forfærdelige de første par uger. Kan huske jeg var SÅ glad for at Emil kunne kravle, så han kunne slippe væk når de store bøller kom og slog ham i hovedet med byggemand-bob. Emil sagde ikke en lyd de første to uger, men så skal jeg ellers love for at han gav udtryk for at han ikke ville afleveres. Klamrede sig til os,mens han SKREG som besat,så man nærmest måtte hive ham af os. Jeg havde det SÅ dårligt over at gå fra mit barn når han var så ked af det og gjorde hvad han kunne for at sige at ville være ved mig. Meget meget hårdt!
Men når vi kom om eftermiddagen sad han jo stille og roligt og legede og virkede glad og tilfreds. Det tog vel nogle uger, så blev det bedre med afleveringen – og nu er der ingen problemer. Han er glad for at være der. Og der er ingen tvivl om at han havde godt af at komme ned og få andre indtryk end hjemme – han tog nogle kvantespring dernede de første måneder.